TIL GYLDENLØVE

✂ Blinck op du Nordens Soel, du parred Rigers Ære,
J dit Cliente-Tall lad mig indregnet være;
Thi Himlens Middags Soel, Naturens Perspectiv
Seer og paa Jordens Klimp og giver alle Liv.
Dit Ansigts Straale-Kreds omfavner og de ringe
Som ligger dybt i Muld, kand sig ey høy're svinge
Dend giver Trøst og Løst i hver en Barm og Brøst
Som af Forfølgers Braad er klemt og Hierte-krøst.
Jeg ligger ned i Støv midt for din Naade-Throne
Du Dyders blancke Speil og Førsters Ære-Krone
Et eenest Øye-[vink] er som et Stierne-skud
Udaf dit Ansigts Glands, som bær mig Løckens Bud.
See ey paa dette [Brev-]Papiir og Bleck, og Linner
Men hør paa mine Suck, dit Engle-Ansigt skinner
For hvert et Sucke-Brøst, som Soelens glimre-Lock
Omskiønt vi tastes an af U-vens vrimle Flock.
Jeg Jacob er forfuldt af Labans Skade-Tropper
Hver Naadens Vey og Vern for mig de gierne stopper,
Dend Hadske Esau ey skaaner Mord og Mod,
Dog Himlen har sat Vagt om det U-skyldig Blod.
Hielp Seyer-Herre, Hielp du Rigets Heldte-Løve
Du som mod Fiendens Arm tord' mandig Styrcke prøve
Du har sat Seyer-Fied i Norskens Klippe-Kandt
Det maa en Avinds-Mand bekiende uden tant.
Tack, tusend Ær' og Tack paa begge Rigers Vegne
Din Kampe-varig Roes og Soel skal aldrig blegne,
294 Tack for hver Seyer-Slag med Fare uden Flugt
Du holdte Dapper Heldt, saa Fiendens Arm blev bugt.
Stod du da Klippe-fast, et Levend' Slot og Fæste,
At Fienden torde ey med Mod og Magt dig gieste,
O! stat endnu, stat fast, som blant Metaller Guld
Som Løven iblandt Dyr, saa vær mig Løve huld;
Thi Esau mig har forfuldt foruden brøde,
Men min u-skyldig Siæl slig antast tør ey skiøde,
Dend heede Guld-Smeds Jld jo skader icke Guld
Naar det af Krafft og Dyd u-svigelig er fuld.
Mit Brød, mit søde Brød Kong Fridrichs Ædle Gave
Kong Christians præsens, ieg maa ey lenger have
Mit lidet [Nørbeck] Kald det Danske Cancellie
Fra mig forvexlet har; saa staar ey Løcken bi.
Men skal ey Persers Lov og Meders sicker stande
Og u-foranderlig i alle Kongens Lande
Samt tvende Kongers Haand bekræfftet med Sigill,
Jeg ellers alt for høy en Lantring setter til.
Jeg er nu Venne-Løs, du alles Ven og Herre
Saa lad U-løckens Garn min Velfært ey besnerre,
Jeg er nu Hielpe-løs, du alles Hielper est,
Jblant Patroners Tall du er Patronen best.
Min Vælfært Haabe-løs i Knæ maa snarlig segne
U-venners Skylle-Flod, Jld Strøm paa mig vil regne
Men lad din Naade-Dug husvale Jacobs Siæl,
Du est ey Esau, ieg holder dog din Hæl.
Min [Bønne-]Suck og Graad tør med din Naade fegte
Jmod U-venners Flock, imod U-løckens Knægte,
Jeg siger til mig selv: Stat Jacob, stat kun fast,
Fra saadan Herres Gunst du vorder ey forkast.
Saa gack i Løvens Fied, end og med lutter Naade,
Gack til Kong Christian, tal mig til ævig baade
295 At ieg beholde maa mit fattig støcke Brød,
Du derfor hvile skal i Himlens Løcke-Skiød.
Paa vrang Beretning jo tit følger vrange Domme
Men du kand endre det, du Soel for alle fromme,
Lad see Conjunctio dend lyckelig' Aspect
Maa være mellem dig og mig din ydmyg Knægt.
At Oppositio din Naade ey skal hindre;
Thi lad dit Mildheds Lys for mig ey vorde mindre,
Naar kongen er udj en Hiertens from Humeur
Da tal om Naade for din ydmygst Serviteur.
Sig: Naadig Konge lad dend fattig Jacob nyde,
Din Naade lad U-ven ey fra dit Ansigt skyde,
Hands ydmyg Bod og Bøn, tar du fra ham hands Kald
J Sorrig, Suck og Graad hand vist da vorder qvald.
Med fleere Gyldne Ord af Løve Mund og Tunge,
Ey nogen Musicant kand bedre Thone siunge
Vær for min Velfært da et Naades Positiv
Min halve døde Siæl opreys fra Død til Liv.
Contramandeer det som imod din Knægt er spundet
Opløs det Nelde-Garn, som mod min Siæl er tvundet,
Lad mig beholde dog mit [Nørbeck] Kalds Annex
Gud rive skal da dig udaf U-lycker Sex.
Din Himmel-høye Lov skal over Himlen drive,
Din Æres Horizont skal aldrig maalet blive,
Din Naades Poli-høyd [da] icke tages kand,
Gud lad mig hielpes ved dend Gyldenløve Mand.