↩
Himmelen og Helfvede,
Guds Kirke og Satans Capel,
Guds Skole og Satans Synagoge,
Guds alterbog og Satans Stambog,
Guds Bibel og Satans Alcoran,
kortelig Riimskrefven
[udi en Samtale] Jmellem en Theologum og
en Politicum
alle dennem som fra Gud til Belial, og fra himmelen til helfvede dagligen apostaserer Til Lærdom, advarsel, omvendelse, formaning og undervissning Dedicerit Offererit og Communicerit under den melodie Ach Fairfax etc: af Israele Theocarino, Theologiæ et sacri τοῦ ἐν οὐρανῷ πολιτέυματος Candidato.
Hvorfor er Verden saa i synden gandske blind?
Guds frygt henvissner og bær urte falmed kind.
Og skiøtter ey ordet, ey Guds frygt og bud,
Jeg holder for fabel Guds pile og skud.
Merk paa de ondiss gang og deriss fode-fied,
Stat op til hefn og dom udaf dit sædis sted.
30
Og frygter du ikke for dødens Recteur,
For Bøddel, for diefvel, Fiscal, [Procureur].
At den nedtrædis, og for munden blifver snørt
Jeg paa Guds vinger dog fra modgang vorder ført.
End det som Jeg daglig for øynene seer,
Naar Mennisket hendøer, da er det kun leer.
Slig røst er vist ud-blæst af Satans Jeger-horn,
J hver en hierte-Jord hand planter saadan torn.
Jeg gifver paa saadan' Adviser ey agt,
Mit sind det pædanteri hafver aflagt.
Guds Aand ind-blæsed har hans ord vor Siæle-pant,
Det lærer at Guds Søn for os al Seyer Vant.
Jeg vandrer med Verden den alfare Vey,
Der er Jeg af dapper mod og ikke fey.
31
Saa fatter hierted [dit] til Verden største had,
Du lenger Velter ey din Siel i synde-bad.
Jeg pønser paa, læser og skrifver med blek,
At mig Courtisaner ey holder for giek.
Han stedse byder dig at vorde Jesu Giest,
At du i Svofvel-Søe ey tage skal din rest.
Fra saadanne steder Jeg frank er og fri,
Med Compagni-brødre Jeg vandrer min Stj.
Der kand en engsted Siel se Jesu ansigt mild,
Om hand i Synde-spor ey løber lenge vild.
Jeg søger flux heller og drikker en russ,
Got taar Segnieur med [Velkommen] og duss.
Hvor med hand sine børn i Vellyst giører glad,
Men hand til piin' og pøel omvender dog det blad.
32
Lyksalig er Jeg, naar mig Verden har Kyst,
Mig Lykken har lagt da paa arm og paa bryst.
Om du i laster-strøm opsøge vil din hafn,
Det vorder ikke dig til gode eller gafn.
Vi Verdslige ere selv vise Jo nok,
Vi skiøtter ey dyden, men Vellysterss flok.
Som mangen Siel fra Gud til diefvelen har vendt,
Ved Lysterss Strikke-snor [er] mangt et [Hierte] skiendt.
Jeg drikker, og reddis ey helfvedis baal,
Min lykke staar stadig som Jernet og staal.
Fra Vugge og til graf kun sjelden vorder god;
For-sag i tide synd, for Gud giør pligt og bod.
Om Lykken vil ikke self være sig lig,
Jeg dog af Politiske stræger er rig.
33
At Skiøtten Jo paa dend kand giøre skud og smeld,
Saa kand og Verdens barn forlise snart sit held.
At Velten for-keeriss, og modgang er nær,
Med penge Jeg naar dog alt det Jeg begier.
Og penge dronning er, der er Guds frygt forvent
En penge-gierig Siel med Satans Jern er brent.
Til Kiøb kand erlangis det Kald som mand vil,
For hundred' ducater og fleere der til.
Om skiønt hand meen hand staar paa Velstands høye hald,
Ved Satans snære-garn hand kommer dog i fald.
Med guld kand Jeg giøre paa festning it brud,
Guld agter Jeg høyer' end Guds ord og Bud.
Som har saa mangen siel fra himlen styrted ned,
Slig penge u-kruds raad grooer i hvert hierte-bed.
34
Ham [ræt vederfariss] som pungen [har] fuld:
For sølf og for penge er verden os huld.
Thi Gud hør Dommen til, ô Lou-Mand herpaa tenk,
Naar du til dom er sat paa Rettens stol og benk.
Hand slager dog slut-øre stedse dertil,
Mit hierte fra guldet ey nogen ad-skil.
Som it Camele-dyr igiennem naal kand gaa,
Om hand til guld har sat sit haab og sielss atraa.
Til Charge og ære, Jeg kand blifve frj
Og Eddel-giort Herre for tusinde tj.
Forhverfvis skal og bør ved hand, Ved mood og sveed
Dog Verden udaf dyd fast alle steds er keed.
Jeg lader for føde-land aldrig mit blod,
En Stat-Mand kun praler fra haand og til fod.
35
Gud deriss fiende er, som fører fremmed dragt,
Hvor mangen ved slig fart J u-selhed er bragt.
Jeg praler saa modig som Paafugl i buur,
At damerne ikke paa mig skal see sur.
Og ofverdaadighed giord' Sion og forfang,
At deriss latter blef omvend til sørge-sang.
Til Klæder, Carreter, og fylde sin bug,
En Niding forvarer sit guld udj smug.
Du da i himmelen skal finde lyst og liiss,
Vær ej i Verdens guld, men i Gud Rig og Viiss.
Om Jeg hafde Kirker og Closter end fuld,
Jeg ned-grafver heller mit guld udj muld.
Som udj himmelen er henlagt udj læ
Fra tiufve, mul og rust hoss Jessum Lifsens træ.
36
Jeg guldet vil elske til baal og til brand,
For [Kircker] Jeg giør mig ey til Tigge-Mand.
For dig skal Gud igien ud-øsse naader rund,
Guds fodspor drybe skal i by, i mark, i lund.
Den fattig maa gnafve paa been og paa bark,
Og slukke sin tørst [udaf Brynd og af] park.
GUD OG BELIAL
Liuset og Mørket,Himmelen og Helfvede,
Guds Kirke og Satans Capel,
Guds Skole og Satans Synagoge,
Guds alterbog og Satans Stambog,
Guds Bibel og Satans Alcoran,
kortelig Riimskrefven
[udi en Samtale] Jmellem en Theologum og
en Politicum
alle dennem som fra Gud til Belial, og fra himmelen til helfvede dagligen apostaserer Til Lærdom, advarsel, omvendelse, formaning og undervissning Dedicerit Offererit og Communicerit under den melodie Ach Fairfax etc: af Israele Theocarino, Theologiæ et sacri τοῦ ἐν οὐρανῷ πολιτέυματος Candidato.
1. Theologus.
Hvi er dog Gud udslet af hver en Siel og Sind?Hvorfor er Verden saa i synden gandske blind?
Guds frygt henvissner og bær urte falmed kind.
2. Politicus.
Jeg troer ey himmel, ey helved' ey Gud,Og skiøtter ey ordet, ey Guds frygt og bud,
Jeg holder for fabel Guds pile og skud.
3. Theol.
Bryd Himmel-Sal og Slot, og se Gud til oss ned,Merk paa de ondiss gang og deriss fode-fied,
Stat op til hefn og dom udaf dit sædis sted.
30
4. Polit.
Tør du saa culpere en Verdslig Monsieur?Og frygter du ikke for dødens Recteur,
For Bøddel, for diefvel, Fiscal, [Procureur].
5. Theol.
Omskiønt at Sandhed er i verden ilde Hørt,At den nedtrædis, og for munden blifver snørt
Jeg paa Guds vinger dog fra modgang vorder ført.
6. Polit.
Naturen Jeg skuer, og troer ej meer,End det som Jeg daglig for øynene seer,
Naar Mennisket hendøer, da er det kun leer.
7. Theol.
Det er u-dyderss Sæd, og Satans Klinte-KornSlig røst er vist ud-blæst af Satans Jeger-horn,
J hver en hierte-Jord hand planter saadan torn.
8. Polit.
Hvad Engel? Hvad diefvel? Hvad Lucifers magt?Jeg gifver paa saadan' Adviser ey agt,
Mit sind det pædanteri hafver aflagt.
9. Theol.
Gud er dog Sandhed self, hans ord er ikke tant,Guds Aand ind-blæsed har hans ord vor Siæle-pant,
Det lærer at Guds Søn for os al Seyer Vant.
10. Polit.
Slig Clerkerj, giekkerj skiøtter Jeg ey,Jeg vandrer med Verden den alfare Vey,
Der er Jeg af dapper mod og ikke fey.
31
11. Theol.
Læss dog Guds Bibel-skrift, leg merke til Hver blad,Saa fatter hierted [dit] til Verden største had,
Du lenger Velter ey din Siel i synde-bad.
12. Polit.
Historier, Lou-bog og [Tingstuders] trekJeg pønser paa, læser og skrifver med blek,
At mig Courtisaner ey holder for giek.
13. Theol.
Gak dog i Guds Huuss ind, og hør Guds Mand og Præst,Han stedse byder dig at vorde Jesu Giest,
At du i Svofvel-Søe ey tage skal din rest.
14. Polit.
Hvad skole? Hvad kirke? Hvad Academi?Fra saadanne steder Jeg frank er og fri,
Med Compagni-brødre Jeg vandrer min Stj.
15. Theolog.
Guds Kirke er Guds huss, der er hanss arn og Jld,Der kand en engsted Siel se Jesu ansigt mild,
Om hand i Synde-spor ey løber lenge vild.
16. Polit.
Comoedie, Kielder og Vindrue-hussJeg søger flux heller og drikker en russ,
Got taar Segnieur med [Velkommen] og duss.
17. Theolog.
O stor forfenglighed! ô Satans lokke-mad,Hvor med hand sine børn i Vellyst giører glad,
Men hand til piin' og pøel omvender dog det blad.
32
18. Polit.
Min bug er min Gud, [og min glæde og] lyst,Lyksalig er Jeg, naar mig Verden har Kyst,
Mig Lykken har lagt da paa arm og paa bryst.
19. Theolog.
J mørke gaar du hen til hvile-sted og stafn,Om du i laster-strøm opsøge vil din hafn,
Det vorder ikke dig til gode eller gafn.
20. Polit.
Hvad agter vi Kirke? hvad Alter og Blok?Vi Verdslige ere selv vise Jo nok,
Vi skiøtter ey dyden, men Vellysterss flok.
21. Theol.
Slig Vellyst er en Jld af Helfvede op-tendt,Som mangen Siel fra Gud til diefvelen har vendt,
Ved Lysterss Strikke-snor [er] mangt et [Hierte] skiendt.
22. Polit.
Naar Lykken med vellyst fuld-skienker min skaal,Jeg drikker, og reddis ey helfvedis baal,
Min lykke staar stadig som Jernet og staal.
23. Theolog.
Paa ubestandig hiul har lykken sat sin fod,Fra Vugge og til graf kun sjelden vorder god;
For-sag i tide synd, for Gud giør pligt og bod.
24. Polit.
Om Verden sit hvege-lyss slukker for mig,Om Lykken vil ikke self være sig lig,
Jeg dog af Politiske stræger er rig.
33
25. Theol.
Ey nogen fugl er sat saa høyt paa bierg og field,At Skiøtten Jo paa dend kand giøre skud og smeld,
Saa kand og Verdens barn forlise snart sit held.
26. Polit.
Om Lykkens Soel blunker, og er ikke skier,At Velten for-keeriss, og modgang er nær,
Med penge Jeg naar dog alt det Jeg begier.
27. Theol.
O Væ! o Væ! det land hvor guld Har RegimentOg penge dronning er, der er Guds frygt forvent
En penge-gierig Siel med Satans Jern er brent.
28. Polit.
Guds Kirker og altar Jeg setter paa spil,Til Kiøb kand erlangis det Kald som mand vil,
For hundred' ducater og fleere der til.
29. Theolog.
Af Gud den Mand er ey udvald til Præste-Kald,Om skiønt hand meen hand staar paa Velstands høye hald,
Ved Satans snære-garn hand kommer dog i fald.
30. Polit.
Mit hierte dog holder Guld-klumpen for Gud,Med guld kand Jeg giøre paa festning it brud,
Guld agter Jeg høyer' end Guds ord og Bud.
31. Theologus.
U-lykkerss Kilde-brønd er guld og gierighed,Som har saa mangen siel fra himlen styrted ned,
Slig penge u-kruds raad grooer i hvert hierte-bed.
34
32. Polit.
Recessen og Lou-bogen henger [i] guld,Ham [ræt vederfariss] som pungen [har] fuld:
For sølf og for penge er verden os huld.
33. Theol.
Bøy ikke ræt og skiel for stikke-pengiss skienk,Thi Gud hør Dommen til, ô Lou-Mand herpaa tenk,
Naar du til dom er sat paa Rettens stol og benk.
34. Polit.
Mand prædiker for ulfven saa lenge mand vil,Hand slager dog slut-øre stedse dertil,
Mit hierte fra guldet ey nogen ad-skil.
35. Theol.
En Rig saa Vanskelig til himmelen kand naa,Som it Camele-dyr igiennem naal kand gaa,
Om hand til guld har sat sit haab og sielss atraa.
36. Polit.
Ved guldet Jeg baner mig Veye og stjTil Charge og ære, Jeg kand blifve frj
Og Eddel-giort Herre for tusinde tj.
37. Theol.
Den rette ære-Krands ved dyd og dapperhedForhverfvis skal og bør ved hand, Ved mood og sveed
Dog Verden udaf dyd fast alle steds er keed.
38. Polit.
Jeg Kerer mig ikke om dyder og mod,Jeg lader for føde-land aldrig mit blod,
En Stat-Mand kun praler fra haand og til fod.
35
39. Theol.
Jt Satans liberj er Klæde-prunk og pragt,Gud deriss fiende er, som fører fremmed dragt,
Hvor mangen ved slig fart J u-selhed er bragt.
40. Polit.
Med silke-faveurer, Peruqver og Tur,Jeg praler saa modig som Paafugl i buur,
At damerne ikke paa mig skal see sur.
41. Theol.
Hofferdig hofmod gik i Sodoma i svang,Og ofverdaadighed giord' Sion og forfang,
At deriss latter blef omvend til sørge-sang.
42. Polit.
Hvor til tiener guldet om ikke til brug?Til Klæder, Carreter, og fylde sin bug,
En Niding forvarer sit guld udj smug.
43. Theol.
Gak bort og selg dit gods, og gif det Gud til priiss,Du da i himmelen skal finde lyst og liiss,
Vær ej i Verdens guld, men i Gud Rig og Viiss.
44. Polit.
Jeg gifver til Closter og Kirker ey guld,Om Jeg hafde Kirker og Closter end fuld,
Jeg ned-grafver heller mit guld udj muld.
45. Theol.
Beflitte dig oppaa at samle liggend' fæ,Som udj himmelen er henlagt udj læ
Fra tiufve, mul og rust hoss Jessum Lifsens træ.
36
46. Polit.
Af pungen en skilling, af munden en tand,Jeg guldet vil elske til baal og til brand,
For [Kircker] Jeg giør mig ey til Tigge-Mand.
47. Theol.
Bryd dog, og bryd dit brød for hungrig Siel og Mund,For dig skal Gud igien ud-øsse naader rund,
Guds fodspor drybe skal i by, i mark, i lund.
48. Polit.
Jeg for Jean Potage gir heller en Mark,Den fattig maa gnafve paa been og paa bark,
Og slukke sin tørst [udaf Brynd og af] park.