↩

Hora Septima!
Deus adsit Regibus sua Gratia.

Quadrans

✂

I

En Hund Jo pleyer titt en andens ærind' æde,
Dett tilgaar ilde, naar mand ey er Sielv tilstede,
For Verden er bekiendt Huusfogdens [U-trohed],
Roboams Daarlighed giør Folcket aff ham leed.

✂

II

Dett klareste Compas er Kongens eget øye,
Sligt Engle-Perspectiv i Retten seer saa nøye,
Som Urim, Thumim er en Konges Øye-Soell,
[Dend] bøyer Retten ey paa Sandheds Domme Stoell.

✂

III

Referendarier er Kongens Øyen-Fackell,
Ved deres influentz [sig] fryder Riig og Stackell,
Da blomstrer Lov og Rætt, naar Kongen sidder hos,
J marmor Monument udhugges skall Hans Roes.

✂

IV

Tag Raad, ô Konge-Søn, udaff de Viisse Gamle,
Graa-blomster-Ziiret [Mænd] maa sielden fald' og famle,
Huad veed en Spille fugl, som nepp' bag ør' er tør,
Hans Raads kortvillighed ombugner som et Rør.