Worm, Jacob DEND FATTIGES KLAGE OVER GIERRIGHEDS PLAGE

DEND FATTIGES KLAGE OVER GIERRIGHEDS PLAGE

Som mod hannem øves, hand daglig bedrøves
Af Øvrigheds Lemmer, som hannem hart klemmer

Componeret
Det Aar Kornet var got kiøb, men Meelet ondt kiøb,
Maltet got kiøb, men Øllet dyr kiøb; Trøgt
med een Gaase-Feder, flydende med dend forfærdelige
Martis Materie Bleck-Krud, med Papiirets
Privilegio, og Haandens bekosting
at findes hos alle uden Penge til
kiøbs.

Rectè faciendo neminem timeas.

O Himlens Skabermand, du Stierners Contrafeyer
Du Jlden, Lufft og Vand, og alt det Jorden eyer
Jo har udj din Magt, [ja] alt hvad der i er
Af dig sin Herkomst har, og dine Mercker bær.
Hvad seer vi dog for Syn, paa Himlens Firmamente
Vil du dend ædle Fred fra vores Riger hente,
Hvad truer du os med det Stierne-straalet Riis
Mod denne Juule-Fæst, o! Gud som er alviis.
Lad dog din Naade tee, og drag det Riis tilbage
Vend Smerterne til dem som agter os at plage,
Jeg meen dend grumme Tyrck og lede Anti-Christ
Som os dit eget Folck forderve vil med List;
Og om du sluttet har med Pestilentz og Hunger
At straffe vores Land, lad vores Klyncke-Tunger
Formilde dit Forsæt, at vi ey stødes om
Udj vort eget Blod, lad Naade gaa for Dom.
Mens ack! (hvad siger du) med Skiel du kunde svare:
Har ieg ey lenge nock min Vrede ladet fare,
433 Hvad har ieg dog for Tack end og paa denne Dag
At ieg dig spente fra det grumme Mortis Aag.
Jeg har ey fundet een blant Tie sig at omvende
Som Ære mig har teet, og Tack har ladet kiende
Hvor tung den Gierning er, der giøres uden Tack
Ey lønnes, tenck kun selv, ieg agter ey din Snack.
Forbauset ieg da blev, ieg torde intet svare,
Betenckte saa hos mig, lad du kun alting fare,
Og see du kand faa vart dem ad, at Gud er vred,
Men der jeg sagde det, da fick ieg ond beskeed.
Ansee dend Geistlig Stand, hvad dend for Levnet fører,
Ey andet sees af den, og andet mand ey hører
End Gierrighed og Nid; For Penge selges hen
Guds saliggiørend' Ord, Thi du est Bispens Ven.
Har du i Kiøbenhafn Professor til en Broder,
Din Bacchalauri-grad staaer for dig som paa Noder
Du og ey sørge tør, du faar din Attestatz
Og blandt Laudabiles du finde skal din Plads.
Men har du ingen [Slegt] iblant de Høy' Doctores
Da lav kun til din Pung, og lær ey andre mores,
Tæl ud Ducater og Rixdaller' ey for faae
Pro Fisci sumptibus du dem udgive maa.
Er du en Jdiot, og har du ey Studeret
Men gaa't i Kiøbenhafn paa Gaden og spatseret,
Det regnes ey du har jo giort en god profect
Drag Laureatus hiem, med Penge-giort Respect.
En anden som har lært sin Bog og gaa't i Skoele
J mange, mange Aar, kand ey paa Rigdom stole
Men maa sig tigge frem, kand aldrig blive Præst,
Men leddiges et Kald da er dend Rige nest.
See til dend Verdslig Stand og først til Herredømme,
Kand mand af andet dem end Gierrighed berømme,
Hvad øves herfor ied mod dend gemeene Mand,
En Riig vil have hvad en Arm fortienne kand.
434 Gud maa nu engang see til de fortrengtes Bønner
Med Straf hand Tyranni og Vold vist engang lønner,
Hvad til Nødtørfftighed dend fattig' have skalt
Maa hand betale først, Ey een, men tre gang talt.
Hvad som hand æde skal, skal maales ud til pricke,
Og gi' Consumption af det som hand skal dricke,
Gud sende maa derfor dem ud, som uden Told
Fortære kand alt hvis vi har udj vor Vold.
Gud Danmarch truet har med Sverd og Jlde-Blusser
Dets Hiert' er dog saa hart, det ey af Redsel gusser
De Jld udspyend' Rør og Stycher vi har hørt
Et [Levend'] Styche dog i høyden er opført,
Som skal udsue det dend fattig' har tilbage,
Og indtil Marv og Been ham ynckeligen plage,
Men O! Gud giør det saa, dend spiller Banqverot,
Og saasom andre fleer blîer hver Mands Spee og Spot.
Gud og Med Jldebrand tit Hoved-Staden prøver
Endog en levend' Brand sit Forsæt stedse øver
At tage til sig alt hvis fattig Mand formaar
Per fas et nefas: men slet intet Kongen faaer.
Skal Styche og skal Brand for Landet lenge raade,
De fattig' Folck og Mænd skal icke blive kaade,
Men raades der ey Bod paa [sligt et] skinderie
Med Stycke-Skud og Brand Gud gaar dem ey forbi.
J hver en Flecke er Consumptions Forvalter
Hand er en stor Monsieur, en Kongelig Bestalter,
Hâr sine Mynder sat ved hver en Gade-Port
Saa Haren icke skal fra hannem løbe bort.
Naar først en Bonde-Dreng har lidet tient til Hove
Og sanket sig en Hvid, da tør hand straxen vove
At søge Kiøbenhafn, og om et Konge-Brev
Anholde, naar hand har at give dend det skrev.
Saa skal en fattig Mand betale alt det andet
Hvis hand udlover, og om hand end bliver bandet,
435 Det agter hand for Leeg, hand samler til en Gaard,
Om du dereffter spørg, dend midt paa Torvet staar.
Skam faae de hver og een de lange Dagedriver',
Som søger andet ey, end at de eengang bliver
Dend Fattig's Plage; Thj dend eene byder frem
Toe tusend', fiire hin, ieg vil og give dem;
Og om ieg det kand faae, ieg tusind', toe og fleere
Vil legge til hvert Aar, ieg Tolden kand formeere,
De mig betale skal, naar som ieg kommer hiem,
Det er mig kuns et Ord, at ieg udlover dem.
[Men] om de tog sig for et andet at bestille
Som Guds og Christen Folck, sad ærlig hen og stille,
Med Gud og Æren drev der's Næring og der's Brug
Det stod vel bedre: Ney! de har for stort et Slug;
Hvor skuld' det blive fuld, om Haanden det ey fyldte,
Jeg veed [de] sniger ud, thi om ieg det end dølte,
Dog vidste Folck det vel, og ieg advar't af Gud
Undgick ey Jonæ Straf, ieg lyde vil hands Bud.
Lâr fare Skinderi i Øvrigheds Personer,
Og blîer, som det sig bør, de Fattiges Patroner,
Saa vil til Eder Gud med Naadsens Øyne see,
Om i det icke giør, da faar J ævig Wee.