Worm, Jacob KONGELIG MAYTS FØDSELS-DAGS TANKE-RIIM

KONGELIG MAYTS FØDSELS-DAGS TANKE-RIIM

Priis skee dig Høye Gud, du alle Kongers Konning,
At du bevogted har mig og min Hiertens Dronning.
Med Riger, Børn og Land, fra Sathans [Riges] Magt,
Du Lifsens Konge har om mig holt Hoved-Vagt.
Nu glandset op dend Dag, og dend Lyksalig Time,
Om hvilken jeg med Lof og Tak for Gud vil riime.
Paa hvilken Jeg saae Sool for Fem og Tredve Aar,
Tak-Offer du af mig derfor jo billig faar.
Min Siæl Takoffer nu oppaa dit Altar setter,
Een Priis-Ballet jeg for min Herres Ark anretter
At hand saa skreved har mit Livis Almanack,
Des skee hans store Nafn af mig en hiertens Tak.
Røg-Offer for min Gud jeg i min Siæl antender,
Og med Skyld-Offer jeg opfylder Herrens Hænder,
Thi jeg paa denne Dag ret fødes som paa Nye,
Driff fra mig og mit Huuss Ulykkens mørke Skye.
Jeg saae din Naade nok i tusind tal at vrimle,
Og Ærens Balsom-Dug needdryppe af Guds Himle,
Du har ombundet mig med Sundhed, Liv og Fred,
At overgyde mig med Naade nu bliv ved.
Min Dronning, som udaf Høj-fyrstelige Dyder
Nep finder ligemand, min Gud du saa udpryder
Med Naadsens Smykke-Tøy og Ærens Diamant,
Som glimrer udaf got og Mildhed i hver Kandt.
Jeg seer dend Himle-Frugt af mine Lender spiire,
Du mig velsigned har med Konge-Slegter Fire,
De ere for min Siæl een Paradises Frugt,
Og Deris Dyders Nafn, som Aarons Balsom lugt.
Du Himmel Raad-Stue-Mand, mit Raad har selv oplæred
Med Viisdoms Giæve Raad, og deraf dennem æred,
333 Blant mine Raadstue-Mænd [vær] Gud en Præsident,
Saa bliver deris Raad til Herrens Priis andvendt.
Du var selv General for alle mine Troupper,
Dit sværd, mit Frelse var, mod Fiendens Morde-Kropper,
du Englernis sqvadron mig til Liv-Guarde gav,
Og du varst Admiral oppaa det brusend Hav.
Du holdte Haand i Haand, du Hafde Haand i Hanke,
Thi skal du og derfor Taksigels-Frugter sanke,
Du lagde Ring udj Senacharibis Kiefft
Og Fiendens velde Magt du Komme lood paa drifft.
Du har min Krone selv besætt med de Juveler,
Som ingen Fiende-Vold med Fiende-Lister dvæler,
Gudsfrygt, Retferdighed med Mildhed, Magt og Mood,
Du varst mod Mig og mod mit Land da meer end good.
Mit Spiir er Rettens Spiir, af Herrens Hænder fæsted,
Af fiendlig Jndfald er mit Land og ei lemlæsted,
Sætt Hæder og sætt priis oppaa mit Rettes Spiir
Giør det til Landets Gavn, og til Guds Æres Ziir.
Mit Sverd er Herrens Sverd, hand giemme Det og drage,
Som det er hans Behag, foruden Landets [klage]
Lær mine Hænder selv at spende Buens Streng,
Nedsable Fiendens Magt, og Hug ham ned i Fleng.
Mit [kaarset] Æble mig, om Christi Kaarses Ære
Og om Guds Kirkes Tarv mit Konge-Mod regiere,
Paaminder, at Guds Ord har baared hos mig Frugt,
Som give skal min Gud en velbehaglig Lugt.
Er Jeg paa denne Dag løst af Naturens Fengsel,
Og Dronning Moder selv forløst fra Smerte [trengsel],
Da vil jeg løse Een fra Fengsels Slutteri,
At hand skal giøre Frugt udj Guds Sacristie.
Jeg dend almindlig Lufft og Liv begynt at drage
Paa denne Fødsels Dag, som Gud lood sig behage;
334 Til Frihed, Frelsse, Fred Jeg Een udlade vil,
Hand til min Naades Gunst sit Haab jo setter til.
J Dødsens haarde Striid dend Naadig Gud mig skaaned,
J dend oprindlig Synd Jeg blev ej død og daaned,
Gud skienked mig mit Liv, og Kongens Ære-Navn,
Det følger mig til Grav og Himlens Hellig Havn.
Jeg den bedrøved Siæl Liv, Ære, Titul skienker,
Til Mildhed og til Gunst jeg og paa Hannem tænker,
Hand blive skal udj vor Kiere Føde-Land,
At hand ej jordes skal i dend Canarisk-Strand.
Jeg skikker ham min Gunst og Naades Alliance,
At han ej støde skal paa Cap bon Esperance,
Han har ej Kræffter til at skue Jndiens Sool,
Men tiener bedre til en Dansk Prædike-Stool.
Paa denne Naade-Dag i Konge-Børne-Klæder,
Da Dronning Moder min, i førte mig til Hæder,
Saa har Jeg og dend Magt for jeg er Herren nest,
At jeg iføre Kand Een afført Herrens Præst.
Paa denne Føde-dag min Moder mig bespiised
Af Bryste-Taffel og sin Kiærlighed udviissed,
Saa vil jeg give og dend Hungrig Siæl sit Brød,
At hand og Hands skal ej formeget lide Nøød.
Paa denne Frelse-Dag mit heele Rige glædes,
Thi skal den Angest-Siæl af Sorg ej undertrædes,
Gud selv tilgiver Synd, naar dend fortrydes Rett,
Dend Sorrig fuldis Feil er og af Mig forgiæt.
Thi hand jo bedrer sig i Støv og Muld og Aske,
Med Poenitentzes Graad sin Faut hand vil afvaske
Hand har om keered sig i Sorgens Falmet Støv,
Hand bæver og for mig, ret som en Espe-Løv.
Thi vil Jeg Løse ham, før Jeg angaar min Reise,
Til Salve-qvarde Jeg vil Himlens Gud udkeise,
Gak Page, bed ham gaa udaf dend haard Arrest,
At Jeg i Himmelen skal blive Kong og Præst.
335 Tænk, naadig Konge, tænk paa Jacob udj Naade,
Oppaa saa god een Dag, Jeg Kommen er til Maade,
Lad nu din Fødsels Dag mig vorde Frelse-Dag,
Det er min Konges Roos, det er min Guds Behag.
Lad Mig ej Smerte fuld i Fængsel sidd' at sukke,
Lad Hustroe, Moder, Barn ej slet i Graven bukke,
Vil nogen spørge mig, naar Kom du af Arrest?
Jeg fik min Frihed paa min Konges Fødsels Fest.