↩
Underlig og Sælsom May-Sommer i By indreeden ved Juule-Tiider
aff
May-Græfven Mons: Cuculuris
og
May-Jnden Madame KEINE-TUGEND
Høytideligen Holdet ved Lundebeck: Kortelig befatted aff
Deris Tiænistfærdigste Den Hyrde Corydon, [under den Melodie:
Phyllis sad udj en skoite etc.].
Og anhører huad Jeg siger
Om Eet Sommer-Gilde Ny,
Som er skeed i [Vinter] Tide
Da det flux ad Juull monn' lide
Udi Kuldens Haarde Kny.
Og besee de Roosser milde,
Som May-Jndens Krantze bær:
Vi vill skue de May-quiste,
Som bedaared' er med Liste,
[Een] for Alle falmed er.
Har udspiiret [May-Greens] Pode,
Som i Mayens Haffve groer,
De er Wigtig udaff Stamme,
Kand af Byrd og Herkomst bramme,
Fører Prunck og Prahlen Stor.
83
Og blandt Qvinde-Tall indskreven
Thi Hun fick Een Luthersch Munck,
Hun boer nu i Muncke-Gaare,
Lod Sig ey aff Kram-Svend daare,
Fører derfor Priis og Prunck!
Udi Sindet bleffv indbildet
At affplocke Sig en Quist
Thi Hand havde Guld og Penge,
Blev og ey opholdet Længe
Men [erlanged] Brudden vist.
Som Sig og till gildet holder,
Hand bekomm og Een Maygreen
Hun var Rag og Ranck i Midde,
Lod Sig vrie som Een widde
Mellem Unge Beylers Been.
Midt om Juule-Vinter-Tiide
Bandt Hand Sig till Mayens krantz,
Krantzen Har En Anden prøvet,
Og med Elskovs May sig øvet
Ved Een Sommer kierlig Dantz.
84
Og May-Sommer riide vilde
Icke Mange De indbød:
Svogerne Sig her lod finde,
For Den Brud, Som dog var Qvinde,
Det May-Græven høytt fortrød.
Som, naar Mand skall gaae til Tinge,
Og gaffv Giesterne Et Tegn,
Som ved Salten Bæck monn' bygge
At De vilde komme trygge,
Som var buddet i den Egn.
Alle vare Froe og Glade,
Uden Bruden, fordum Møe,
Barnet under Bryst og Belte
Monne Sig saa sagte vældte,
Thi monn' Bruden hartad døe.
Havde vell forsøgt og viste
Huad der laae i Brude-Skriin,
Told kandskee Hand havde fanget
Og Consumption erlanget
Udaff Senge-Tolder Sin.
85
Omskiøndt Bruden siuntes Hellig
Med Ham udi Mayens Beed,
Kandskee her var indlagd Vahre
Aff Kram-Svenden uden fahre,
Det giør Tolderen fortræd.
Een Clyster, og hende lættet,
Ja opløfftet Drøvelen:
Mueligt Tærskeren med Pleyel
Havde icke [slaget] Feyell
Paa Den Quist og Maye-green.
[Skaffer skulle og aftakke]
Da [begyntis] Her Et Spill,
Tolderen monn' Bruden sparcke,
Hand monn' knæbre, knurre, knarcke,
Bruden Hand ey Have vill.
Bruden var ey Møe, men Frue,
Lefflede vell med sin Food
Under Bordet med Monsieurer,
Men, der Tolderen Sligt hører,
Blev Hand Hitzig i Sit Blood.
86
Og som paa en Hore smælder,
Der bleffv klammer i det kort!
Alle op fra Bordet stode,
Tolderen Hand ilde gloode,
Stødte Bruden fra Sig bort!
Var om Brystet klemt og vammell,
Sagde, Du skal vist gaae Glipp:
Thi Min Daatter skalt Du miste,
For Du skiældet hâr de Quiste,
Som ey haffver Ont aff Pipp!
Som aff Sorgen fast monn' briste,
For Det Haanheds Skælde-Maal
Glæde-Lavget vorder spildet
Hos En Huer, Som var till Gildet,
Alt for det Skandeerlig Skraal.
For den Klick, som i det Gilde
Settes paa Den Maye-Quist.
Moster udi Muuse-Fælden
Taaler icke Saadan Skiælden
Eller Saadan Sviig og List.
87
Og den Knaes Ham ey behager,
Att vor May har faaed En Struud,
Hun kun Æder kneppe-kager,
Og Sprutt-Backelser behager,
Den afpiget Pige-Bruud.
Som en koo om Sommer bisser
Og en Soe paa Øret giort:
[Dend] seer ilde ad sin Svoger
Som en Krage iblant Moger,
Dog Hand agter det ey Stort.
Sin May-Jnde monn' Hand snappe,
Og med Hende reysser weck.
Studen monne stange, brumle,
Ja Hand monne fnyse, skumle,
Over Den Vanæres [dræk].
Som De lærde Poder vander,
Fick et Par den samme tiid
For Hand styrede til Rætte,
Det var Mellem-Penge slætte
Aff Brudgommens Næve Hvid.
88
Hun er En forvisnet Palme,
Som var før En Rosen krandtz
Saa gaaer det med stolten [Pige],
Som sig gierne lader svige
Udaff Courtisaners Fands.
Naar Foragt sig monn' indlegge
Udi Stoltheds Bryst og Barm.
Haandhed falder paa den Jsse,
Og geraade skall till visse
Dig og Dine till stor Harm.
MAY ER VELKOMMEN
JA! J Fandens Maade!Underlig og Sælsom May-Sommer i By indreeden ved Juule-Tiider
aff
May-Græfven Mons: Cuculuris
og
May-Jnden Madame KEINE-TUGEND
Høytideligen Holdet ved Lundebeck: Kortelig befatted aff
Deris Tiænistfærdigste Den Hyrde Corydon, [under den Melodie:
Phyllis sad udj en skoite etc.].
1.
Kommer Engle-Yndig Piger,Og anhører huad Jeg siger
Om Eet Sommer-Gilde Ny,
Som er skeed i [Vinter] Tide
Da det flux ad Juull monn' lide
Udi Kuldens Haarde Kny.
2.
Kommer! Vi vill' gaae till Gilde,Og besee de Roosser milde,
Som May-Jndens Krantze bær:
Vi vill skue de May-quiste,
Som bedaared' er med Liste,
[Een] for Alle falmed er.
3.
Trænde May-Trær udaff Rode,Har udspiiret [May-Greens] Pode,
Som i Mayens Haffve groer,
De er Wigtig udaff Stamme,
Kand af Byrd og Herkomst bramme,
Fører Prunck og Prahlen Stor.
83
4.
En till Nonne først er bleven,Og blandt Qvinde-Tall indskreven
Thi Hun fick Een Luthersch Munck,
Hun boer nu i Muncke-Gaare,
Lod Sig ey aff Kram-Svend daare,
Fører derfor Priis og Prunck!
5.
Dernest Studen kieck, ey GildetUdi Sindet bleffv indbildet
At affplocke Sig en Quist
Thi Hand havde Guld og Penge,
Blev og ey opholdet Længe
Men [erlanged] Brudden vist.
6.
Endelig komm her En Tolder,Som Sig og till gildet holder,
Hand bekomm og Een Maygreen
Hun var Rag og Ranck i Midde,
Lod Sig vrie som Een widde
Mellem Unge Beylers Been.
7.
Hand May-Sommer og vil riideMidt om Juule-Vinter-Tiide
Bandt Hand Sig till Mayens krantz,
Krantzen Har En Anden prøvet,
Og med Elskovs May sig øvet
Ved Een Sommer kierlig Dantz.
84
8.
Der Mand nu skuld holde Gilde,Og May-Sommer riide vilde
Icke Mange De indbød:
Svogerne Sig her lod finde,
For Den Brud, Som dog var Qvinde,
Det May-Græven høytt fortrød.
9.
May-Træet lod [sin klocke] ringe,Som, naar Mand skall gaae til Tinge,
Og gaffv Giesterne Et Tegn,
Som ved Salten Bæck monn' bygge
At De vilde komme trygge,
Som var buddet i den Egn.
10.
Der De over Maaltid sade,Alle vare Froe og Glade,
Uden Bruden, fordum Møe,
Barnet under Bryst og Belte
Monne Sig saa sagte vældte,
Thi monn' Bruden hartad døe.
11.
Mulig Tolderen Den KiisteHavde vell forsøgt og viste
Huad der laae i Brude-Skriin,
Told kandskee Hand havde fanget
Og Consumption erlanget
Udaff Senge-Tolder Sin.
85
12.
Mueligt Andre havde Fællig,Omskiøndt Bruden siuntes Hellig
Med Ham udi Mayens Beed,
Kandskee her var indlagd Vahre
Aff Kram-Svenden uden fahre,
Det giør Tolderen fortræd.
13.
Muelig Badskeren har sættetEen Clyster, og hende lættet,
Ja opløfftet Drøvelen:
Mueligt Tærskeren med Pleyel
Havde icke [slaget] Feyell
Paa Den Quist og Maye-green.
14.
Gildet monn' ad Enden Lacke,[Skaffer skulle og aftakke]
Da [begyntis] Her Et Spill,
Tolderen monn' Bruden sparcke,
Hand monn' knæbre, knurre, knarcke,
Bruden Hand ey Have vill.
15.
Her blev klammer udi Stue,Bruden var ey Møe, men Frue,
Lefflede vell med sin Food
Under Bordet med Monsieurer,
Men, der Tolderen Sligt hører,
Blev Hand Hitzig i Sit Blood.
86
16.
Bruden Hand publique skiælderOg som paa en Hore smælder,
Der bleffv klammer i det kort!
Alle op fra Bordet stode,
Tolderen Hand ilde gloode,
Stødte Bruden fra Sig bort!
17.
Frem komm May-[Træ] Graa og gammel,Var om Brystet klemt og vammell,
Sagde, Du skal vist gaae Glipp:
Thi Min Daatter skalt Du miste,
For Du skiældet hâr de Quiste,
Som ey haffver Ont aff Pipp!
18.
Ængsted bliver de May Quiste,Som aff Sorgen fast monn' briste,
For Det Haanheds Skælde-Maal
Glæde-Lavget vorder spildet
Hos En Huer, Som var till Gildet,
Alt for det Skandeerlig Skraal.
19.
Fugle-Kongen lader ildeFor den Klick, som i det Gilde
Settes paa Den Maye-Quist.
Moster udi Muuse-Fælden
Taaler icke Saadan Skiælden
Eller Saadan Sviig og List.
87
20.
Sligt mishaager Fruens Bager,Og den Knaes Ham ey behager,
Att vor May har faaed En Struud,
Hun kun Æder kneppe-kager,
Og Sprutt-Backelser behager,
Den afpiget Pige-Bruud.
21.
Spurren udi Buure vrisser,Som en koo om Sommer bisser
Og en Soe paa Øret giort:
[Dend] seer ilde ad sin Svoger
Som en Krage iblant Moger,
Dog Hand agter det ey Stort.
22.
Muncken tager till sin Kappe,Sin May-Jnde monn' Hand snappe,
Og med Hende reysser weck.
Studen monne stange, brumle,
Ja Hand monne fnyse, skumle,
Over Den Vanæres [dræk].
23.
Grønnen Eeg i Byen stander,Som De lærde Poder vander,
Fick et Par den samme tiid
For Hand styrede til Rætte,
Det var Mellem-Penge slætte
Aff Brudgommens Næve Hvid.
88
24.
Ey! Seer! Huor den Quist monn' falme,Hun er En forvisnet Palme,
Som var før En Rosen krandtz
Saa gaaer det med stolten [Pige],
Som sig gierne lader svige
Udaff Courtisaners Fands.
25.
Der gaar Jld i Spotters Vegge,Naar Foragt sig monn' indlegge
Udi Stoltheds Bryst og Barm.
Haandhed falder paa den Jsse,
Og geraade skall till visse
Dig og Dine till stor Harm.