Worm, Jacob HOROLOGIUM REGIUM

HOROLOGIUM REGIUM

ELLER

Retferdige og Gudfrygtige Kongers Seyerverck, daglig at Hafve Hos dem, icke i Lommen, men i Hiertett, afdeelt udi XII timer og XLVIII quarteer, efter Retferdigheds Soels gudelig Influentz oprettet først og fordum paa Hebraisk af Rabbi Jehuda Hakadosk, siden verteret paa Spansk, deraf paa Irlandsk, dernest paa Engelsk, omsider paa Tydsk af Opitio og Ristio, endelig stillet og stiffted effter den Gothiske Sphæram, Zonam, Clima, Paralelum, Polum, Meridianum, (non juxta Æquatorem, quia omnia sunt iniqua), Tropicum Horarium, Zodiacum et Horizontem pro Regibus et Principibus Europæis. [Noget forbedret af Schuppii Regenten Spiegel] Aff Eusebio Theophylacti Anactiphilino Schuppio Nova Zembla oriundo. Rectè Michæas Cap: 3. v. 1.2.3.4.

Seyerwerket stilles:

Dryp [Himmel] Salfve-Flod ned i min Pen og Hierne!
Rind op Retferdig Soell, og Jacobs Liusse Stierne!
Ledsk tunge, [Hierte], Siæll med Viisdoms Kilde-Veld
[Still] Seyerwerkets Gang, at det kand haffve held!
Min Jesus Wiiser er, Hands Ord min Siæle-Lygte,
For Verdens mulm og mørck Jeg derfor' ey [tør] frygte;
Min Jesus Centrum er, Guds Hierte sendte Pol,
Mitt Hierne Seyerverck Jeg stiller ved den Sooll,
Med Aandens Segelsteen bestryg min Digte-Tunge,
Kom, Engle-Cantor, kom, og lær mig vell at siunge!
Lad Klogheds Perspectiv saa for mitt øye staae,
Att Jeg om Kronet Mend retmessig tale maae!
Langt er det fra mig at bespotte Majesteter,
De Jorde-Guder med Canoner og Mousqueter
Mod døden uforfærd' handtheffver Rigets Gaffn,
De [skaffe] leid' og Fred i Stad, i Bye, i Haffn.
171 Holdt, Gud, da om min Pen, holdt med mig haand i hancke,
Sett Grendtze-Pæll og maall, tilsted mig ey at vancke
Hen offver Rettens Snoor, paa Konge-Seyerverck
Fest Sielv Ditt Aasiun, og ditt eget øyemerck.
Hielp, hielp, [Treeenig Gud], 3 Ting har Jeg i sinde,
De Himmel-Salved' Mend om trende Ting at minde:
Dett anstaar Scepter-Mand at styre saa sitt Land
Som en 1) Guds-Kirke-Mand, som 2) Krigs, [og] 3) Raadstue-Mand.
Veld op i Siæll og Sind Guds Paradise-Kilde!
O! at min Jesus saa for mig opblincke vilde,
Att Jorde-Guders Sind derved opliusses maae,
Din Aands Jld-Stytte klar for mig lad der for gaae!

Custos et Cantor Regum Angelicus buccinat:

Hora prima! Deus adsit Regibus sua Gratia.

Quadrans

I

Opskriffver, Konger, for paa Hiertets Almanacke,
Att I for Kroner har alleene Gud at tacke
Hand setter Konger op paa Krone-verdig Sted,
Og, naar Hand lyster, Hand Dem atter flytter ned.

II

Guds-Frygt Jo vere skall Bryst-Elephante-Smycke,
Thi under Christi Kaars J niuder lyst og lycke,
Ey ædler Skatt J hâr, end som Guds Kierlighed:
Væ! Den Regenter-Mand! som aff Guds Frygt er kied!

III

Guds Ord er Eders Skatt, Hans Lov Jêr Rente-Kammer,
Guds Kircke Paradiis, huor Kongerne annammer
172 Ald Velstand, Lycke, Frugt aff Liiffs og kundskabs Træ,
Det er et Siæll-Castell, der [har] i lye og læ.

IV

I Evangelio er plantet Kongens Haffve,
Huor JESUS Fryd og Frugt for Kongen monn' tillaffve:
O! Venner! æder i Guds Proviante-Huus,
Aff Aandens Naade-Viin der dricker Jêr en Ruus!

Hora Secunda! Deus adsit Regibus sua Gratia.

Quadrans

I

Guds Kircker, Skoler, og Gymnasier handtheffver,
Thi Sathans Mordermagt mod dennem stedsse streffver,
De er' Guds Abild Gaard, Hans Venge, Viindruemarck,
Thi pønsser Sathans-Hiord at pille aff dets Barck.

II

[Blant] Ældste to gang tolfv nedlegger Eders Kroner,
Og stiiger ned i Støv aff Bliant-prydet Throner
For Jesu Naade-Stoel, som [rætte] Kirke-Mend,
Og legger Eders haand hen under Jesu Lend.

III

Fuld Troskab sverger ham, att J Ham troe vill' vere
Omkring Hans Huus og Hoff, huor priisses skall Guds Ære,
Sterck Skildtvagt holder J, at Hofve-Diefvels Vold
Udi Guds Kircke ey skall feste food og stold.

IV

J er' Guds Kalds-Mend, som forsiune skall Hans Kircke,
Med rette Præster, till Guds Ære at udvircke,
Guds egen [Ordinantz] dett Kalds-Brev stiile skall,
Att Sathan med Recess skall ey gaa her i vall.

173

Hora Tertia! Deus adsit Regibus sua Gratia.

Quadrans

I

Bort! Simon Magus, med din pung og med din' Penge!
Her vancker icke Kald till dine Lønnedrenge,
Guds Kircker icke bør at gaa paa Auction
Og Simoniter har ey Kongen till Patron;

II

Ett Biskopdomme maae ey selges for Talenter,
De Penge, som mand sig for Præste-Kald indhenter,
Blod Penge kaldes, og en uretferdig Lønn,
En Penge-Præst er ey Guds Mand, mens Sathans Søn.

III

Vech! Vech! du Pige, som oplucker dør for Peder!
Du haffver Systre fleer', Jeg veed vell, huad [du] heeder:
Jus Matronatus Jeg till Kirken negter dig,
En Pige-Præst kand ey Gud tiene rettelig.

IV

Huor est du kommen ind, og har ey Præste-Klæder,
Ulovlig kaldet Præst? Dig Sathan undertræder;
Thi du aff Jesu mund ditt Kalds-Brefv icke fick,
Dig Sathan kaldet har ved Verdens Vahl og Skick!

Hora Quarta! Deus adsit Regibus sua Gratia.

Quadrans

I

Giv'r agt paa Haand og Seyll, Guds Signed Majesteter,
Att Sathan icke skall [indsnige] slig Propheter,
Udi Guds Brude-Sahl, og Jesu Sacristi,
De føder ey Hans Hiord, staaer ey mod Ulffven bi.

174

II

Thi setter Hoffvet Vagt for Kircke-Gods og Gafver,
Som mangen Salig Siæll Guds Huus foræret haffver,
Besmitter ey Jer Haand med Kircke-Rann og Rofv,
Guds egen [Giæstegaard] har sielv sit Gods behov.

III

Dett sømmer Konger ey at bryde Kircke-Blocker,
Naar Sathans Guarnison till Kircke-bytte locker;
Rør ey Guds Capital, røffv ey Hans Alter-Skatt,
Præbende-Tiufve hos Gud ilde er' omladt.

IV

Du bandsatt Hamans Pack! Stigt-Røfver, Kircke-Ranner,
Guds soren Fiende, du din vey till Helved' baner,
Aff ædders-døde-Gifft og aff Forbandelsser
Ditt Hierte er [besprengt], din Siæll inddrucket er!

Hora Quinta! Deus adsit Regibus sua Gratia.

Quadrans

I

Huor mangt et Provestie? huor mangt et Canickdømme?
Huor mangt Capitel maae till Ryttergods henrømme?
Du Diefvels Procureur, Professor i Urett!
Du Skalkheds Doctor! har sviigagtig vuldet dett!

II

Guds Klæder plyndrer du, og Kiortell Hans affdrager,
Om den saa kastes Lod, som Strids-mend dett behager,
Dett, som till Alter-Bog og Bibel fordum laae,
Till Sadell, Degn, Pistol, till Rytter-Hest maae gaae.

III

Guds Ord, dett Englebrød, aff Svin nu undertrædes,
Thi Sathans Degge-Pack der vemmes ved og kiedes,
De beeder Hind og Hiort, naar de skall bede Gud,
Guds ord, vor Siælemad, aff Landet feyes ud!

175

IV

Har, J, med Gud da giort ubillig Mage Skiffte?
Gaar till Guds Skriffte-Stoell, Jer Synd maae i der skriffte,
Huad som J røffvet har, det giffver Gud igien;
Giv'r heller dobbelt værd; Saa har i Gud till Ven.

Hora Sexta! Deus adsit Regibus sua gratia.

Quadrans

I

Fra Preke-Stoell og fra Guds Alter Jeg mig vender
Till Kongens Filsbeens Stoell, huor Rætt og Sandhed Hænder
Fast sammenknytte skall, Rættferdighed der boer
Og kysser Sandhed, som i Rættens Haffve groer -

II

Still Rættens Seyerverck! Vri Sandheds Himmel-Viisser!
Alt effter Biblens Pool, at mand ey [ret] forliisser,
Recess og Ordinantz er vidimer't Copie
Aff Guds Ords Rettesnoer paa Jesu Sandheds Stie.

III

Riffv her dit øye ud, og hug aff dine Hænder,
Att de til Guld og Gods i Dommen sig ey vender;
Thi Sticke-Penge er en Anstøds Snublesteen,
Som demper Lov og Rætt, og giør i Sandhed meen.

IV

Du Rættens Præsident, beklæd dog Sielv [dit] Sæde!
Dett er som Diamant i Ringe, Guld, og Kiede,
Som Stierne-Gouverneur paa Himmelstragde Teltt
Saa er og Kongen blandt Sitt Raad en [Rettens] Heldt.

176

Hora Septima! Deus adsit Regibus sua Gratia.

Quadrans

I

En Hund Jo pleyer titt en andens ærind' æde,
Dett tilgaar ilde, naar mand ey er Sielv tilstede,
For Verden er bekiendt Huusfogdens [U-trohed],
Roboams Daarlighed giør Folcket aff ham leed.

II

Dett klareste Compas er Kongens eget øye,
Sligt Engle-Perspectiv i Retten seer saa nøye,
Som Urim, Thumim er en Konges Øye-Soell,
[Dend] bøyer Retten ey paa Sandheds Domme Stoell.

III

Referendarier er Kongens Øyen-Fackell,
Ved deres influentz [sig] fryder Riig og Stackell,
Da blomstrer Lov og Rætt, naar Kongen sidder hos,
J marmor Monument udhugges skall Hans Roes.

IV

Tag Raad, ô Konge-Søn, udaff de Viisse Gamle,
Graa-blomster-Ziiret [Mænd] maa sielden fald' og famle,
Huad veed en Spille fugl, som nepp' bag ør' er tør,
Hans Raads kortvillighed ombugner som et Rør.

Hora Octava! Deus adsit Regibus sua Gratia.

Quadrans

I

En Frandske Complement kand Riiget icke gaffne,
Sliig Hoffvet-Puder kand mand uden skade saffne,
Det er kun som Confect, som [Flag] paa Skudemast,
Som udaff Veyr og Vind bortdriffves kand med hast.

177

II

Ney! Mand, som er forsøgt, er altid god at gieste,
De gamle Kloge Mend Jeg holder for de beste,
Frem for en Courtisan seer de till Landets Tarffv,
De Riigetz Seener er, og som i beene marffv.

III

Lyd ey da Jonadab, giffv Haman ey ditt øre,
Paa Doëg Præste-[bøddel] en Konge ey maa høre,
Pidsk ey med Scorpion, Ædsoren Arfvedeel
See till du haver den ved holden magt og heell.

IV

En Hyrde bør dog ey sin Føde-Hiord at krenge,
Men vederquege den med gresgangs grønne enge,
Att Hiorden icke skall udøse tusind Suck,
Og Gud skall Hyrden fra sine egen Hiord udluck.

Hora Nona! Deus adsit Regibus sua Gratia.

Quadrans

I

[Huor] dempis Kierlighed udi Ædbunden Hierte,
Naar [det blodsues af for] megen Skatte-Smerte.
Er dett en Freds Tractat? er det Guds Ordinantz?
For sligt Vor Hierte Jo maae liusse titt till bands!

II

Huor kand mand bede rett? naar mand aff Sorgen plages,
Naar Gods og Guld fra os ved Exequerer tages?
For Kongen og Hans Huus Gud da aff Landet faar
Ett luncket Litanie, et krafftløs Fader Vor.

III

Dog Kongen Eyegod slig grumhed icke volder,
Mens Hofve-Diefvles Treck og ordre det tilholder,
De spinde hemmelig oppaa et mytterie,
Att hidsse Landet till Forrædelig partie.

IV

Brug vell din Scepter-Staffv, Du Himmel-skicked Hyrde
Formindske Landssens Trang, formilde Riigets Byrde!
Tro heller Samuel, og Sancte Hans Baptist,
End Achitophels Sind, og Hamans Rencke-List!

178

Hora Decima! Deus adsit Regibus sua Gratia.

Quadrans

I

[Reck] ned Ditt Gylden Spiir till suckende Clienter,
Som offrer Supplicatz, og Naade aff dig venter,
Læs, Naadig Konge, læs, læs Sielv huer Bønne-Brev,
Som huer nødtvungen Siæll med bleck og penn tilskrev.

II

Udi Guds Cancelie aff [Christi] Secreterer
Mand faar saa mildt et Svar, Hand bliid sig resolverer
Huer Hielpe-Konge-Brev forsegles med Hans Blod,
Foruden Sølffv og Slegt udøsses Naadens Flod.

III

I Verdens Cancelie, [Collegii] Assessores
Mod fattig Supplicant de stundum er' Osores,
Er Haanden ey aff Sølffv, og munden ey aff Guld,
Som Kongen drømte, da er Verden os ey huld.

IV

Huoraff opbygges da de Gylden-spiired' Huuse?
Medmegen Phantaisie, [huordan kand] de saa bruusse?
Kareter er Chrystall, og som et Spegell-Glass;
Huad? sligt lad'r Kongen till per nefas et per fas.

Hora Undecima! Deus adsit Regibus sua Gratia.

Quadrans

I

De opbær Skatt og Told, mens Kongen Pungen eyer,
Thi Kongens Deel er mindst, den ringest ogsaa veyer,
Huordan kand ellers de fremføre saadan pragt,
Som kam nys op aff muld? Giv, Konge, her [paa] agt!

179

II

Guds Sorte Ordens Folck, Liifv-Guarden, som Gud følger,
(Dett, som huer Pøbell veed, min penn her icke dølger.)
En Skieppe lader till, Jeg meen [een] Huer Student
Penserer till slig Pragt med mangen fleer Client.

III

Vell burde Geistlig Mand at hielpe Ordens Broder,
Ney! [Frend' er] Frende verst! det er saa Verdens Noder.
Huo bonden plage vill, hand bruge bondemand,
Huo Geistlig hade vill, hand bruge Geistlig Stand.

IV

Ett Bøffel-Barn, Bean, opløffter de til Ære
For Guld og Svogerskab, thi de i Slegt monn' vere,
Men for sin Natte-Vagt, Studering, Reysse, Fliid
Mand nepp' ett vicarie kand faae i denne tid.

Hora Duodecima! Deus adsit Regibus sua Gratia.

Quadrans

I

Nu blæs Jeg en Clarin for Konger og for Fyrster
Som udaff tapper mod Victorie efftertørster,
Hærpauckerne Jeg slaaer, Jeg [æsker] ud till Hest
Cavallerie fort fort, Infanterie dernest

II

Her du'r ey Hare-Jagt, ey Hane-Feeders Orden,
Ey Dame-dricke-Skaall, ey Fyrvercks Selvgiort Torden,
Kryb Venus nu i skiull, vech med ditt Leffel-Verck,
Feldtherren Mars Hand er Krigs-Commissari sterck.

180

III

O Konge! Løve-Heldt! følg med i Kriig og Feyde,
Att faae Victorie med gylden fred og Leyde,
Bring Land og [Riig'] igien med Seyer[-]Sverd, og Skiold,
Ditt Krigs Folck rundelig opbærer derfor Sold.

IV

Troe ey paa Hare-[Mænd], som giøres eller fødes,
Ved deres Hare-mod huor mangt et Land forødes?
Paa unødvendig Brug, anvend ey Riigens Guld,
Mens till en Seyer-Kriig sanck Rente-Kammer fuld.

Conclusio. Seyerverket settes till Huile.

Nu slog min Klocke XII og minder mig till Huile,
Legg dig, Min Digtepenn, du maatt ey lenger stiile,
Forvar mitt Skriffver-Tøy, sett bort min Riime-Benck,
Tack have, Du min Gud, for Aandens villig Skienck!
Jeg glemmer ey Abrek for Eder, Jordens Guder,
Jeg bøyer mine Knæ' med Ære, som Gud biuder,
Fortørnes ey herpaa mitt ydmyg [time]-Skrift,
Som Jeg befattet har [om] Verdens daad og drifft.
Huad Jeg her skialdret har, kand Jeg for Gud forsvare,
Og for Hans Domstoell staae derved foruden fare,
Guds Majesteter Jeg bespotted haver ey,
Thi dett er Dieffvlens Verck, og Sathans alfar vey.
Jeg nogen Salved Mand her icke har paaskieldet,
Men min Poete-Aand ydmygelig har feldet
Sin ringe meening om de bløde Klæders Flock,
Som fast i huer et Hoff er overflødig nock.
181 Jeg mangen Skialder seer med Hycklepenn Florere,
Med Verse-Kram og Knas de høytt tør adspirere,
Mens huor till tiener slig Tellerken Slickerie?
Det er kun Spindelveffv og opblæst phantaisie!
Thi Rætt og Sandhed de nedtreder under fødder,
Med Laster tier de, som dem for øyne møder
Og smigrer hyckleviis, som Achabs Præste-[Sect],
Slig [Snylte]-Riimer' er' aff samme Ædt og Slegt.
En Hoffmand kand med nød en fange bag ud slippe,
De Jo med Wirach-Vers at ryge strax monn' strippe,
De yder Skatte-vers, og Riim-Consumption,
Og venter Floyl's Bonnet till en Discretion.
Men Jeg giør mine Suck, og skiencker Bønners skaale,
Saa lenge som mit Sind og svage Siæll kand tale,
Hielp Gud huer Konge bliid, bevar huer Potentat,
Som dine Sønner, og som Himlens dyre Skatt.
Stadt Cherubim, stadt Vagt med Sverdets blincke-Lue,
Følg Kongen stedsse med, lad ey ulycken true,
Du, Himmel Hofved-Vagt, gack rundt om Kongens Slot,
Gud mætte Kongens Siæll med Himlens ævig gott!
Guds Fyrste, JESU, skiull Vor Konge med din Fahne,
Sett Kongens Veye-Skaall oppaa Ditt Ordes Bahne,
Lad Kongens Seyerverck till 100 Aar opnaae,
Og lad Ham endelig en Æres Krone faae.