↩
Utroskab og Uforsichtighed
Sangviis befattet, udaff tydschen paa dansche udsat
effter dend melodie
Kommer i Cimbrische Helte etc.:
aff
Christian Frjderick Adolff Erchedegn i Hamborg.
Approbatio.
Dette velmente, trohiertige, opliusende, og retmessige, lære, minde, priise, klage, formane, ønsche, Suche og Straffe-Skrifft er flittig revideret og approberet og til trøchen concederet aff alle Patribus in Collegio Ordinis juridici, teste Josepho, joanne, jacobo, Evstachio, Antonio Ignatio, Decano et Procancellario Aletophilias extraordinario.
Vil ieg opfylde med suck og med graad
Sorgen mit hierte den nager som brodde
Modet det falder ieg veed nu ej raad,
Fordj at falskhed med svig [mig] omringer
Hemlig forrædere hiertet hart tuinger
Haffver mit blodfarffvet suerd nu ombragt
Helte saa dapper de ere nu qvalde
De ere [myrdt] og i jorden henlagt
Mere ved misforstand end som ved sverdet
Tienerne mine med suig ere herdet.
128
Faa som vil tiene oprigtig og tro
Penge og bytte for dem vel har rentet,
Thi de udjager huer skonsk stud og ko,
Seer til Achitophel huordan hand røffver
Og den oprigtige Skonning bedrøffver.
Den staar dem maanetlig rigtig afftald
Fra de gemene de rapper saa fage
Saa de aff hunger er nær død og qvald
Bursene miste besolding og bytte
Det officererne har i sin hytte.
De giffuer daarlig vanartige raad
Ville dog siunis saa yndig og fyndig
Svadsig geskefftig med [huulsnedig] daad
Ved deris misforstand folchet de dræber,
Og ieg i 3 aar forgieffvis snart stræber.
Som har uddrucket det kiempesterck blod
Kiernen aff folchene maa ieg ombære
Tusinde flere sit liiff der jo lod,
Thi de mig raadde blant Ulffve at sende
Lammene mine som ey kund' undrende.
129
Mit iblant Halmstads buscher og krat
Mine Soldater de bæste bleff schiendte
[Duncan] aff troppen smøg bort som en kat
Lidtzou den stercke hand fichtet paa Dansche
[De andre snoede] sig ret som paa fransche.
Og udj Vinter qvarter at hengaa
Svenschen kom effter lærdt os anden lejse
Hand kom os hoppende hastig oppaa
Mit udj vinteren Svenschen hand fichter
Hand [dog] ey schyder did som hand hensichter.
Oppaa Laholms og engelholms marck
Voris Soldater aff mange de beste
Nedhug de Svensche som gresset og barck
Vort Magasin huus hand monne indtage
Dansche mands maue deroffver maa klage.
Jndtil Decembris den 4de saa bold
Svenschen gick løs paa os, monne hart trenge,
Ret med en offentlig magt og med vold,
Gud veed om iche forræderen dette
Voldte at hand paa os [aarle monn'] sette.
130
Resten sig hen til Landskrone begaff
Fienden bleff dog en stoor deel ruinerit
Som smagte vidderlig dødsens puf paf
Dersom att kongen var der var og lyche
Omskiønt Forrædere sig der vild' tryche.
Huor du schal legge dit regenschab ind
For voris venstre fløy du lod besnerre
Der ved da blegnet saa mangen en kind
Krigsraadet dømte dig frj uden brøde
Rafnen den ene vil anden ey [øde].
Hand jo aff Krigsraadet fanger pardon
Men [om] Soldaten [beschyldet lit] bliffver
Jngen for hannem vil giffve ranzon
Bondedreng schriffuis ud kaarden at føre
Som er kun vant til sin plejel at røre.
Effter hin anden til landet i grund
Slet er forødet min pen det ej dølger
Krigsraadets øyne er falden i blund
Jngen ô ingen sin fiende foragte
Svenschen hand vogner vilt du det betragte.
131
Bleffve paa valsteden dage vel to
Jngen gaff raad [oppaa] pladtzen at møde
Jngen var Kongen [oprigtig] og tro
At præsentere den seyer at tage
Som siden Svenschen til sig monne snage.
Flere aff sine Soldater end vj
[Seyeren] hand dog til sig monne liste
Thi hand paa felden [fremstillet] sig frj
[Pløndred] de døde og [fanged] de qvæste
Da dog vj burde vor fiende at giæste.
Med tusind flere huis naun ieg [ey] ved
Riderlig mandighed om eders belte
Vundet var det nock udj dødsens sved
Haffuer for verden priisverdig udviiset
Liffvet for Cronen [i] haffuer forliiset.
For du saa offvergaff Helsingborg slot
Du effter Svenschens hans Fyrcker mon tørste
Og du dig ventet aff Svenschen saa got,
Du hører ilde i alle mands dage
Sathan schal være din broder og mage.
132
Lidtzou du Helffvedis [opdegget] barn
Jblant de Dieffle og blussende brander
Gid du maa brende ja Beelzebubs garn
Schal dig besnerre og huer en forræder
Kræfft og forbandelse eder opæder.
Krumse hand krummet sig megit derved
Hiertet hans riderlig ilde bleff soret
Sindet bleff ligesom det gick aff led,
Vinteren broen for Svenschen da lagde
Derfor slet ingen Hr. Krumse beklagde.
Men huad udrettet vor frische arme
Malmøe forgieffvis huad kunde vj andet
Satte vj an [paa] med magt os til vee
Broen gick sønder [Forræd'ren] det volte
Ellers vel muligt den sterckere holte.
Og den opfyldet med nock proviant
Da haffde vj ey saa bleffvet udslettet
Og ey forloret den Landstad og kant
Som vj med schamme nu maatte fra vige
Saa veed os Svenschen at snære og svige.
133
Da voris krigsfolch for Malmøe laa schut
Svenschen med røt liberj vild os pynte
Hand sig indbildet vor arm den var brut
Voris den venstre fløy bleff confunderet
Narrensdorff selver den fløy produceret.
Førte den høyre med lyche og mood
Alle med dapperhed loed sig der merche
Gud hand [velsigne] vor konge saa god,
Gud hand velsigne Prindtz Jørgen saa dapper
Meirheim og andre med ære vj klapper.
Vj udaff [toefvett] os rose ey kand
Slet vj ej tabte omschiønt vj saa huegit
De døde huer begroff udj sit land
Til Christiansstad et ridt vj [da] gjorde
Svenschen hand dog vore fied strax opsporde.
Volder vj [plyndrede] landmanden ud
At hand aff vold og uret [maatte] daane
Derfor hand ønscher alt ondt udaff Gud
Offver de dansche som handler langt verre
End som de [Tartarers] Cham eller Herre.
134
Derfor ald lyche fra dem er bort flyt
De har beganget stor schiendsel og schande
Der for hâr Gud og sin pact med dem bryt
Holder retferdighed vel udj gienge
Med ingen offuervold eder bemenge.
Som har fortæret det Canniche brød
Helvedis beche og Belials bølger
Styrte dem udj stor angist og nød
Som haffuer røvet Capitler og kircher
Sligt i de verslige Sathan udvircher.
Thi det til Rytternis sold er udlagt
Alle forbandelser er dem beskaaret
Som vil Guds kirchebrød røve med magt.
Rytterne kand ey mod fienden bestande
For de aff Himlen er sat udj bande.
Øse velsignelse offver Niels Juul
Lychens Soel aldrig for hannem schal graane
Bølgerne haffvet og Søen saa huul
Velde schal fulde aff ævige gaffver
Som Admiralen sig vel fortient haffver.
135
For voris konge for Crone og land
Dyden oprigtighed hâr ham opegget
At hand vant seyer paa saltene strand
Ærens trin hand har indsat i blaa bølger
Ærens priis hannem til graffven nedfølger.
Lært sin parol, thi der Søslag angick
Gud antog Trompis sted holt med de Dansche
Saa iche Vel Madt men Gud ære fich
Tuende smaa konger Hollender kand lide
Men aff en megtig hand iche vil vide.
Huordan vj agt gaff paa det Røffvernæs
Saa at de Svensche kom ind ufortoldet
Vj bleff saa modig mod dennem som giæs
Det veed i himle som falschhed schal heffne
Her kand vel Marcus den slettere jeffne.
Løfftis schal hen op til himmelens lofft
Lychens Soel aldrig for hannem schal qvelde
Mens til er Norrigs [granvoxende] tofft,
Hand har indgraffvet sin roos blant de klipper
Saa at hands Loff og priis aldrig udslipper.
136
Her rinder blodet saa strømmeviis ud
[Königsmarck] Dandzet Balet saa det liunet
Hand vinder agter sin [nys-miste] Brud
Hand udaff alvor til rings veed at ride
Og han udkaster de blodige blide.
See huordan Svecus hand rutter Juul ud
Sand'lig et hierte det nesten maa smelte
Taarene trilder ned som en sckarp lud
Fordj at kongen schal lide dend schade
Huorved Straalsunderne ere saa glade.
Paa en flack feldt offver Lantrygens jord
[Königsmarck] uforferd voffved den hede,
Vist ved forrederj schede det mord,
Dansche mands anslag kand Svenschen snart spørge
Der ved huer erlig mands hierte maa sørge.
Thi Officererne Snappet dend vech
De vil ey fickte ey udstaa bestolding
Pengene giemmis i Oberstens Seck
Klager Soldaten naar nøden ham trenger
Krigsraadet hannem i galgen ophenger.
137
Andre om høyheden stemmis ey kand
Huem hâr commando der udj stod sygen
Jngen vil sette Soldaten i stand
Jndtil at [Königsmarck] schiller den trette
Saadanne Karle til bencks kand hand sette.
Siden at Førsten af Plöen gick bort
Hâr vj udstanden stor nød og stor trengsel
Jntet Verck er gangen lychelig fort
De som er klaage, forstandig og sicker
Jmod dem vj os saa schammelig schicker.
Krigsraad, som haffver ey bedre forstand
Raffnesort [Joab] luck op øyne laage
Stryg aff dit øye [Forræderies] grand
See huordan Svecus paa Rygen omratter
Du imod vinteren ømmelig stratter.
Best kand hand [stride] i frost og i snee
Andre de skuler de beder en hare
Thi folck er sneblind kand svenschen ey see
Føren at Sommeren skiæget opvarmer,
Da veed mand først udaff Svenschens alarmer.
138
Soffver j paa jêr belejringers vagt
Udaff jêr soffuen giør Svenschen sin gissing
Natten og mørcket hand tager i agt
Hand kommer hoffvedkulds naar j ej tencker
Og udaff fyrmysser dvaledrick schiencker.
Kiender J iche den findlappe konst
Dansche mands vagt [ud] aff Søffne hand vecker
Saa vj belagde Bahuus Slot omsonst
Vj tog vor pick pack til halden lod sette
Svenschen med mord og ild vilde os mette.
Mens alt forgieffvis det verck os affgick
Ret som paa Rygen sig Svecus monn' svinge
Landgang om natten fuld snedig hand fick
Vj Batterier og Stycher forliiser
Aff sine grendtzer os Svecus forviiser.
Naar hand af arbeid og læsning er træt
Løffven kand dyssis i søffne i Skoffve
Og udj krattet hand tager sit sæt
Rotten og Reffven kand løffven forvende
Dansche mands hierte der ved monne brende.
139
Faar udaff Svenschen saa mangen en rap
Vj ere sicher og soffver saa lenge
Jndtil at riget er øde og slap
Skibsmænd aff Caperne daglig berøffvis
Vore Confoirer ey derved bedrøffvis.
Capper i Søen staar sit eventyr
De meen de Caperne grummelig skræcker
[De saasom fugle] dog hastig henfly'r
Førend confoirerne ancker opvinder
Capperne med sit Roff snarlig forsvinder.
Kand Officererne penge kun faa
Aar effter andet da tiiden hensettis
De er til freds det kun fort maa saa gaa
Thi Generalerne hâr kun den tancke
At de kand sette vel penge i bancke.
Om vj undsette kand Christianstad
Landsbyen [Önnestad] hører det smelder
Danschen med Svenschen vil gaa i blod bad
Vor Patrimonium vj kun begiære
Hielp Gud at fienden os iche besnære.
140
Svenschen hâr indtaget Christianstad
Hand [skar] os passen af vj fick ey adgang
Vi tord' ey voffve saa blodig et bad
Jnden sin fordeel sig Svecus beskandtzer
Vj udj banghed der uden for dandtzer.
Og vj udplyndret den Skonning saa god
Nu maa vj rømme fra Staden bedrøvet
Saa at det gysnede udj vort blod
Lyche og seyer vj haffuer forlaaret
Svenschen hand leer deraff vj ere daaret.
At proviantere Christianstad
Muligt i kand giøre hannem saa bange
Som hand ved Stadens errobring bleff glad
Seer at J passene for ham betager
Hunger hans maffve da visselig plager.
Legger jêr iche hen udj qvartêer
Ellers giør Svenschen vel os flere finter
Og hand vor misforstand haanlig beleer
Falder med magt og moed paa hans armade
Giører ham vidderlag for svig og skade.
141
Mejer og Skielmstrup det Helvedis par
Begge med falsk og svig hâr sig formasted
Feerkam og Leffelgylt er som et glar
[Dyden], oprigtighed ingen nu agter
Æren og orden slet ingen betragter.
Er nu slet [løse] med kopskats paabud,
Tørcken og Tartaren, [huem] er det anden?
Udskyder iche saa hart hierte skud,
Alle mistuiler og falder i stave
Thi nu er alle ting gandsche aff lave.
Til de opvecher en rebellion
Svenschen ej halff saa streng lod sig forlyde
Thi hand gaff fattig mand gierne pardon
Men nu den fattige vil de ey schaane
Saa at en undersat gandsche maa daane.
Som har opspundet det kopskatte verck
Giff hand maa vorde en malluurte-stierne
Huad heller hand er en leeg eller klerck
Gud ham forbande i Helffvedis lue,
Og ham indmane i Lucifers stue.
142
Lader sig mod underdanerne see
Lande og Riger de giør slet til ørcker
Folchene finder i hiertet døds væ,
Huer hos sig ønscher, gid himlen vil komme
Og frj os fra exeqvererne grumme.
For slig forbandede schatte paabut
Saadanne Raadkarle giør landet smerte
Modet det falder ved slig hierte brud
Gud dog bevege vor konge til naade
Landet til gode og kongen til baade.
Og ham iføre med moed og med magt
Gud ham beskierme og krafftig hos være
Gud giffve stedse paa kongens raad agt
Gud selff bevare Arme og Skibsflode
Kongen til ære og Riget til gode.
Som bær oprigtighed udj jer brøst
Conte Hr. Paul vil og stride til Proje
Alle for æren at fichte hâr løst
De skiøtter iche om Skaaningens stude
Oxen prælater skal være her ude.
143
Kiærer sig iche om ærens respect
Hand hâr med stude fyldt sin gaard og hytte
Lige høyt stod hand hos kongen i veckt
Fienden hand [spared] og lod som hand blundet
Oppaa forræderj stedse hand grundet.
Og heffner schade for Dansche mands blod
Heffner paa Svenschen foruden tardanse
Jndlegger ære for Kongen saa god
Jndlegger ære for Danmarch og Norge
Uden at galgen for eder skal borge.
Gud hâr jo standett os naadelig bie
Hans hielpis krafftighed kand vj paatage
Ret som med haanden hand vilde os frie
Udaff det fiende garn og aff hans stricker
Lenge vj stod os jo dapper og sicker.
Alle er fulde udaff hycklerj
Der ved til ærens grad kand de opgange
Deres fuxsvanserj staar dem jo bj
Sandhed oprigtighed ingen tør schriffve
Foruden slig som Guds aand monne driffve.
144
Hycklere kalder det Skandskriffte dict
Da schal mand truis ja straffis og steffnis
Som den der bryder sin ædsorne plict
Hyckleren veffver sit huis huas til hoffve
Huer trappe stryger ham derfor mon' loffve.
[Diuretz] character ham indprentet er
Sandhed oprigtighed monn' hand udslette
Falsck og svig udj sit hierte hand bær
Aarons staff mener med haanden hand rører
Dog hand Ægyptens troldkarle-kiep fører.
For voris kongis retferdigheds sverd
Med riime bønner for Gud ieg mig bucker
Thi voris konge er himmelen verd
Gud hannem Crone med Sejer og lyche
Gud ham velsigne med sin naadis smyche.
Alt kun til Danmarckis nytte og gaun
Jngen med uret ieg haffver begiegnet
Her gaar jo siunet og altiid for sagn
Skreffvet i [Hamborrig] udj et Gilde
Gunstige Læser, det behage vilde.
KONGENS VÆMODIGE KLAGEMAAL
offverUtroskab og Uforsichtighed
Sangviis befattet, udaff tydschen paa dansche udsat
effter dend melodie
Kommer i Cimbrische Helte etc.:
aff
Christian Frjderick Adolff Erchedegn i Hamborg.
Approbatio.
Dette velmente, trohiertige, opliusende, og retmessige, lære, minde, priise, klage, formane, ønsche, Suche og Straffe-Skrifft er flittig revideret og approberet og til trøchen concederet aff alle Patribus in Collegio Ordinis juridici, teste Josepho, joanne, jacobo, Evstachio, Antonio Ignatio, Decano et Procancellario Aletophilias extraordinario.
1.
Himmelens hueluing og jorderigs oddeVil ieg opfylde med suck og med graad
Sorgen mit hierte den nager som brodde
Modet det falder ieg veed nu ej raad,
Fordj at falskhed med svig [mig] omringer
Hemlig forrædere hiertet hart tuinger
2.
Tusinde 30. nogle gang taldeHaffver mit blodfarffvet suerd nu ombragt
Helte saa dapper de ere nu qvalde
De ere [myrdt] og i jorden henlagt
Mere ved misforstand end som ved sverdet
Tienerne mine med suig ere herdet.
128
3.
Falskhed forræderj er dem indprentetFaa som vil tiene oprigtig og tro
Penge og bytte for dem vel har rentet,
Thi de udjager huer skonsk stud og ko,
Seer til Achitophel huordan hand røffver
Og den oprigtige Skonning bedrøffver.
4.
Paa deris Sold og løn kand de ey klageDen staar dem maanetlig rigtig afftald
Fra de gemene de rapper saa fage
Saa de aff hunger er nær død og qvald
Bursene miste besolding og bytte
Det officererne har i sin hytte.
5.
Mine Raadgiffvere ere ukyndigDe giffuer daarlig vanartige raad
Ville dog siunis saa yndig og fyndig
Svadsig geskefftig med [huulsnedig] daad
Ved deris misforstand folchet de dræber,
Og ieg i 3 aar forgieffvis snart stræber.
6.
Halmstads Agre forbandit schal væreSom har uddrucket det kiempesterck blod
Kiernen aff folchene maa ieg ombære
Tusinde flere sit liiff der jo lod,
Thi de mig raadde blant Ulffve at sende
Lammene mine som ey kund' undrende.
129
7.
[Ti] tusind Svensche [de] Dansche omspendteMit iblant Halmstads buscher og krat
Mine Soldater de bæste bleff schiendte
[Duncan] aff troppen smøg bort som en kat
Lidtzou den stercke hand fichtet paa Dansche
[De andre snoede] sig ret som paa fransche.
8.
Siden saa raadde de hiem at forrejseOg udj Vinter qvarter at hengaa
Svenschen kom effter lærdt os anden lejse
Hand kom os hoppende hastig oppaa
Mit udj vinteren Svenschen hand fichter
Hand [dog] ey schyder did som hand hensichter.
9.
Mange bleff fangne bleff døde og qvesteOppaa Laholms og engelholms marck
Voris Soldater aff mange de beste
Nedhug de Svensche som gresset og barck
Vort Magasin huus hand monne indtage
Dansche mands maue deroffver maa klage.
10.
Marcken vj holte med fienden saa lengeJndtil Decembris den 4de saa bold
Svenschen gick løs paa os, monne hart trenge,
Ret med en offentlig magt og med vold,
Gud veed om iche forræderen dette
Voldte at hand paa os [aarle monn'] sette.
130
11.
Fløyen den venstre bleff strax confunderitResten sig hen til Landskrone begaff
Fienden bleff dog en stoor deel ruinerit
Som smagte vidderlig dødsens puf paf
Dersom att kongen var der var og lyche
Omskiønt Forrædere sig der vild' tryche.
12.
Sandberg ô Sandberg du staar for den HerreHuor du schal legge dit regenschab ind
For voris venstre fløy du lod besnerre
Der ved da blegnet saa mangen en kind
Krigsraadet dømte dig frj uden brøde
Rafnen den ene vil anden ey [øde].
13.
Aldrig saa stoer schyld en Oberst bedriffverHand jo aff Krigsraadet fanger pardon
Men [om] Soldaten [beschyldet lit] bliffver
Jngen for hannem vil giffve ranzon
Bondedreng schriffuis ud kaarden at føre
Som er kun vant til sin plejel at røre.
14.
Misforstand, sickerhed, daarlighed følgerEffter hin anden til landet i grund
Slet er forødet min pen det ej dølger
Krigsraadets øyne er falden i blund
Jngen ô ingen sin fiende foragte
Svenschen hand vogner vilt du det betragte.
131
15.
Støcher og faner pagaze og dødeBleffve paa valsteden dage vel to
Jngen gaff raad [oppaa] pladtzen at møde
Jngen var Kongen [oprigtig] og tro
At præsentere den seyer at tage
Som siden Svenschen til sig monne snage.
16.
Thi ieg er vis paa at Svenschen hand misteFlere aff sine Soldater end vj
[Seyeren] hand dog til sig monne liste
Thi hand paa felden [fremstillet] sig frj
[Pløndred] de døde og [fanged] de qvæste
Da dog vj burde vor fiende at giæste.
17.
Rosenkrandtz, Vejer og Gerstorff i helteMed tusind flere huis naun ieg [ey] ved
Riderlig mandighed om eders belte
Vundet var det nock udj dødsens sved
Haffuer for verden priisverdig udviiset
Liffvet for Cronen [i] haffuer forliiset.
18.
Skam faa du Schiønfeld du scham feldet førsteFor du saa offvergaff Helsingborg slot
Du effter Svenschens hans Fyrcker mon tørste
Og du dig ventet aff Svenschen saa got,
Du hører ilde i alle mands dage
Sathan schal være din broder og mage.
132
19.
Christianopel den dig nu forbanderLidtzou du Helffvedis [opdegget] barn
Jblant de Dieffle og blussende brander
Gid du maa brende ja Beelzebubs garn
Schal dig besnerre og huer en forræder
Kræfft og forbandelse eder opæder.
20.
Carlshaffvens Skandze Acordt-viis forloritKrumse hand krummet sig megit derved
Hiertet hans riderlig ilde bleff soret
Sindet bleff ligesom det gick aff led,
Vinteren broen for Svenschen da lagde
Derfor slet ingen Hr. Krumse beklagde.
21.
Aaret dereffter vj satte paa landetMen huad udrettet vor frische arme
Malmøe forgieffvis huad kunde vj andet
Satte vj an [paa] med magt os til vee
Broen gick sønder [Forræd'ren] det volte
Ellers vel muligt den sterckere holte.
22.
Da schulle Vj Christianstad undsettetOg den opfyldet med nock proviant
Da haffde vj ey saa bleffvet udslettet
Og ey forloret den Landstad og kant
Som vj med schamme nu maatte fra vige
Saa veed os Svenschen at snære og svige.
133
23.
Siden ved Rønneberg slaget begynteDa voris krigsfolch for Malmøe laa schut
Svenschen med røt liberj vild os pynte
Hand sig indbildet vor arm den var brut
Voris den venstre fløy bleff confunderet
Narrensdorff selver den fløy produceret.
24.
Kongen Prindtz Jørgen og Meirheim [den] sterckeFørte den høyre med lyche og mood
Alle med dapperhed loed sig der merche
Gud hand [velsigne] vor konge saa god,
Gud hand velsigne Prindtz Jørgen saa dapper
Meirheim og andre med ære vj klapper.
25.
Svenschen ej tabte hand vant og ey megitVj udaff [toefvett] os rose ey kand
Slet vj ej tabte omschiønt vj saa huegit
De døde huer begroff udj sit land
Til Christiansstad et ridt vj [da] gjorde
Svenschen hand dog vore fied strax opsporde.
26.
Ald den ulyche vj lider i SkaaneVolder vj [plyndrede] landmanden ud
At hand aff vold og uret [maatte] daane
Derfor hand ønscher alt ondt udaff Gud
Offver de dansche som handler langt verre
End som de [Tartarers] Cham eller Herre.
134
27.
Dansche [Mænds] leyer den stander i bandeDerfor ald lyche fra dem er bort flyt
De har beganget stor schiendsel og schande
Der for hâr Gud og sin pact med dem bryt
Holder retferdighed vel udj gienge
Med ingen offuervold eder bemenge.
28.
Tilmed forbandelse Rytterne følgerSom har fortæret det Canniche brød
Helvedis beche og Belials bølger
Styrte dem udj stor angist og nød
Som haffuer røvet Capitler og kircher
Sligt i de verslige Sathan udvircher.
29.
Skoler og kircher sit godtz hâr forloretThi det til Rytternis sold er udlagt
Alle forbandelser er dem beskaaret
Som vil Guds kirchebrød røve med magt.
Rytterne kand ey mod fienden bestande
For de aff Himlen er sat udj bande.
30.
Stiernerne, Himmelen, Solen og MaaneØse velsignelse offver Niels Juul
Lychens Soel aldrig for hannem schal graane
Bølgerne haffvet og Søen saa huul
Velde schal fulde aff ævige gaffver
Som Admiralen sig vel fortient haffver.
135
31.
[Udødelighed] hand hafver indleggetFor voris konge for Crone og land
Dyden oprigtighed hâr ham opegget
At hand vant seyer paa saltene strand
Ærens trin hand har indsat i blaa bølger
Ærens priis hannem til graffven nedfølger.
32.
[Kees]koppet Hollender haffver aff FranscheLært sin parol, thi der Søslag angick
Gud antog Trompis sted holt med de Dansche
Saa iche Vel Madt men Gud ære fich
Tuende smaa konger Hollender kand lide
Men aff en megtig hand iche vil vide.
33.
Huordan for Gottenborg [Strandvagt] bleff holdetHuordan vj agt gaff paa det Røffvernæs
Saa at de Svensche kom ind ufortoldet
Vj bleff saa modig mod dennem som giæs
Det veed i himle som falschhed schal heffne
Her kand vel Marcus den slettere jeffne.
34.
Gyldenløff ærens priis iblant graa fieldeLøfftis schal hen op til himmelens lofft
Lychens Soel aldrig for hannem schal qvelde
Mens til er Norrigs [granvoxende] tofft,
Hand har indgraffvet sin roos blant de klipper
Saa at hands Loff og priis aldrig udslipper.
136
35.
Men huordan haffver vj [Rygen] forsiunetHer rinder blodet saa strømmeviis ud
[Königsmarck] Dandzet Balet saa det liunet
Hand vinder agter sin [nys-miste] Brud
Hand udaff alvor til rings veed at ride
Og han udkaster de blodige blide.
36.
Kommer i Krigsraad ô kommer i HeldteSee huordan Svecus hand rutter Juul ud
Sand'lig et hierte det nesten maa smelte
Taarene trilder ned som en sckarp lud
Fordj at kongen schal lide dend schade
Huorved Straalsunderne ere saa glade.
37.
Var det forsichtighed folcket at spredePaa en flack feldt offver Lantrygens jord
[Königsmarck] uforferd voffved den hede,
Vist ved forrederj schede det mord,
Dansche mands anslag kand Svenschen snart spørge
Der ved huer erlig mands hierte maa sørge.
38.
Folchet paa Rygen vist fick ey besoldingThi Officererne Snappet dend vech
De vil ey fickte ey udstaa bestolding
Pengene giemmis i Oberstens Seck
Klager Soldaten naar nøden ham trenger
Krigsraadet hannem i galgen ophenger.
137
39.
Der at rumoren var schut oppaa RygenAndre om høyheden stemmis ey kand
Huem hâr commando der udj stod sygen
Jngen vil sette Soldaten i stand
Jndtil at [Königsmarck] schiller den trette
Saadanne Karle til bencks kand hand sette.
40.
Siden at Griben er sat udj fengselSiden at Førsten af Plöen gick bort
Hâr vj udstanden stor nød og stor trengsel
Jntet Verck er gangen lychelig fort
De som er klaage, forstandig og sicker
Jmod dem vj os saa schammelig schicker.
41.
Phy ô i viise, phy eder i klaageKrigsraad, som haffver ey bedre forstand
Raffnesort [Joab] luck op øyne laage
Stryg aff dit øye [Forræderies] grand
See huordan Svecus paa Rygen omratter
Du imod vinteren ømmelig stratter.
42.
Svenschen kand fichte i kuld og i kaareBest kand hand [stride] i frost og i snee
Andre de skuler de beder en hare
Thi folck er sneblind kand svenschen ey see
Føren at Sommeren skiæget opvarmer,
Da veed mand først udaff Svenschens alarmer.
138
43.
Soffver J, soffver J nu oppaa HissingSoffver j paa jêr belejringers vagt
Udaff jêr soffuen giør Svenschen sin gissing
Natten og mørcket hand tager i agt
Hand kommer hoffvedkulds naar j ej tencker
Og udaff fyrmysser dvaledrick schiencker.
44.
Veed J endnu ej aff Svenschen hans treckerKiender J iche den findlappe konst
Dansche mands vagt [ud] aff Søffne hand vecker
Saa vj belagde Bahuus Slot omsonst
Vj tog vor pick pack til halden lod sette
Svenschen med mord og ild vilde os mette.
45.
Kuglerne, Minerne lod vj der springeMens alt forgieffvis det verck os affgick
Ret som paa Rygen sig Svecus monn' svinge
Landgang om natten fuld snedig hand fick
Vj Batterier og Stycher forliiser
Aff sine grendtzer os Svecus forviiser.
46.
Goden Homerus kand stundom og soffve,Naar hand af arbeid og læsning er træt
Løffven kand dyssis i søffne i Skoffve
Og udj krattet hand tager sit sæt
Rotten og Reffven kand løffven forvende
Dansche mands hierte der ved monne brende.
139
47.
Saa giffver Danschen for tit lære pengeFaar udaff Svenschen saa mangen en rap
Vj ere sicher og soffver saa lenge
Jndtil at riget er øde og slap
Skibsmænd aff Caperne daglig berøffvis
Vore Confoirer ey derved bedrøffvis.
48.
De [legger] sig udj haffnen og [spekker]Capper i Søen staar sit eventyr
De meen de Caperne grummelig skræcker
[De saasom fugle] dog hastig henfly'r
Førend confoirerne ancker opvinder
Capperne med sit Roff snarlig forsvinder.
49.
Skatten vj giffver men intet udrettisKand Officererne penge kun faa
Aar effter andet da tiiden hensettis
De er til freds det kun fort maa saa gaa
Thi Generalerne hâr kun den tancke
At de kand sette vel penge i bancke.
50.
Hielper i Himle thi hart det nu gielderOm vj undsette kand Christianstad
Landsbyen [Önnestad] hører det smelder
Danschen med Svenschen vil gaa i blod bad
Vor Patrimonium vj kun begiære
Hielp Gud at fienden os iche besnære.
140
51.
Heja Gud bedre os nu gaar vj krebsgangSvenschen hâr indtaget Christianstad
Hand [skar] os passen af vj fick ey adgang
Vi tord' ey voffve saa blodig et bad
Jnden sin fordeel sig Svecus beskandtzer
Vj udj banghed der uden for dandtzer.
52.
Gud hâr os straffet for Staden vj røvetOg vj udplyndret den Skonning saa god
Nu maa vj rømme fra Staden bedrøvet
Saa at det gysnede udj vort blod
Lyche og seyer vj haffuer forlaaret
Svenschen hand leer deraff vj ere daaret.
53.
Lader ey Svenschen delation fangeAt proviantere Christianstad
Muligt i kand giøre hannem saa bange
Som hand ved Stadens errobring bleff glad
Seer at J passene for ham betager
Hunger hans maffve da visselig plager.
54.
Bliffver i Skaane blîr offver i VinterLegger jêr iche hen udj qvartêer
Ellers giør Svenschen vel os flere finter
Og hand vor misforstand haanlig beleer
Falder med magt og moed paa hans armade
Giører ham vidderlag for svig og skade.
141
55.
Hør nu forræderne sigis antastedMejer og Skielmstrup det Helvedis par
Begge med falsk og svig hâr sig formasted
Feerkam og Leffelgylt er som et glar
[Dyden], oprigtighed ingen nu agter
Æren og orden slet ingen betragter.
56.
Døden og Dieffelen, Sathan og fanden,Er nu slet [løse] med kopskats paabud,
Tørcken og Tartaren, [huem] er det anden?
Udskyder iche saa hart hierte skud,
Alle mistuiler og falder i stave
Thi nu er alle ting gandsche aff lave.
57.
De hidser kongen til vold at paabydeTil de opvecher en rebellion
Svenschen ej halff saa streng lod sig forlyde
Thi hand gaff fattig mand gierne pardon
Men nu den fattige vil de ey schaane
Saa at en undersat gandsche maa daane.
58.
Skam, scham og schiendsel fortære den hierneSom har opspundet det kopskatte verck
Giff hand maa vorde en malluurte-stierne
Huad heller hand er en leeg eller klerck
Gud ham forbande i Helffvedis lue,
Og ham indmane i Lucifers stue.
142
59.
Christelig Øffrighed verre end TyrckerLader sig mod underdanerne see
Lande og Riger de giør slet til ørcker
Folchene finder i hiertet døds væ,
Huer hos sig ønscher, gid himlen vil komme
Og frj os fra exeqvererne grumme.
60.
Vj kand ej bede og sucke aff hierteFor slig forbandede schatte paabut
Saadanne Raadkarle giør landet smerte
Modet det falder ved slig hierte brud
Gud dog bevege vor konge til naade
Landet til gode og kongen til baade.
61.
Gud hand beklæde vor konge med æreOg ham iføre med moed og med magt
Gud ham beskierme og krafftig hos være
Gud giffve stedse paa kongens raad agt
Gud selff bevare Arme og Skibsflode
Kongen til ære og Riget til gode.
62.
Velkommen Vedel og [Hr.] Duc de CrojeSom bær oprigtighed udj jer brøst
Conte Hr. Paul vil og stride til Proje
Alle for æren at fichte hâr løst
De skiøtter iche om Skaaningens stude
Oxen prælater skal være her ude.
143
63.
[Refstorff] forræder gaar med kun for bytteKiærer sig iche om ærens respect
Hand hâr med stude fyldt sin gaard og hytte
Lige høyt stod hand hos kongen i veckt
Fienden hand [spared] og lod som hand blundet
Oppaa forræderj stedse hand grundet.
64.
Lucher op øynene Stridsmænd i DanscheOg heffner schade for Dansche mands blod
Heffner paa Svenschen foruden tardanse
Jndlegger ære for Kongen saa god
Jndlegger ære for Danmarch og Norge
Uden at galgen for eder skal borge.
65.
Himmelens bistand vj ej kand paaklageGud hâr jo standett os naadelig bie
Hans hielpis krafftighed kand vj paatage
Ret som med haanden hand vilde os frie
Udaff det fiende garn og aff hans stricker
Lenge vj stod os jo dapper og sicker.
66.
Der er Poëter i Danmarck saa mangeAlle er fulde udaff hycklerj
Der ved til ærens grad kand de opgange
Deres fuxsvanserj staar dem jo bj
Sandhed oprigtighed ingen tør schriffve
Foruden slig som Guds aand monne driffve.
144
67.
Skriffver mand sandhed pasqviller det neffnisHycklere kalder det Skandskriffte dict
Da schal mand truis ja straffis og steffnis
Som den der bryder sin ædsorne plict
Hyckleren veffver sit huis huas til hoffve
Huer trappe stryger ham derfor mon' loffve.
68.
Hyckleren Cronis med Cardinals hætte[Diuretz] character ham indprentet er
Sandhed oprigtighed monn' hand udslette
Falsck og svig udj sit hierte hand bær
Aarons staff mener med haanden hand rører
Dog hand Ægyptens troldkarle-kiep fører.
69.
Hielper i Himle og hører ieg suckerFor voris kongis retferdigheds sverd
Med riime bønner for Gud ieg mig bucker
Thi voris konge er himmelen verd
Gud hannem Crone med Sejer og lyche
Gud ham velsigne med sin naadis smyche.
70.
Kort og enfoldigt er dette antegnetAlt kun til Danmarckis nytte og gaun
Jngen med uret ieg haffver begiegnet
Her gaar jo siunet og altiid for sagn
Skreffvet i [Hamborrig] udj et Gilde
Gunstige Læser, det behage vilde.