↩

HANS KONGELIG MAJTS VELKOM

til Ods Herred, J Allerstørste Underdanighed Offereret.

✂ Velkommen Norden-Sool Velkommen Rigets øye,
For hvilken himlens telt til Jorden sig maa bøye
Ods herret, Landets kant, dig tager udi Faun,
Thi dine fied er fuld af Konge-Gunst og gavn.
Dit Himmel-Perspectiv paa stierne-Ziiret teppe,
For kort tiid duulte sig, som under skiul og skieppe,
Det var af ydmyghed for kongens Ansigts Sool,
For kongens ære, som er Nordens anden Pol.
For kort tiid trætte var Jmellem Sool og Maane,
Der blev een himmel-tvist for Kongens Lyss at laane,
Een Sool formørket blev een anden lyssed op,
Hvis Naade-straaler naaer til Solens Kreds og Krop. -
Naturen Kiemped selv med sig om dig at skue,
Thi Maanen stod i Vey for Solens stierne-lue,
Sit lys hun tendte da udaf dit ansigts-skin,
Langt blidere den nu giør hver et natte trin.
Saa kiær er da din Gunst paa himmelhvalte stæder,
Saa kiær dit ansigt-lys, hvorved sig alle glæder,
At Nattens Dronning selv oplyses udaf dig,
Hun være vil din Glands til punct og prike liig. -
Hvad maa du tenke nu, at Jordens runde Klodde,
Dog ønsker her du est paa landets Spids og Odde,
Hver Axet-gule Krop giør ydmygst bøn og buk,
Odsherreds Odder fem udøser tusind Suk.

✂

Ods Herreds fem Odder. -

Ved Skandssen (1). [ Korshag] først giør bøn med (2.) Kongsøers Nebbe,
At Kongen blomstre maa, men til er floed og Ebbe,
282 Dernæst og (3.) Attrups Reen, med (4.) Ordrups Næss og Arm,
Samt (5.) Odbognibe dig indsvøber i sin barm. -
Du Sion-signed Mand er jo vor Freed og frelsse,
Du est vor live-lyst, vi derfor dig nu helsse,
Med ydmygst Siæle bøn, at du paa fiende-jagt,
Maa vorde Sejer-Helt, med Lycke, mood og magt. -
Gud spende selver Garn for alle Kongens fiender,
Gud styrke Kongens Sværd, at hand dem overvinder,
Gud hidsse Jord og Lufft (som Mynder) Vind og Vand,
Paa Kongens hver U-ven, at de udryddes kand.
Blæs nu i Jægerhorn, du himelsalig Lykke,
At alting skicke maa sig effter Kongens tykke,
Blæs [Frelsse,] Freed og Fryd, nedleg hver stød og Storm,
Som modgang puste vil det ønsker Jacob Worm.
Nicøp: Aug. 1672.