DEN FØRSTE GRØDE,
DEN FØRSTE FØDE,
HØRER HERREN TILL,
OG ER HANNEM HELLIG!
Derom indgiffuerSal: ANNICHE JACOBSDAATTER WORM
Et Hierte-sørgende-Valet med Venner og Verden,
og derimod
En Hierte-frydende Velkom med Herren og Himmelen
Viburg. dj: 15 Augusti 1679 .
✂
Kom Læser hid og see Dit Leffvnitz flygtig Glæde,
Ald Verdens Glar og Glandtz med øynene Du væde;
Huo, som med Perspectiv vill see vor Lifves Maall,
Hand skue det i Leer, og ey i Steen og Staall.
Kast kun et øievink paa denne Ære-Taffvle
Besatt med Suck og Sorg, ret som med Søm og Naffvle:
See mig et lidet Noor, som leffvde et quarteer
Paa Verdens Tummel-Pladtz blant Aske, Muld, og Leer.
Jeg intet paa Credit aff Jorden har opbaaret
Min Siæll aff giørlig Synd den icke bleffv bedaaret,
Mitt Øye vilde ey beskue Himlens Pol
Men fick strax glimt udaff Den Ævig Verdens Sool.
Det var saa nær og nær Min Moder haffvde bleffvet
Mit Monument og Graffv: Jeg nær og haffvde dreffvet
Min Moder hen med mig til Jordens Cabinet,
Huis Himlens Kraft og Konst os haffde slet forgiet.
En Abild offte maae af Sluud og Storm omdreyes,
Att frugten bugner ned, huer Green till Jorden Veyes,
Saa gick det mig, at Jeg, Min Moders første Frugt,
Strax fra Min Moders Skiød till Graffven bleffv nedtrugt.
364
Tack, Hierte Moder, Tack, for Din saa haarde Smerte,
Tack for den Deell Jeg fick udaff Dit Liifv og Hierte,
Tack for dit Kiød og Blod Jeg førde fra Dig hen
Jgiennem Graffvens Port fra Muld till Himmelen.
Bejamre Dig ey for Din Første Føde Daatter,
Vi er' Jo i Guds Haand, som Aske, Leer, og Potter:
Udmatt ey Siæll og Sind med Suck og Sorgens Storm
Du finder Jo hos Gud Din Daatter Annich Worm.
Du tigged' mig aff Gud till Hiertens Lyst og Liisse,
Det ønsk fuldkommed bleffv, det lod Dig Himlen viisse,
Men meere Jeg Min Gud for obligeret var,
Thi giorde Hand mig strax Sig till et Ærens Karr;
Din sucker-søde Bryst Jeg aldrig aldrig smagde,
Paa Vugge-Puden mig ey nogen Moder lagde,
Jeg icke bleffv omklæd med Hylcken, Svøb og List,
Mens [ret ret iled] til Min Brudgom JESUMCHRIST
Tack, Hierte Fader, Som mig lagde i Guds Arme,
Aff Daabens Brynd og Bad fandt Jeg en Himmel-Varme,
Med Vederquegelse i svage Hiert' og Siæll,
Mig kand ey skade nu den Sathans Synde-Pæll:
Ald Verdens Ducke-Tøy og Daarlighed Jeg lader,
Ald Verdens Guld og Glantz, som [Skum] og Skarn Jeg hader,
For Vugge, Gange-vogn, for Brude-Seng og Boe
Jeg niuder i Min Gud Min Siæles Fryd og Roe.
Vech da, Ald Verden, Vech! Mig lyster ey at [bygge],
Oppaa [dit] Flyffve-Sand: Du est kun Skum og [Skygge],
Jeg liden [Abild]-quist groor nu i Paradiis,
Den første Grødis Frugt er Himlens Pant og Priis.
Mitt Smycke-Kammer er iblant Den Jomfru-Skare,
Som følger Lammet nest foruden Frygt og Fahre,
Saa det, som Herren gaffv, det Herren igien tog,
Ald Verdens Locke-Mad og Muld mig ey bedrog.
365
Far, Hierte Fader, vell! Far vell Høy-elsked Moder,
O! Far, Mor-Moder, vell, med Venner og Mor-Broder
Afftøer ald Sorgens Strømm og Hierte-tærend Graad,
Jeg veed J er tilfreds med Himlens Agt og Raad.
Den Pode, som er lagd i Abild-Gaard at grøde
Ey borte bliffuer slet, mens med Sin Frugt skall møde,
Saa Mit Forældre-Parr skall finde mig en Quist
Indhegnet og indsatt i Viintræet JESUM CHRIST.
Aff Jordens Muld og Malm Jeg ey en Graffv erlanget,
Den liden kiste, som J seer min Støffv har fanget,
Den regner Jeg saa høyt som prydet Brude-Seng
Langt ofver Gods og Guld, det Verden tar i fleng.
Mit Liffves Almanack indholdte kun Minuter,
Jeg bleffv aff Verden keed, alt saasom Himlen slutter,
Mens uden Suck og Sorg, og Tidens Maall og Meed
Jeg leffver med min Gud i Ævig Evighed.
Mor-Faders Graffv-Stæd Jeg for Brude-Sahll indtræder,
Ett Ævig Sæde Jeg i Himmelen beklæder:
En Liden Jomfru Jeg i Verden var og bleffv
En Christen Strax mig Gud blant Hellig Helgen skreffv.