STUDIOSUS LAMENTANS
REDIVIVUS ET CONTINUATUS
Dett erWenneløse och Hielpforlatte
Studenteries
Nødtrengte och wæmodige
Supplication
Paa den Christen Kirches, och deris egne
vegne,
Saa kaartelig som enfoldelig
wdi Største wnderdanighed
Fremstillet vd af
Theodoro Philothei Alethophilo
Siungis vnder den Sedvanlig
Melodie
Anno loco et die ut supra.
1.
Hvo vill hielpe mig at grædeOch udøse [Taare] flod
Hvo vill hielpe mig att væde
Kinderne med beck och blod
Hvo vill gifve suck och hick
For Guds kierckis Seldsom skick?
2.
Gid mit hierte vaar en KildeOch mitt brøst en taare Søe.
Beskelig Jeg græde vilde
Mine trin med grad bestrøe
For Guds Tempels faut och fald
Och dett vennekiøbte kald.
110
3.
Trende Sole er der rundettCirkelviss om himlens Sall
Siden Att Jeg først vdgrundett
Simons [Kaldsbrefs] kiøbe vall
Jeg begræd da løckens gang,
Och de lærdis Sørge Sang.
4.
Alle mine SkolebøggerSøled blef vdi min grad
Løcken dog min [Sorg] forøger
Setter mig paa Modgangs Aad.
Bog och brød de følgis ey,
Oppaa werdens Skuffe wey.
5.
Jeg frembracte de PersonerSom vaar løckens Kaste bold
Hvo Guds Kiercke saa forhaaner
Trildis om som hiull och Sold
Wdaf vellstands trappe trin
Wed formørcked Løckens Skin.
6.
Huor Sandferdelig Jeg SpaadeFor den Himmelfløyett Fugell
Hand min Spaadom vndertraade
Blef da om vendt till en Wgell
Och blef Soldt den Samme tid
Oppaa gaden for en hvid.
111
7.
Fordum Grib paa høyen Felde,For du lyde mig ey ad
Da ved Løckens vold och velde
Blef du styrt J dødsens bad,
Du vaar Løckens Spillemand,
Och er vdblest som en brand.
8.
Hielp dig Gud af sine HimleØse fryd vdi [dit] brøst
Aandens Naader J dig vrimle
J din Siæll, beengst och krøst
Med Manasse frie dig Gud,
Och Af fengslet drag dig vd.
9.
Du varst Sandelig ey eeneSom holdt Kiercke kiøb och kram
Denne roed udspirer græne,
Fører sig J faare ham,
Doch J Ærmet boer en Reuf
Och i Øyett [Sølfskum] skieuf.
10.
Fattig Grib maa eene gieldeFor hand Soldte Kiercke Kald.
Mange Andre Slap af Felde
Skyldig dog J større fald,
En for folckett lidde straf
Och maa Seyle dødsens haf.
112
11.
Tenck paa Griben Gud J naadeHand vaar icke dog saa Slem
Mange Sønder ofver maade,
Deris Træcker gaaer dog fremb
De om Munden Stryger sig
Hvo tør sige de giør Svig?
12.
Altt for hard vaar Løckens næfve,J mod Griben løckens bold
Alt for Snedig vaar de Refve,
Alt for grum de wlfvis vold.
Alt for hadsk w-venners Raad
Alt for skarp den Tunge braad.
13.
Wocter Jer hver Kiercke KremerPranger icke Kiercker meer
Straffen eder ey forglemmer
Hefnens øye till Jer Seer.
Speyler Jer J Gribens fald
Tar ey Guld for Jesu kald.
14.
Wor Gud [Salved] Himmel HerreHar vell giort derpaa forbud
Truer dem med dødsens Sperre
Wed w-løckens Skam och Skud.
Som Guds Alter Selg' for Guld
Der er kun [Cinnober] muld.
113
15.
Ney ô Ney om tusind NisserMillioner Diefle flock,
Simons pack om straf for visser
Ja om mange Bødlers Skock,
Stod for døren med sitt Sverd
Guldett blifver dog J verd.
16.
Spør den Mand der boer hos StøttenSom och Kongens Dirick bær
Om han kiender Guldets nøtten
Penge ey foractet er,
Hand forsmaar ey Kongens Mønt,
Efter vane før begiøndt.
17.
Jntet [er] vi meer' forfremmedSiden Stackels Griib blef skut,
Fattig Klercke er forglemmett,
Løckens taarn er slet nedbrut,
Vi maa lese till vor død
Naar dog Aldrig Adzers brød.
18.
Wenner Wenner hvo ey hafverOch en Stødstauf hielpesten!
Hand ey Smager Løckens gafver
Finder altid [Modgangs] meen.
Wæ ô wæ mig venneløs
Løcken er w-blid och bøss.
114
19.
Jeg om mangt it kald anholderMen fra Alle gaar Jeg glip
Dett min tumme pung Jo volder,
Jngen for mig staar paa nip
De Maaeskee itt luncken ord
Fører fremb for Kongens bord.
20.
Mangen half Rix ort AnvendisOppaa Supplication,
Løckens Gunst mig dog ey hendis,
Som gaar wd fra Kongens tron
Løffter dræbe kand en Mand,
Thi de holdis ey [et] grand.
21.
Holmens Fanger de har bedreEnd en wenneløs Student,
Gaaer de end J Bolt och Fedre
Och till Trældom vorder sendt,
De dog nyder bord och brød
Till de [drog de] blifver død.
22.
Spurre Docteren J giemmeSidder vnder Croner tre
Hunger kand hand ey fornemme
Maa hand Skiønt ey Solen See.
Hand har och fri Logament
Det dog mangler en Student.
115
23.
Fuglen vdi Buur der Sidder[Sluttet] inden vold och vact,
Du vell self veed hvad hand heder
Som vaar Nylig høytt J Act,
Hand faar Jo tre retter mad
Efter Løckens vendeblad.
24.
Gid at Alle [fattig] klerckeAarons lærde Levi trop
Waar vid løckens øye mercke,
Saa vell spisid J sin krop,
Bedre dage kunde de
Jcke vnder Solen see.
25.
Ney forgefvis er vor [klynken]Och forfengelig vor suck,
Somme vden bøn och [bynken]
Jckun for itt høckle buck
Nyder herlig Kiøbsteds Kald
Skruis op paa Løckens pald.
26.
See mig till hin Humle vragerGloser kand hand itt dusiin
Hand af Brochmands humle smager
Och af Staalen Engelsk viin
Hand for Bodsmend en Prophett
Wdaf Løcken blef opleet.
116
27.
Løcken lagde self sin Bielckewnder hummelvraget prest
Hand har wragett hummelstilcke
Engelsk øll ham smager best,
Drick en gang Af Brochmands Skaall,
Till du naar [ditt] humle maal.
28.
Nu er [Dievlen] løs till HofveRaader meer end Griben før,
Thi hans Ploug den gaar paa lofve
Mens Att føret staar, hand kiør,
Christi Crusifix hand bær
Satan dog J nafnet er.
29.
Kaarset Fix paa ham er prentetFanden kalder de ham dog,
Dett for hannem vell har rentett
Hand befordrer mangt itt drog.
Hand vaar Gribens [Pestilentz]
Med sin Morder doms [Sententz].
30.
Hielp mig och Høygunstig FandenOch du Diefle Excellentz,
Du forfremmer en och Anden
Hielp mig for min Reverentz
Jeg hâr icke Sølf och Guld
Wer dog kiere Satan huld.
117
31.
Kycklechye du hiorte hyrdeOch du bondemands Prophet,
Du som mangen Raae mon myrde
Naar du setter [hiort] J beet,
Gif mig dog itt ære Skud,
Bær for mig till Kongen bud.
32.
Lunte Juncker Lue SpruderKrigs Guds [vorned] ecte Søn
Du som efter Krigs blod tuder
Giør for mig hos Kongen bøn,
Bechholts kiercke faar [din] prest
For du tiener Kongen nest.
33.
Hopmand for de Konger trendeSom sitt Myrrha offred først
Hand J hiertet monne brende
wd af hidtzig hielpe tørst,
Gid hans mact den waar kun stor
Hand mig hialp vell for itt ord.
34.
Jeg har ofte SuppliceritMen endnu fick intet Svar.
Der er ingen designeret
Som den fattig tager var,
Der er ingen satt J dag
Som Skall grandske J hans Sag.
118
35.
Sulten Landsby Kiercke laderKand mand maa skee [snylt' sig] till
Kiøbsteds fæde stole Stader
Store folck Jndtage vill.
Wenners [Flock] till Kongen gaar
Saa den rige kaldet faar.
36.
Gud hand maa Jo intet raadeFor Att kalde self en prest,
Werden Søger Alt sitt bade,
Werden er Guds Kierckis pæst
Er den Rige Skiønt itt drog
Riigmand spiller mester dog.
37.
Hører mig J Høye heldteHører paa min Spaadoms Aand,
Lader eders hierter Smelte
For hver hielp-begærlig mand.
Lucker ey Jert øre till
Naar den trengte tale vill.
38.
Hielper ey for Guld och pengeHielper ey [for] venne vold,
Hielper ey w-kyndig drenge
Hielper vden Præste told,
Hielper ey for byrd och blod
Hielper ey for slecte roed.
119
39.
Mens J Nyder liif och løckeHielper den Nødtrengte Siæll,
Den som Modgang Monne trøcke
Wed sin hadske braad och pæll,
Hielper tager af Gud løn
Himlen høre denne bøn.
40.
Seyr kroned Salfved førsteChristi egen nafne mand
Hielp Guds kiercke, som mon tørste
Efter hielp J Sorgens land,
Lad Guds kiercke kalde prest
Thi dett Gud behager best.
41.
For os vorder dett ey bedreFor den venneløse flock,
Himlene Skall Kongen hedre
Øse paa ham naader nock,
Hielp dett hielp forlatte folck
Der om sucker deris tolck.
42.
Bedre dett vist Aldrig blifverFor en pengeløse klerck
wennerne de werckett drifver
Alt som deris mact er sterck.
Guldet Svogerskab och Slect
[Raaer] endnu for løckens vect.
120
43.
Hielp hielp ellers wi forbandeworis første Skoledag,
Da att vi tog bog J haande
Oss till største klem och klag,
Keyser store Konge heldt
Skiull os med din naade tielt.
44.
Maa ickun Guds Kiercke kaldeSaa faar och den [fattig] brød,
For din trone vi nedfalde,
Midt J voris løckes død
Lad Guds kiercke kalde prest
Thi dett Gud behager best.
45.
Jngen maa mig her fortenckeFor de linier som her staar,
Jeg med Sandheds bolt og Lencke,
Bundet er saa Att Jeg faar,
Tale Sandhed vden tant
Der till er Jeg Altid vandt.
46.
Fordum Skicked Gud PropheterJmod Presters Høcklerj,
Fordum Skicked Gud Trompeter,
Jmod Satans Simoni.
Sandhed, Sandhed skall da frem
Dog hun lider stedse klem.
121
47.
Høcklers honning glatte tungeSvinger sig mod himlen op,
Roes och Riim kand de vell Siunge,
Træder da til ærens top.
For de Sønden rose kaand
Giøres de till ærens Mand.
48.
Trads Att de tør straffe lasterEller pidske w-dyds fruct,
Herregunst de jo forkaster
Dett er som en stanck och luct,
wdi Næsen stincker dett
Naar mand taler Sandhed rett.
49.
Eli giennem fingre Skuer,Lader som hand icke seer,
Zedechias Sandhed truer,
Thi Michæas er ey meer,
Saa er Sandhed moxen død
Løgnen hviil J Høcklers skiød.
50.
Jeg fornemmer ingen taleDett som sandhed er for Gud,
Levi Børn de kand vell prale
Tør dog ey med Sandhed vd.
Drif da Jesu self min Aand
Att Jeg Sandhed siunge kand.
VISIO ABRAHAMSTRUPENSIS ET
SVANHOLMENSIS 1678
✂ En vnderlig och Sældsom Siun, dog Sicker och Sandferdig, Som er Seett paa himmelen vdi Skiøttens och Scorpionens tegen ofver Abrahamstrup och [Svanholm] J Sæland. St. Francisci Nat Anno 1678. Hvor,
✂ 1. En sterck Sudost Wind, Sammenblesde mange Guldglimrende och Sølffarfvede skyer. Jblant hvilcke
✂ 2. Opkom en Regenbue som omringede Horizonten, ofver Abrahamstrup och Svanholm.
✂ 3. Ofven paa Regenbuen vdbredde sig en stoer forferdelig kalckuniske Hane Ridendis Som paa en vngerske hest, J per-force Jact, med Jeger horn paa Siden, hvis ene vinge vaar forsølfvett, och den Anden forgyldett, mens vnder nebbett hengde mange Af Rigens Diamanter, Samme Hane flagrede Saaledis med wingerne och knebrede med nebbet, Som den kunde gaalett Aff itt Jegerhorn.
✂ 4. Wid sin høyre Side lod den paa gylden Lavetter Sette itt Sølfmundett Støcke hvis forladning vaar Sølf, men kuglerne Af Guld.
✂ 5. Paa den venstre Side Stod itt klart skinnende blus eller fackel vdi Sølfskinnende Brand, till hvilcken Brand, mand icke lagde træ, men den Smeltede Jdell Sølf och Guld.
✂ 6. Bag vid Hanen Stod itt Hæsselig diur som en Parder der hafde Otte Skiæl och Skiefve øyne, och brugte dog glar øyne, Jndlagde J Guld och Sølf, sampt itt perspectiv besatt med joveler. Dette varede 2 timer, mens
123✂ 7. Der denne Hane stedse galede, for en Første, Som blef seett vdi luften, paa en Fiilsbeen stoell Siddende, och den Allt galed Aff sitt Jegerhorn,
✂ 8. Strax slap vd Af itt buur fra Fuglefengeren J Skofven, en half død och halflevendis fugell fast lig en Griib denne racte sin ene vinge paa Abrahamstrup, den Anden paa Svanholm! Men halen vred den efter Winden och den Saae Skarp paa Hanen och dett Sølf Støcke Att Førsten fattede Mistancke om Hanens galen, Jndtill,
✂ 9. Lige som en Engell, vdi en Messe-serck kom ned Af Himmelen med itt Salfve horn vdi haanden fuld med Olie, hvor med hand Salfvede den bliant kledde himmell fromme Første, och gaf hannem forstands opliuste øyne.
✂ 10. Denne Engell Aabenbarede Hanens forrædiske galen, och sagde till Førsten, tag dig vare / for Hanens høchelscke och huulsnedige galen for Støckets Svigactige Skraall och Skud, och for Brandens blus och baaell, thi de hâr Alle en Konge ofver sig, som kaldis J Aabenbaringens bog Apollyon och Abadon, dett er udlagt Af Rabinerne vdi Kiøbenhafn Narrensdorff den Forrædder, och dett Satans Sammensored och Sammenrotted General [Commisariat]. Strax dempedis Winden, Hanen miste [vinger], kam fiedre och Neb, Støckett refnede, Branden vdsluckedis, Parderens Otte Skiælle øyne blefue dunckell och dumme, och Griben fordi hand hafde dette [Myterie] Aabenbaritt, blef gifven løs Af Burett, och Strax forsvandt regenbuen. Mens J dett samme lod Griben, Af sitt wiisdombs neb ned dratte vndertegnede bref, och betenckende, Som falt paa Marcken J mellem Abrahamstrup, och Svanholm. Hvilckett Alt sammen, Att dett Saaledis, Som forschrefvett staar, er vdi Sandhed passerit, dett vidner Vitus degn J Skuleløf, Peder degn J Køndby, 124 Henning degn J [Gerløv], Som vaare Samptelige hos Prousten Att lade Skrifve, Kopskat, Just Christensøn J Fersløf, Marcus Hansen J Skibye, och Niels Jensen [paa Ourøe], tillige ofver verendis 2 vnder Jegere och 2 Hundedrenge Af Abrahamstrup, som vare udreyste, Att brende Olden Svin J den for intet kiøbte [Housved] skouf, [saa] och en Lieutenant och en Corperal Af Svanholm, som efter ordre / och Commission, Skulde brende nogle hundrede brefve, Att de ey skulde komme sin Eyermand till skade; Og de skulde føre Nogle kister fulde Af Sølf, Guld, och Clenodier till Hamborig saa hiemmelig, hvilcke Allesammen saae denne Siun, och leste denne fra Griben neddraattede Forklaring.
✂
Saa bleser wær och Wind Saa lenge paa vort Rige
Till gods och Guld bles bort, den Vind mon' Alle svige
En Sudvest, Nordost Wind, udpuster storm och Slud,
[Og] bleser Guld till sig, vor vellfert bles den vd.
Den Wind bles paa vor Kop, paa Skaarsten Qveg och huse
Gud dempe samme Wind, lad den ey lenge bruse
Gud puste med sin Aand paa Rigets Skade wind
[Lad ham ey kiende] Guld, men giør hans øyne blind.
Hør paa dett Hane gaall, Ald verden hand forfører
For Konger Gaall hand saa, Att de ey sandhed hører.
Den Tydske Kyckelchye hand [klucker effter] guld
Hans penge graadig neb, Gud stoppe self med Muld.
Trôe ey den Hane kam, Forræderens peruqve
Troe ey dett Hane gael, omskiønt hand kand det smøcke,
Med Jegerhornets klang, hand galer dog paa Frandsck
Hand galer meer paa Svensck, end paa oprictig Dansck.
Dett vaar den Hane kock som goell for Sancte Peder
Gud plucke self den fugell, drag Af ham duun och feder,
Gud styrte hannem ned, Af Hane bielckens prael,
Gud lære kongen self, Att kiende Hanens gaell.
125
Men hvad er dett for skrald, Af dett Sølfmundet Støcke
En Nøgle bysses verd, vaar kun dets første løcke,
Saa blef dett en Pistaall, dernest och en Carbin
Men Nu itt heell Cartou Att skyde ofver Riin.
Naar Hanen har kun self først laddett dette Støcke
Med Guld propføldes dett, Guld kugler er dets Smøcke.
Dett Skyder ey paa Frandsk, och ey paa Svenske mand,
Dem begge Skaaner dett, for Guld Aff deris land.
Dett Støcke maa en gang, Af Guld dog vorde føldett,
Paa Gyldene lavet och Sølfhiull er dett røldett.
J Hanens hønsehuus, bles [Winden] guldett Jnd
Sølf laddingen giør och dett Støcke tung och trind.
Gud Smelte denne Malm och lad dett Støcke refne
Dett Narrenstorps parti, Gud self med vrede hefne.
Hug Hanens hofvett Af, hand duer [nog] till steeg.
Lad døden kaage saad oppaa hans krop saa veeg.
Nu brender Brandens bluss, Af helfved tende lufve.
Hand brender iche træ, men Rigernis formue.
Dett Støcke puster self den Brand J lyse brand,
Jeg frøcter der gaar Jld vdi vor Fødeland.
Gud sluche self den brand med Belials bitre becke.
Gud Støde Støcket Smaae Gud Hanefløyet stecke.
De Otte øyne Skiæl och skief Gud stinge ud,
Och Slaa dem fuld Af Sand, Af steen, Af leer, och gruud.
De seer for Skiæl och Skarp w-løckelig Aspecter.
Vaar ey Guds øye till, vaar Gud ey self vor vecter.
De Otte øyne Skiæl, paa os daa gloede saa
Att tvilling Rigerne maat' gandske vndergaae
Paa Sisten Saae Jeg och Att Hanen den blef plucket
Der Narrendorffis Svig for Alle blef oplucket,
Da miste Hanen Strax, Sin [Vinger], neb, och kam,
Hver Fugell J [Hovsved] sang, Gid Hanen hand faae Skam.
Strax sprang det Støcke-malm, och refnede J flinter,
Saa at det kunde ey os giøre fleere finter,
126
Den Brand udblussede, oc sluchedis J Vand,
De Otte øyne Skiæl kund' iche see et grand;
Den Lande-Pestilentz blef daa af Gud formildet,
Den tid [det] Hychler-pach paa Snuble-hiul blef trildet,
Gud sette rigetz grund paa ærlig [adels] been,
Som ere riget troe, foruden Svig og meen.
KONGENS VÆMODIGE KLAGEMAAL
offverUtroskab og Uforsichtighed
Sangviis befattet, udaff tydschen paa dansche udsat
effter dend melodie
Kommer i Cimbrische Helte etc.:
aff
Christian Frjderick Adolff Erchedegn i Hamborg.
Approbatio.
Dette velmente, trohiertige, opliusende, og retmessige, lære, minde, priise, klage, formane, ønsche, Suche og Straffe-Skrifft er flittig revideret og approberet og til trøchen concederet aff alle Patribus in Collegio Ordinis juridici, teste Josepho, joanne, jacobo, Evstachio, Antonio Ignatio, Decano et Procancellario Aletophilias extraordinario.
1.
Himmelens hueluing og jorderigs oddeVil ieg opfylde med suck og med graad
Sorgen mit hierte den nager som brodde
Modet det falder ieg veed nu ej raad,
Fordj at falskhed med svig [mig] omringer
Hemlig forrædere hiertet hart tuinger
2.
Tusinde 30. nogle gang taldeHaffver mit blodfarffvet suerd nu ombragt
Helte saa dapper de ere nu qvalde
De ere [myrdt] og i jorden henlagt
Mere ved misforstand end som ved sverdet
Tienerne mine med suig ere herdet.
128
3.
Falskhed forræderj er dem indprentetFaa som vil tiene oprigtig og tro
Penge og bytte for dem vel har rentet,
Thi de udjager huer skonsk stud og ko,
Seer til Achitophel huordan hand røffver
Og den oprigtige Skonning bedrøffver.
4.
Paa deris Sold og løn kand de ey klageDen staar dem maanetlig rigtig afftald
Fra de gemene de rapper saa fage
Saa de aff hunger er nær død og qvald
Bursene miste besolding og bytte
Det officererne har i sin hytte.
5.
Mine Raadgiffvere ere ukyndigDe giffuer daarlig vanartige raad
Ville dog siunis saa yndig og fyndig
Svadsig geskefftig med [huulsnedig] daad
Ved deris misforstand folchet de dræber,
Og ieg i 3 aar forgieffvis snart stræber.
6.
Halmstads Agre forbandit schal væreSom har uddrucket det kiempesterck blod
Kiernen aff folchene maa ieg ombære
Tusinde flere sit liiff der jo lod,
Thi de mig raadde blant Ulffve at sende
Lammene mine som ey kund' undrende.
129
7.
[Ti] tusind Svensche [de] Dansche omspendteMit iblant Halmstads buscher og krat
Mine Soldater de bæste bleff schiendte
[Duncan] aff troppen smøg bort som en kat
Lidtzou den stercke hand fichtet paa Dansche
[De andre snoede] sig ret som paa fransche.
8.
Siden saa raadde de hiem at forrejseOg udj Vinter qvarter at hengaa
Svenschen kom effter lærdt os anden lejse
Hand kom os hoppende hastig oppaa
Mit udj vinteren Svenschen hand fichter
Hand [dog] ey schyder did som hand hensichter.
9.
Mange bleff fangne bleff døde og qvesteOppaa Laholms og engelholms marck
Voris Soldater aff mange de beste
Nedhug de Svensche som gresset og barck
Vort Magasin huus hand monne indtage
Dansche mands maue deroffver maa klage.
10.
Marcken vj holte med fienden saa lengeJndtil Decembris den 4de saa bold
Svenschen gick løs paa os, monne hart trenge,
Ret med en offentlig magt og med vold,
Gud veed om iche forræderen dette
Voldte at hand paa os [aarle monn'] sette.
130
11.
Fløyen den venstre bleff strax confunderitResten sig hen til Landskrone begaff
Fienden bleff dog en stoor deel ruinerit
Som smagte vidderlig dødsens puf paf
Dersom att kongen var der var og lyche
Omskiønt Forrædere sig der vild' tryche.
12.
Sandberg ô Sandberg du staar for den HerreHuor du schal legge dit regenschab ind
For voris venstre fløy du lod besnerre
Der ved da blegnet saa mangen en kind
Krigsraadet dømte dig frj uden brøde
Rafnen den ene vil anden ey [øde].
13.
Aldrig saa stoer schyld en Oberst bedriffverHand jo aff Krigsraadet fanger pardon
Men [om] Soldaten [beschyldet lit] bliffver
Jngen for hannem vil giffve ranzon
Bondedreng schriffuis ud kaarden at føre
Som er kun vant til sin plejel at røre.
14.
Misforstand, sickerhed, daarlighed følgerEffter hin anden til landet i grund
Slet er forødet min pen det ej dølger
Krigsraadets øyne er falden i blund
Jngen ô ingen sin fiende foragte
Svenschen hand vogner vilt du det betragte.
131
15.
Støcher og faner pagaze og dødeBleffve paa valsteden dage vel to
Jngen gaff raad [oppaa] pladtzen at møde
Jngen var Kongen [oprigtig] og tro
At præsentere den seyer at tage
Som siden Svenschen til sig monne snage.
16.
Thi ieg er vis paa at Svenschen hand misteFlere aff sine Soldater end vj
[Seyeren] hand dog til sig monne liste
Thi hand paa felden [fremstillet] sig frj
[Pløndred] de døde og [fanged] de qvæste
Da dog vj burde vor fiende at giæste.
17.
Rosenkrandtz, Vejer og Gerstorff i helteMed tusind flere huis naun ieg [ey] ved
Riderlig mandighed om eders belte
Vundet var det nock udj dødsens sved
Haffuer for verden priisverdig udviiset
Liffvet for Cronen [i] haffuer forliiset.
18.
Skam faa du Schiønfeld du scham feldet førsteFor du saa offvergaff Helsingborg slot
Du effter Svenschens hans Fyrcker mon tørste
Og du dig ventet aff Svenschen saa got,
Du hører ilde i alle mands dage
Sathan schal være din broder og mage.
132
19.
Christianopel den dig nu forbanderLidtzou du Helffvedis [opdegget] barn
Jblant de Dieffle og blussende brander
Gid du maa brende ja Beelzebubs garn
Schal dig besnerre og huer en forræder
Kræfft og forbandelse eder opæder.
20.
Carlshaffvens Skandze Acordt-viis forloritKrumse hand krummet sig megit derved
Hiertet hans riderlig ilde bleff soret
Sindet bleff ligesom det gick aff led,
Vinteren broen for Svenschen da lagde
Derfor slet ingen Hr. Krumse beklagde.
21.
Aaret dereffter vj satte paa landetMen huad udrettet vor frische arme
Malmøe forgieffvis huad kunde vj andet
Satte vj an [paa] med magt os til vee
Broen gick sønder [Forræd'ren] det volte
Ellers vel muligt den sterckere holte.
22.
Da schulle Vj Christianstad undsettetOg den opfyldet med nock proviant
Da haffde vj ey saa bleffvet udslettet
Og ey forloret den Landstad og kant
Som vj med schamme nu maatte fra vige
Saa veed os Svenschen at snære og svige.
133
23.
Siden ved Rønneberg slaget begynteDa voris krigsfolch for Malmøe laa schut
Svenschen med røt liberj vild os pynte
Hand sig indbildet vor arm den var brut
Voris den venstre fløy bleff confunderet
Narrensdorff selver den fløy produceret.
24.
Kongen Prindtz Jørgen og Meirheim [den] sterckeFørte den høyre med lyche og mood
Alle med dapperhed loed sig der merche
Gud hand [velsigne] vor konge saa god,
Gud hand velsigne Prindtz Jørgen saa dapper
Meirheim og andre med ære vj klapper.
25.
Svenschen ej tabte hand vant og ey megitVj udaff [toefvett] os rose ey kand
Slet vj ej tabte omschiønt vj saa huegit
De døde huer begroff udj sit land
Til Christiansstad et ridt vj [da] gjorde
Svenschen hand dog vore fied strax opsporde.
26.
Ald den ulyche vj lider i SkaaneVolder vj [plyndrede] landmanden ud
At hand aff vold og uret [maatte] daane
Derfor hand ønscher alt ondt udaff Gud
Offver de dansche som handler langt verre
End som de [Tartarers] Cham eller Herre.
134
27.
Dansche [Mænds] leyer den stander i bandeDerfor ald lyche fra dem er bort flyt
De har beganget stor schiendsel og schande
Der for hâr Gud og sin pact med dem bryt
Holder retferdighed vel udj gienge
Med ingen offuervold eder bemenge.
28.
Tilmed forbandelse Rytterne følgerSom har fortæret det Canniche brød
Helvedis beche og Belials bølger
Styrte dem udj stor angist og nød
Som haffuer røvet Capitler og kircher
Sligt i de verslige Sathan udvircher.
29.
Skoler og kircher sit godtz hâr forloretThi det til Rytternis sold er udlagt
Alle forbandelser er dem beskaaret
Som vil Guds kirchebrød røve med magt.
Rytterne kand ey mod fienden bestande
For de aff Himlen er sat udj bande.
30.
Stiernerne, Himmelen, Solen og MaaneØse velsignelse offver Niels Juul
Lychens Soel aldrig for hannem schal graane
Bølgerne haffvet og Søen saa huul
Velde schal fulde aff ævige gaffver
Som Admiralen sig vel fortient haffver.
135
31.
[Udødelighed] hand hafver indleggetFor voris konge for Crone og land
Dyden oprigtighed hâr ham opegget
At hand vant seyer paa saltene strand
Ærens trin hand har indsat i blaa bølger
Ærens priis hannem til graffven nedfølger.
32.
[Kees]koppet Hollender haffver aff FranscheLært sin parol, thi der Søslag angick
Gud antog Trompis sted holt med de Dansche
Saa iche Vel Madt men Gud ære fich
Tuende smaa konger Hollender kand lide
Men aff en megtig hand iche vil vide.
33.
Huordan for Gottenborg [Strandvagt] bleff holdetHuordan vj agt gaff paa det Røffvernæs
Saa at de Svensche kom ind ufortoldet
Vj bleff saa modig mod dennem som giæs
Det veed i himle som falschhed schal heffne
Her kand vel Marcus den slettere jeffne.
34.
Gyldenløff ærens priis iblant graa fieldeLøfftis schal hen op til himmelens lofft
Lychens Soel aldrig for hannem schal qvelde
Mens til er Norrigs [granvoxende] tofft,
Hand har indgraffvet sin roos blant de klipper
Saa at hands Loff og priis aldrig udslipper.
136
35.
Men huordan haffver vj [Rygen] forsiunetHer rinder blodet saa strømmeviis ud
[Königsmarck] Dandzet Balet saa det liunet
Hand vinder agter sin [nys-miste] Brud
Hand udaff alvor til rings veed at ride
Og han udkaster de blodige blide.
36.
Kommer i Krigsraad ô kommer i HeldteSee huordan Svecus hand rutter Juul ud
Sand'lig et hierte det nesten maa smelte
Taarene trilder ned som en sckarp lud
Fordj at kongen schal lide dend schade
Huorved Straalsunderne ere saa glade.
37.
Var det forsichtighed folcket at spredePaa en flack feldt offver Lantrygens jord
[Königsmarck] uforferd voffved den hede,
Vist ved forrederj schede det mord,
Dansche mands anslag kand Svenschen snart spørge
Der ved huer erlig mands hierte maa sørge.
38.
Folchet paa Rygen vist fick ey besoldingThi Officererne Snappet dend vech
De vil ey fickte ey udstaa bestolding
Pengene giemmis i Oberstens Seck
Klager Soldaten naar nøden ham trenger
Krigsraadet hannem i galgen ophenger.
137
39.
Der at rumoren var schut oppaa RygenAndre om høyheden stemmis ey kand
Huem hâr commando der udj stod sygen
Jngen vil sette Soldaten i stand
Jndtil at [Königsmarck] schiller den trette
Saadanne Karle til bencks kand hand sette.
40.
Siden at Griben er sat udj fengselSiden at Førsten af Plöen gick bort
Hâr vj udstanden stor nød og stor trengsel
Jntet Verck er gangen lychelig fort
De som er klaage, forstandig og sicker
Jmod dem vj os saa schammelig schicker.
41.
Phy ô i viise, phy eder i klaageKrigsraad, som haffver ey bedre forstand
Raffnesort [Joab] luck op øyne laage
Stryg aff dit øye [Forræderies] grand
See huordan Svecus paa Rygen omratter
Du imod vinteren ømmelig stratter.
42.
Svenschen kand fichte i kuld og i kaareBest kand hand [stride] i frost og i snee
Andre de skuler de beder en hare
Thi folck er sneblind kand svenschen ey see
Føren at Sommeren skiæget opvarmer,
Da veed mand først udaff Svenschens alarmer.
138
43.
Soffver J, soffver J nu oppaa HissingSoffver j paa jêr belejringers vagt
Udaff jêr soffuen giør Svenschen sin gissing
Natten og mørcket hand tager i agt
Hand kommer hoffvedkulds naar j ej tencker
Og udaff fyrmysser dvaledrick schiencker.
44.
Veed J endnu ej aff Svenschen hans treckerKiender J iche den findlappe konst
Dansche mands vagt [ud] aff Søffne hand vecker
Saa vj belagde Bahuus Slot omsonst
Vj tog vor pick pack til halden lod sette
Svenschen med mord og ild vilde os mette.
45.
Kuglerne, Minerne lod vj der springeMens alt forgieffvis det verck os affgick
Ret som paa Rygen sig Svecus monn' svinge
Landgang om natten fuld snedig hand fick
Vj Batterier og Stycher forliiser
Aff sine grendtzer os Svecus forviiser.
46.
Goden Homerus kand stundom og soffve,Naar hand af arbeid og læsning er træt
Løffven kand dyssis i søffne i Skoffve
Og udj krattet hand tager sit sæt
Rotten og Reffven kand løffven forvende
Dansche mands hierte der ved monne brende.
139
47.
Saa giffver Danschen for tit lære pengeFaar udaff Svenschen saa mangen en rap
Vj ere sicher og soffver saa lenge
Jndtil at riget er øde og slap
Skibsmænd aff Caperne daglig berøffvis
Vore Confoirer ey derved bedrøffvis.
48.
De [legger] sig udj haffnen og [spekker]Capper i Søen staar sit eventyr
De meen de Caperne grummelig skræcker
[De saasom fugle] dog hastig henfly'r
Førend confoirerne ancker opvinder
Capperne med sit Roff snarlig forsvinder.
49.
Skatten vj giffver men intet udrettisKand Officererne penge kun faa
Aar effter andet da tiiden hensettis
De er til freds det kun fort maa saa gaa
Thi Generalerne hâr kun den tancke
At de kand sette vel penge i bancke.
50.
Hielper i Himle thi hart det nu gielderOm vj undsette kand Christianstad
Landsbyen [Önnestad] hører det smelder
Danschen med Svenschen vil gaa i blod bad
Vor Patrimonium vj kun begiære
Hielp Gud at fienden os iche besnære.
140
51.
Heja Gud bedre os nu gaar vj krebsgangSvenschen hâr indtaget Christianstad
Hand [skar] os passen af vj fick ey adgang
Vi tord' ey voffve saa blodig et bad
Jnden sin fordeel sig Svecus beskandtzer
Vj udj banghed der uden for dandtzer.
52.
Gud hâr os straffet for Staden vj røvetOg vj udplyndret den Skonning saa god
Nu maa vj rømme fra Staden bedrøvet
Saa at det gysnede udj vort blod
Lyche og seyer vj haffuer forlaaret
Svenschen hand leer deraff vj ere daaret.
53.
Lader ey Svenschen delation fangeAt proviantere Christianstad
Muligt i kand giøre hannem saa bange
Som hand ved Stadens errobring bleff glad
Seer at J passene for ham betager
Hunger hans maffve da visselig plager.
54.
Bliffver i Skaane blîr offver i VinterLegger jêr iche hen udj qvartêer
Ellers giør Svenschen vel os flere finter
Og hand vor misforstand haanlig beleer
Falder med magt og moed paa hans armade
Giører ham vidderlag for svig og skade.
141
55.
Hør nu forræderne sigis antastedMejer og Skielmstrup det Helvedis par
Begge med falsk og svig hâr sig formasted
Feerkam og Leffelgylt er som et glar
[Dyden], oprigtighed ingen nu agter
Æren og orden slet ingen betragter.
56.
Døden og Dieffelen, Sathan og fanden,Er nu slet [løse] med kopskats paabud,
Tørcken og Tartaren, [huem] er det anden?
Udskyder iche saa hart hierte skud,
Alle mistuiler og falder i stave
Thi nu er alle ting gandsche aff lave.
57.
De hidser kongen til vold at paabydeTil de opvecher en rebellion
Svenschen ej halff saa streng lod sig forlyde
Thi hand gaff fattig mand gierne pardon
Men nu den fattige vil de ey schaane
Saa at en undersat gandsche maa daane.
58.
Skam, scham og schiendsel fortære den hierneSom har opspundet det kopskatte verck
Giff hand maa vorde en malluurte-stierne
Huad heller hand er en leeg eller klerck
Gud ham forbande i Helffvedis lue,
Og ham indmane i Lucifers stue.
142
59.
Christelig Øffrighed verre end TyrckerLader sig mod underdanerne see
Lande og Riger de giør slet til ørcker
Folchene finder i hiertet døds væ,
Huer hos sig ønscher, gid himlen vil komme
Og frj os fra exeqvererne grumme.
60.
Vj kand ej bede og sucke aff hierteFor slig forbandede schatte paabut
Saadanne Raadkarle giør landet smerte
Modet det falder ved slig hierte brud
Gud dog bevege vor konge til naade
Landet til gode og kongen til baade.
61.
Gud hand beklæde vor konge med æreOg ham iføre med moed og med magt
Gud ham beskierme og krafftig hos være
Gud giffve stedse paa kongens raad agt
Gud selff bevare Arme og Skibsflode
Kongen til ære og Riget til gode.
62.
Velkommen Vedel og [Hr.] Duc de CrojeSom bær oprigtighed udj jer brøst
Conte Hr. Paul vil og stride til Proje
Alle for æren at fichte hâr løst
De skiøtter iche om Skaaningens stude
Oxen prælater skal være her ude.
143
63.
[Refstorff] forræder gaar med kun for bytteKiærer sig iche om ærens respect
Hand hâr med stude fyldt sin gaard og hytte
Lige høyt stod hand hos kongen i veckt
Fienden hand [spared] og lod som hand blundet
Oppaa forræderj stedse hand grundet.
64.
Lucher op øynene Stridsmænd i DanscheOg heffner schade for Dansche mands blod
Heffner paa Svenschen foruden tardanse
Jndlegger ære for Kongen saa god
Jndlegger ære for Danmarch og Norge
Uden at galgen for eder skal borge.
65.
Himmelens bistand vj ej kand paaklageGud hâr jo standett os naadelig bie
Hans hielpis krafftighed kand vj paatage
Ret som med haanden hand vilde os frie
Udaff det fiende garn og aff hans stricker
Lenge vj stod os jo dapper og sicker.
66.
Der er Poëter i Danmarck saa mangeAlle er fulde udaff hycklerj
Der ved til ærens grad kand de opgange
Deres fuxsvanserj staar dem jo bj
Sandhed oprigtighed ingen tør schriffve
Foruden slig som Guds aand monne driffve.
144
67.
Skriffver mand sandhed pasqviller det neffnisHycklere kalder det Skandskriffte dict
Da schal mand truis ja straffis og steffnis
Som den der bryder sin ædsorne plict
Hyckleren veffver sit huis huas til hoffve
Huer trappe stryger ham derfor mon' loffve.
68.
Hyckleren Cronis med Cardinals hætte[Diuretz] character ham indprentet er
Sandhed oprigtighed monn' hand udslette
Falsck og svig udj sit hierte hand bær
Aarons staff mener med haanden hand rører
Dog hand Ægyptens troldkarle-kiep fører.
69.
Hielper i Himle og hører ieg suckerFor voris kongis retferdigheds sverd
Med riime bønner for Gud ieg mig bucker
Thi voris konge er himmelen verd
Gud hannem Crone med Sejer og lyche
Gud ham velsigne med sin naadis smyche.
70.
Kort og enfoldigt er dette antegnetAlt kun til Danmarckis nytte og gaun
Jngen med uret ieg haffver begiegnet
Her gaar jo siunet og altiid for sagn
Skreffvet i [Hamborrig] udj et Gilde
Gunstige Læser, det behage vilde.
ADMONITIO TIL DEN GODHIERTIGE OG
SANDHEDS ELSCHENDE LÆSERE
✂ Huo som lader dette skrifft udschriffve schal 1. Rettelig og rigtig lade det udcopie uden vildelser. 2. Gierne meddele det alle oprigtigheds og Sandheds candidatis og liebhabere, ja med [det] forderligst det til trøcken befordre. 3. Forøge det effterhaanden som Historien tiltager, det mig tiden nu ey bevilger, thi ieg rejser i morgen til Stradzburg med nogle Sqvadroner til at undsette Toldskanzen ved Rhiinstrømmen, om muligt Jeg kommer som mange nu giøre post festum da kand tardandtze meere nedbryde end Aliandtze kand oprette. 4. Her hos at meene og tale vel om Authore, som dette aff sandheds kierlighed hâr skreffvit, og forsvare hans erlige naun og rygte imod gloende tunger og klaffere munde, ja optage alting i dend beste meening effter det 8tende buds [tydelige] forklarings bogstaff som Lutherus formelder. 5. Endelig iche at foragte disse faa linier simpel stiil og enfoldig dictis maade som udj en hast ere udj pennen forfattede.
Adieu.VERA SNARREFRODII
PER METATHESIN ARENSDORFII
EFFIGIES
AD VIVUM DESCRIPTA
✂
Snarrefrodius, clarus erroribus, titulis magnus,
Fortuna major,
ambitione maximus
idque mireris,
aulicus in castris
et
in aulâ miles.
Dux absqve experientiâ
Jmperator sine nomine,
unus tamen omnia.
A bobus refert victoriam
non ab hoste.
Felicitatem ex multorum clade,
divitias ex publico ærario.
Affines habet in procinctu,
in obseqvio Amicos,
Inimicos in carcere,
Milites in servitute,
Deludit omnes,
In hoc uno miser,
Qvod omnes faciat miseros;
plus est seculi tormentum,
qvam ornamentum.
Purpuratos spoliat autoritate,
Fortunâ Danos,
Scaniam bonis,
et
qvod stupendum
ægrotante et tabescente corpore
DET SANDE BILLEDE
AF SNAREFROD
- METATESE AF ARENSDORF -
BESKREVET SOM LEVENDE
✂
Snarefrod, berømt for sine vildfarelser, stor ved sine titler,
større af lykke,
størst af ærgerrighed,
og det skal du undre dig over;
en hofridder i lejren
og
en ridder ved hoffet,
Hærfører uden erfaring,
feltherre uden navn,
een dog alt.
Han bringer sejren med fra okserne,
ikke fra fjenden.
Lykke af manges nederlag,
rigdom af statskassen.
Han har slægtninge på rede hånd,
venner i føjelighed,
fjender i fængsel,
riddere i trældom,
han bedrager alle.
Ulykkelig i denne ene henseende,
at han gør alle ulykkelige,
er mere en pine
end en pryd for verden.
Han plyndrer de purpurklædte for myndighed,
danskerne for lykken,
Skåne for gods,
og
- hvad der må forbavse -
med et lidende og hensygnende legeme
148
perniciosissimis vexatur consiliis
et
non nunqvam magna sui parte mortuus
aliorum tamen morte vivit
ignorans,
Fluxam esse mortalitatem
et
tenue momentum inter omnia
nihilqve interesse,
utrum vivat, an moriatur,
licet
utilior mors ejus sit qvam vita,
Mortuus autem tandem est
et in vivis esse desiit
Snarrefrodius
mortuiqve corpus rhedâ extulit,
non nullis præ letitia facem præferentibus
crucemqve Danebrogicum
nomine
qvia Publicum vehit currus,
exiitqve mortuus in rei memoriam
tale Epitaphium:
Hunc tumulum non implet totum,
qvem totius Septentrionis
Rapinæ implere non potuerunt,
Qvô migravit, est sacramentum.
PHÆNOMENON PARISIENSE
ELLER✂ Sandferdig Relation om den Synderlig Himmelens Constellation oc Constitution, som af Collegio Mathematico Regio Parisiensi er observerit, oc beschrefvet udi Paris den 7. Novembr: stil: nov: 1678. af Frandsøesche paa Tydsche udsat, oc nu paa dansche ofvergifvet, hvilchet hafver sig J Sandhed, som følger:
✂ Anno 1678, den 7. Novembr: stil: nov: der alle Mathematici til Paris vare med Globis, Tubis, Astrolabiis, oc andre instrumenter forsamlede in observatorio Academico om afftenen Klochen 10, repræsenteredis himmelen udi denne Sær oc Synderlige Constitution oc forschrechelig gestaltt, Nemlig
✂ 1. Fire Krigsheste med Ryttere saais J de fire himmelens hiørner, en hvid Rytter J Sudost, en rød J Sudvest, en Sort J nordvest, oc en bleeg J nordost, som blefve satte, saa som at holde en sterch Vact der himmelen begynte at staae J Lius lue.
✂ 2. Dernest ankom først Vulcanus med Fransk Liberie paa himmelens Theatro fremridendis, oc sprudendis lutter ild oc lue, hand giorde strax alliance oc accord med Apolline oc Neptuno, at de schulle staae hannem bie udi et tog, hand ville anfange imod Manen [och] hendis sphæram.
✂ 3. Manen eller Luna giør strax der imod Alliance med de fem planeter, (thi Biscop Mercurius holt daa med Vulcano) [giørende] dennem stoere løffter, baade at schaffe subsidiar penge, saa oc aldrig at giøre fred imod sine allierede planeters samtyche.
150✂
plages han af de mest tilintetgørende planer,
og
skønt han undertiden for en stor del er død,
lever han dog af andres død,
uvidende om,
at menneskeheden er forgængelig,
og
en ringe omstændighed blandt alle,
og det er lige meget,
om han lever eller dør,
skønt
hans død er nyttigere end livet.
Men omsider døde han,
og Snarefrod
ophørte at være blandt de levende,
idet nogle foretrækker faklen for glæden,
og dannebrogskorset
for navnet.
Eftersom vognen kører det offentlige,
og den døde gik bort,
dette epitafium
til erindring om sagen:
Han fylder ikke hele denne grav,
som hele Nordens
røverier ikke kunne fylde,
hvor han gik bort, er der en ed.
✂ 4. Strax indfaldt Vulcanus J Manens stat oc sphæram, oc tog ilde af sted med rof, mord oc brand, oc
✂ [5.] Til Søes conjungerede sig Apollo med Vulcano, saa de begge anfalder Lunæ schibsflode, men som Manen stoed sig dapper J det søeslag, giorde strax Apollo fred med Manen, oc falt saa vit fra Vulcani partie, at hand ville sidde neutral, oc forføyede sig hiem til sin sphæram oc Parlamenter, hvor hand har lefvit udi god fred, indtil nu hand tog sig fore at være Mediator, daa Vulcanus ved nogle Jesuitische Stellas nebulosas (somme meene at caput Medusæ self var med J denne conspiration) giorde conspiration imod Apollinem, oc ville forgifvit hannem, men himmelen har aabenbaret / ditte forræderie, saa begge [Apollinis] Parlamenter har noch at giøre, at inqvirere i samme conspiration.
✂ 6. Der Vulcanus saae sig nu forlat af Apolline, drager hand ey alleene Neptunum, en ypperlig Krigsmand, (hvis Raadgifvere ere forsictige oc hans Krigsmænd troe oc dappere) udaf sine skiær oc klipper til sin succurs, men endoc den Biscop Mercurium, som J lige maade falt ind J Manens sphæram; dog Mercurius ved bedre information oc persvasion slog Sig fra Vulcano, oc gaf sig J alliance med de andre 6 planeter, effter Saturni tilschyndelse.
✂ 7. Mens Neptunus, som hafde opbaaret mange penge af Vulcano, holder endnu fast ved Vulcano, oc derofver hafver Neptunus lidet stoer schade baade til Søes paa sin flode, oc til Lands har hand forliset mange byer oc Lande af sin Sphæra, enddog hand imod mange tønder gulds opbørsel har iche giort Vulcano nogen synderlig bifald, eller merchelig assistence, viidere 152 end hand ville døsset Solen J søfne, ved et gifftermaal med Neptuno oc Lucida Lyra, oc hand indfalt uformodet, uden feydebref J Martis absentis et bello Vulcaniano impliciti sphæram, om hand J det ringeste kunde giøre een diversion, hand kom først som en ven eller reysendis, hand kiøbte for Sølf oc penge udi Vertshusene, men begynte omsider oc effter haanden at handle fientlig oc bemegtige Sig stederne; der Mars ditte fornam, er hand ved sin scharpsindighed oc dapperhed kommen hadstig oc hofvitkulds paa Neptunum, som hafde indqvarteret sig J Martis sphæra; Mars fører sine Soldater paa Vogne, kom uformodentlig med sine Dümlings Bynder oc slager strax Neptuno 4000 stierner fra, oc Jager de andre hofvitkulds udaf sin sphæra, strax indfalder Mars J Neptuni sphæram, oc tager hannem mange byer oc ste -/der fra, indtil hand nu gandsche har udryddet Neptunum af den sphæra, som hand tilforn hafde taget fra andre Planeter.
✂ 8. Oc ditte tog udrettede Mars saa meget dis Lycheligere, fordi Solen med sin flode, saa oc til Lands, samt Venus oc Mercurius iligemaade assisterede Marti udi ditte tog; disse 3 allierede Planeter Mars, Venus oc Mercurius har formedelst dieris troe oc dappere militarische stierner icke lidet nogen Synderlig schade paa dieris stierners Armee, thi de bruger forsictighed, oc mandighed;
✂ 9. Mens Solen har baade vundit og tabt, Jaa fast meere tabt end vundit; vel hafver solen beholdet seyr udi tvende søeslag, oc taget eendeel schibe fra Neptuno, Jaa indjaget hannem inden schiær oc Klipper, mens til Lands har solen, naar hun regner sin bekostning oc 153 undersaatternis Ruin, meere tabt end Vundet, hvilchet dog mest er foraarsaget ved sine Generalers, Commissariers, Raads oc Officerers utroschab, forræderie, gierighed, ugudelighed, daarlighed, uforsictighed, sicherhed, søfnactighed oc falshed. Saa at dieris Høfvitzmand Pegasus er allerede afdanchet, oc sat udi arrest for forrederie, hans Svoger Centaurus, som er Jegere, men rider paa een Tørchische hest med en Uhrhane paa haanden, item Hinnulus, som dog iche breger som et Kid, men schraaler som en Cartou Støche, Nimbosus Orion puster Solens guld til sig ved en Sudost Vind, Ursa Major seer ichun med et skiæl og schief øye; Draco ruinerer oc opbrænder solens sphæram, de ere alle gierige, uforstandige, oc een deel forrædere; Mens den ypperlige stierne Phænix stach de alle effter, til de fich hannem hart ad caputerit, dog benaadet med fengsel, (for hand var / dem for tredsch) paa dit de kunde effter egen tyche raade oc rutte med Konge oc crone, med Land oc rige; Nogle vil sige, (dog Jeg troer det aldrig, oc holder dit chun for et løgnactig spargament) at Cassiopeja conspirerer saa hemmelig med dennem, at hun vil hafve sin Søn Perseum til regieringen J steden for Solen, som dog udi Sig self er meget from, (Jaa alt for from) Regenter; Men som Astronomi hafver nu Saa observerit Solens maculas, daa er oc ditte en plæt udi Solen, at hun holder iche scharp justitz oc disciplin ofver sine stridende stierner, saa de faaer saa got som ingen straf for rof oc ran, for hoer oc mord, saa de handler langt verre end stiernerne ofver Tyrchens horizont, end oc J Solens egen sphæra, som forleden en stierne Arcitenens eller Capella lod en torden straale ofver Ydsteds horizont nedfalde, paa en barselqvinde oc hendis Foster chun for en dyne at røfve; oc at Solen iche schal høre ilde for saadant barbarische og ugudelige 154 vesen, er Solens Svend Phaëton, som schrifver aviser, befalet at smyche ditte ugudelige Styche oc medfart med en høflig stiil oc complemang, saa at samme forschrechelige medhandling blef ichun kaldit en irring oc misforstand imellom Borgerschabet, oc Soldatesqven; Derforuden, naar andet uretferdigt oc utilbørligt passerer, som naar Solen lider merchelig schade oc nederlag ved forræderie eller misforstand, daa maae sligt iche komme J couranterne, men schal enten ties eller undschyldes, dog den ærlige, fromme oc redelige soel kand intet der til, men ved saadanne stellas nebulosas har solen lidet stoer schade, oc hafver mist ved uforstandighed meere end ved fiendens Neptuni mact mange 1000 Krigsstierner, oc har forlaaret en deel byer oc steder af sin vunden sphæra. Endoc fordi solen hafver chun faae indfødde oc troe stierner til Generaler, Raad / oc Officerer, men Bruger mange fremmede stierner, opkomne fra Sønderpolen, som ere fremmede J Raad, J daad, J drifft, J forretning oc gierning, (dog een del fremmede stierner ere oprictige, dappere oc upaaklagelige) oc Solen forbigaaer offte mange indfødde adelige stierner under nord-polen, hvorudofver hun lider schade oc afbrech af fremmede stierner, saasom af Sirius, Procyon, Hydra, Corvus, Serpens oc andre, som først vare Jegersvenne, Jactdrenge, Hychlere, Tallerchenslichere, oc trappestrygere, men ved Hychlerie, narreverch, oc Pegasi svogerschab ere høyt ascenderede paa Solens sphæra, hvilche forvender solens hierte oc dreyer den som de lyster, indtil Solens sphæra ved ulidelig udsuelser oc beschattelser ruineres, oc ved den langvarende oc schadelig Officerer Krig slet ødeligges.
✂ Signum Leonis hafver lenge stadit sig vel, men lod sig forleden ofverrumple af Neptuni stierner [i] Bag-huset, 155 solen til stoer schade, foruden det at Neptuni Cappere har giort Solen paa Sine strømme stoer afbrech oc schade paa schibe oc gotz. Her hos Sigis Neptunus forvist at bestiche med foræringer Solens Raad, Generaler oc Officerer, fornemmelig de, som ere udi Svogerschab med Neptuni stierner, saa at tiden forsømmes, schatterne formeeris, Officererne belønnis, men intet udrettis. Thi Solen begynder aldrig saa snart at gaa in Libram, før scorpionen oc schytten udseer Sig vinter qvarteer, dog Obriste Cygnus staaer sig vel, oc er een god partiegengere; Begge Generaler Bootes oc Hercules med mange andre ere troe og dappere. Men Gud gifve, at de falsche og vildfarende stierner schulle icke giøre større schade, end de gode oc retvirchende kand formaae at udrette gafn. Gud opliuse Solens øyne, at den ville removere de schadelige stierner af sin sphæra oc commissaritet nemlig Lepus, Lupus, Delphin, Pavo, Hydrus, Deltolton oc Foucan oc sette andre, som ere troe oc forstandige J dieris sted oc stelle.
✂ 10. Der nu ditte saa passerede J Solens [horoscopo], daa spiller Manen ligesom Banqveroth oc under hatten med sine allie-/rede Planeter, fra hvilche hun apostaserer, oc enddog de alle hafde assisterit manen in Agone mod Vulcanum, Apollinem oc Mercurium, dog giør Manen (saasom hun er ubestandig J sine [qvarteer-] schiffter oc løffter, hvilchet noch kand erfaris af de mange pletter j manen, som gemeen mand kalder kaaltifven) svigactelig fred med Vulcano, imod alle Allierede Planeters raad, vilie oc samtyche.
✂ 11. Vulcanus continuerer samme sin snildhed, oc spiller sit verch saa tredschelig, at hand tillocher Jupiters Ambassadeur til fred med Sig at indgaae, u-anseet Jupiter har 156 liid stoer schade, oc mist mange byer af sin sphæra, Thi hand er heel seen udi sin affaires (mueligt den tunge Spansche krigskappe dit forvolder) saasom hand gaaer sin gang J 12 aar, hvor udofver hand intet remarqvabel har udrettet, J ditte tog imod Vulcanum sin naboe; dog har end Jupiter iche fremsent fredens ratification, saa at alle Planeterne formeener den fred iche at vorde bestandig, oc at det er iche endnu J dit kar, som det vil giøres J. Til med har Planeterne ditte bag øret, at betale Manen sin falsche frafald, at Luna bør at bringis til den devotion, at hun maae vist tage sin blaa skipper hue af, oc bede de allierede Planeter om forladelse for sin hemmelige oc forrædische apostasia.
✂ 12. Fremdeelis bruger Vulcanus sin snedighed, at hand vil indgaae en particulair fred, endocsaa med Saturno sielf, som oc er heel seen, og intet activ, hand udretter saa got som intet J marchen, imod Vulcanum sin mectige fiende, eller imod sine Rebellerende, thi Saturnus gaar sin gang J 30 aar, (Gud forbiude at krigen schulle vare saa lenge), hand lefver J Juel oc gode dage, han giffter Sig, giør barsel, dantzer ballet, og anslaaer comædie, oc lader imidlertid mange lande oc Guds børn ruineris af Vulcano, som spruder ild oc mord, hvor han fortfarer; der faldt et stierneschud J gaar J Cantzelers huus her J Paris, som berettede, at freden var paa himmelen saa nær rigtig imellem Saturnum oc Vulcanum, dersom ichun Saturnus ville tillade Vulcano fri durchmarchering igiennem hans Sphæram, at hand maatte gaae ned J de andre Planeters horizont, at assistere Neptuno, som nu self sigis, at hafve en nye armee paa beenene J fuld march, som schulle komme ned ofver / Curlands horizont, oc gaae bag paa Solen, Mars, Venus oc Mercurius, Jaa paa Saturnum self. Men 157 alle Planeter, Jaa gandsche Galaxia vil forsichris om, at Saturnus er aldrig saa falsch oc forredisch imod de allierede, som Luna var.
✂ 13. Fornemmelig fordi Pan oc Orpheus tvende himmelmectige Stierner, som regiere ofver Beyers oc Hannovers horizont hvilche hid indtil har siddet neutral oc chun med sig self giort en defensive dupel alliance, schal hafve lofvet at assistere Saturno, om Vulcanus griber hannem for hart an. Til med Apollo med sine Parlamenter har lofvit det samme; Gud gifve løffterne maatte holdes, saa vil mand formode, at Vulcanus faar aldrig den begierte fordømmelig oc forderfvelig ruinerende fremgang.
✂ 14. Dog schal Vulcanus hafve lofvit Neptuno, at hand aldrig vil giøre fred med Saturno oc solen, eller med de andre Planeter, før Neptunus faaer fuldkommelig restitution, (som er umueligt) oc satisfaction for sine enten indtagne eller ruinerede steder, lande oc byer; oc før hans Svoger Hesperus, som er fordrefven af sin førstendomme, oc logerer J Solens horizont ofver Hamborg, vorder fuldkommelig restituerit, hvilchet har lang udseende, saa at freden imellem de allierede planeter, oc de andre Sønder-pols stierner siunis at være langt borte.
✂ 15. Der Klochen slog tre om natten kom solen til schibs, oc Mars fra Grifsskof, item Venus fra Lunæberg, oc conjungerede sig J en Trigono ofver horizonten paa dit berg Ismarus, at abouchere med hver andre, vel schulle Biscopen Mercurius ocsaa været til ditte mode udi Ismaro, men som hand kunde iche faae Verchet drefven effter sin model oc Münster, blef han saa fortørnet, 158 at han for alle Planeternis oc sønder pols stierners næse lagde sig til at døe, oc sees iche meere paa den stridende himmel. Hvad nu paa ditte mode vil følge, om disse aspecter vil vorde conjunctio eller oppositio oc hvad udseende dit vil hafve, med Neptuni nye krigshær, dit vil tiden lære.
✂ 16. Som Klochen slog 4 om morgenen til Paris opkom mange dunchle oc dumme schyer paa himmelen, saa at horisonten blef formørchet, oc himmelen var iche meere stiernelius: der med forsvant for alle Mathematicorum Parisiensium øyne ditte sær oc merchværdig Phænomenon af himmelen.
✂ Observatum et consignatum Parisiis ab omnibus Mathematicis et Astronomis Regiis, hora 10 nocturna, ad 4 matutinam, die 7 Nov. St: n: 1678 in observatorio Academico; Sub officii nostri [et] facultatis Mathematicæ sigillis.
GEJSTLIGHEDENS HESTE-SUCK
OG
HOPPE-GISP
✂
Vi Aarons Folck og Flock, og Guds Apostel Skare,
Som paa Guds Varetegt skall daglig tage vare
Med Bibel, Bøn, og Bog vi holder [vern og] Vagt,
Guds Kirkers Velstand Vi skall stedsse [hav'] i agt.
Mens see! Dett Skatte-Aag har omspendt vore Skuldre,
Thi Doegs Præste-mord begynder flux at buldre,
De presser os saa ud, Ja saa udsues Vi,
Att meer' end Bonde-Slæb ey nogen Præst er fri.
De Skatter os saa ud, at Gud maae sig forbarme,
Du, Himlens Erke-Bisp, see dog ned till os Arme!
See! huor hudstryges nu Din Levi Arfve-Deell,
De fast kaarsfester os med Krigs-Styr halffv og heell.
Dett fattig ussell Brød Vi neppe kand erlange,
Thi Kop-Skatt, Krigs-Styr, og den Styk-Hest giør os bange.
Huor kand Vi bede da for Kongens Huus og Gaard?
J Svenskens Jndfald var vor Tilstand ey saa haard!
Ægypters Pharao hand skaanede Jo Præster,
Mens Exequerer nu foruden skiæll os giester,
Om Cyrus Konge var, Hand giorde os ey saa,
Ja Alexander Sielv lod os ey undergaae.
Dett er nu lige gott at vere under Tyrken,
Hand plager ey saa hart, hand giør ey Land till Ørcken,
Om Romer-Pafve Sielv, og Tartars Store Cham
Regiered' i vor Boe; De tog ey større Namm.
Den Præste-Told og Skatt for Kongen aldrig lyckes,
Naar Præster sues ud, vist [Riget] da betryckes,
Den tid till Styckerne de Kirckers Klocker tog
Da [ofver] Danmarck de Ulyckens byrder drog,
Saa lyckes aldrig Skatt, som Præsterne skall giffve,
Saa lyckes aldrig Hest, som de fra Præsten driffve!
160
Huor er' Dragonerne? Huor er' de Geistlig' Hest'?
I tvende Feldt Slag De fick deres sidste Rest!
Lad Præsten niude Fred Guds Kircke at opvagte,
Lad Hoffve-[diefle] ey Guds Præster efftertragte;
Thi Præsten beder ey aff Hiertet Suck, og Bøn,
Naar Hand aff Kongen har kun Sorg og Suck till Løn.
Nu tribuleres Vi aff Studt- og Stalde-mester
De verr' end Lucifer med væ og vold os giester,
Nu er den Hest for klein, nu ey nock lende-bræd,
De Stycker setter da Guds Hierte-Præst i beedt.
Nu er Vor Hest ey ranck, nu alt for small i midde,
Rett ligesom Vi kand sielv Hest aff Jorden smidde,
Watt soll ick mit der Katz? saa siger Den Stald-Knegt.
Ambt-Skrifveren hand staaer paa samme Heste-Vegt.
Vi skaffer Kongens Maal: En Hest af XIV palmer,
Som har og sine Aar, Hans Lyd og icke falmer,
Den Heste-Præsident dog skumler offver ham;
Mens Præsten sucker sagt: Gid du [faae] ævig Skam!
Den Præste-Bøddel sidst kun [hafd'] et enist øye,
Men, Gid Hand Pocker faae, med det saae hand saa nøye,
Jeg er forsickret paa: Aff Gud Hand bandsat blev,
J Sathans Protocol Hans Naffn Beelzebub skrev.
Skall det Ham ilde gaae, som trette vill med Præster;
Huad løn skall de da faae, som Guds Mænd ilde giester?
Du Heste-Juncker, og Du Hoppe Gouverneur,
Ver ey mod Præsterne en Satans Serviteur!
I fior Jogst du os titt tilbage med vor Hoppe,
Rett som det var ickun en Gubbe, Gied, og Loppe;
Du giente os titt hiem med Wallach og Cabal,
Mens giør du dett i aar, Dig Sathan plage skall!
Dog vi din Krumme Haand fuldkommelig nock kiender,
Der Vi forsølfvede Staldmesters gierig' Hænder;
See! da en Bonde-Plag gick fort som en Courier,
Hand Guld og Gafve tag'r, og os fra Styck-Hest frier
161
Naar Vi kun legge vill 2 Sølf-Skoe under Hesten,
Staldmester skrifver da, quiterer os for Resten,
Vell staaer Hans dyre Æd i Hans Bestallings Brev,
Huad skiøtter Hand dog om Hand en Meeneeder blev?
Huor till dog brugte J i fior de Geistlig Heste?
J holdt Jo ey et Slag! Vi skaffed frem de beste,
Men Tiden sattes hen foruden Frugt og Verck,
J skiuder mueligt paa: att Suecus er for sterck.
O! Skam og Skendssell faae De, som vill Riget narre!
Dem Guds Retferdighed med 1000 Dieffvle parre!
De slenter Tiden hen, kan de kun Skatten faae,
[Men] Rigernes Ruin de passer icke paa.
Aff Fremmed Commissars, aff Fremmed Raad og Heldte,
Vor Land regieres nu, Vi os i sorg maae velte,
Thi her er ingen Rætt, og ey Forsigtighed,
Jeg tencker Gud Hand er paa Land og Riger vreed.
Gud styre Kongens Huus, Gud vere Hans Raadgifver!
Att Hand mod Præste-Flock en gang dog mildre bliffver;
Gid Kongen styre vell Sit Land ved Danske Raad!
Det ønsker Mund og Penn med 1000 gisp og graad!
ET ANDET SYNDERLIG OG
SELSOM SIUN, UDJ LUCIÆ-NAT, OVER
ABRAHAMSTRUP OG SVANHOLM
✂ Udj værende Aar, som er det 5692 udj Anno Platonico Magno skal een sær og synderlig Aspect eller siun paa himmelen være præsenteret over Sædlands Horizont, fornemmelig over Horens Herrit, over Abrahamstrup og Svanholm, sampt Aastrup, Ellebroden, og detz omliggende Byer, da udj Luciæ Nat skal være hørt een forskræckelig torden, med een forfærdelig Liunild, men derpaa er fuldt et sagte og stille Liud. Strax haver 4 Mænd med Vinger / paa Ryggen udj himmelens fire hiørner ladet sig tilsiune paa hver sin Stoel, og midt iblandt dem er seet een gammel graahærdet Mand over Horens-Herret paa een Cathedra beklæd udj hvidt silcke udj een Blaa agtig skye, og hafde i dend høyre haand een hvid fahne, i dend venstre haand een Laurbær Krantz, strax lod sig see 2 qvinder, dend ene beklæd med een hvid Korkaabe og lod sig kalde Jrene, dend anden præsenterede sig i fuld gevæhr, som een af de gamle Skiold-Møer. Disse Qvinder trættede om Magt og Commando at have over verden. Effter lang protest og process blev dend eene qvinde, som kaldtes Bellona gandske under kiend, saasom 24 Jomfruer med Croner paa hovedet udj Lufften som Procuratores gick udj rette for Jrene, og knæfaldt for den gamle Mand, og alle hafde Luther, harper og Cimbler at leege paa [tillige] med een Vocal Musiqv, som sagde: Ære være Gud i det høye, fred paa Jorden. Derpaa lod dend gamle Mand kalde de 7 Planeter med een deel af de fornemste Stierner befalendes dennem at de skulde med deris influentzer og krafftige virkninger drive de underlagde Lande til fred og eendrægtighed: Sol skulde virke over Danmarck, Mars over Franckerige, Saturnus over Sverrig, Jupiter over Brandenborg, Venus over Engeland, 163 Mercurius over Mønster, Sirius over Holland, Luna over Spanien, Pegasus og Foucan over Tydskland, Cassiopeia over Lynebourg, Orion over Saxen. Og om alle de Stierner ey virckede lige krafftig paa eengang, saa skulde een hver dog giøre sin fliid at disponere de stridende hoveder til fred saa at om alle ey kunde nu saa liige naae begiærlige freds Puncter, saa skulde de dog denne gang saa være fornøyede, Himlen lovede der-/imod at giøre een anden gang bedre Occasioner til behagelig tractater og Conditioner. J allen tid lod Jrene blæsse hastig fred, nu i et Land, nu i et andet, og hafde componered et artig Musicalisk styche om Bellona saa lydendes: Hun er falden, hun er falden, Babylon. Strax blev der stille i Himmelen og Siunen forsvandt der det begyndte at dages, men der fandtes paa [Skuldeløv] Kirkegaard af een Bisse-Kræmmer dette vers:
✂
Jrene Lande-fryd velkommen ned til Jorden,
Bellona Lande-strid har nu fuldendt sin Torden,
Tack Sol du klare Sol for dine Straalers glantz
Nu kand vi gaa i fred i glædens Springe Dantz.
Nu har du nock af Blod du blodbegiærlig Herre,
Du som kand land og Folck med Falskheds garn besnærre
Velkommen søde fred, velkommen sucker-Mund,
Vi alle tacker dig af dybest hiertens grund.
Udtømmet Føde-land forsvær nu Krig og feyde,
Og ønske os af Gud een Stadig fred og leyde,
Saa at Guds Rige maa opbygges i vort Land,
Og Kongen lide vel, det ønsker alle Mand.
Stat fred, stat stadigt fred paa Klippegrundet piller!
Gid at Bellona os fra [søden] fred ey skiller
O! at vi frygter Gud og ærer Kongen god,
Vi paa vor skade da erlanger nock som bod.
SUPPLICATION TIL KONGEN OM
CONSUMPTIONENS OC ANDRE
SCHATTERS AFSLAG
✂
Fred; fred! hvad er der fred? hvad fred maa Jehu spørge?
Vi haabede til fred, men dog maa Landet sørge,
Et træ foruden fruct, en Kilde uden Vand,
En Soel foruden lius, er freden J vort land;
Endnu udsues vi til been oc blod oc marfve,
Enddog at Kongen schal alt landet eene arfve,
Det schatte-Jerne-aag paa halsen er omspent,
Thi himlens vrede er endnu til landit vent;
Høybaarne Potentat oc mectig arfve Konning
Vel kommen hiem med fred, vel kommen naadig Dronning,
Vi alle møder dig med hierte such oc graad
For schatters Svøbe-snert, oc scorpione braad:
Afspend det tunge aag, oc lindre dog vor byrde,
Lad ey vor hud afflaae, du est Joe landetz Hyrde,
Hør Svensche Kongen har afgifvet schat oc told,
At landetz kierlighed schal icke Blifve Kold:
Liud oc dit Dansche Raad, om der dog nogle findis
Af gamle kloge mænd, som mand kand fordum mindis,
[Det] fremmet Hychle-Raad er chun et Støche-schraal,
Et Hane-gal, en Brand, som spruder ild oc baal:
Den ild, [det] schatte-baal fortærer land oc rige,
At hver Mands Kierlighed fra Kongen slet maa Vige,
Ved trudsel oc ved mact vel Kand de Veche fryct,
Men saa er Kierlighed fra Kongen slet forryct.
Ach naadig Konge bøy dit spiir til os J naade,
Det er Joe rettens spiir, lad Dig af himlen raade,
Oc ødeleg os ey saa slet J bond oc grund,
Lad ey din naades Soel nu falde meer J blund.
Den fructe-løse Krig med schat oc told oc Zise,
Har ruineret os, det Jeg her let Kand viisse,
165
J hver mands stand oc Stat, som sucher under aag,
[det] icke udaf træ, men udaf Jern vi drog.
Den trofast Adelsmand maa væde sine Kinder
Med salten taare flod, naar hand med sorg befinder,
At Brochenhuus hand boer J hver sin bonde-gaard,
Hvor ey er hund, ey kat, ey gaas, ey gris, ey faar,
Hans gotz oc Eyendom ved Jorden lige Jefnes,
Ey dynen udi seng, ey brødet Bonden lefnis,
Self-eyeren maae self udligge told og schat,
Om schiønt hans Bonde har ey Kalf, ey Koe, ey Kat.
Det fattig Aarons folch, oc Levi geistlig schare
Som paa Guds ord oc Lov schal daglig tage vare,
Er slet udsuet saa af krigens æder kop,
At de maa undergaae, som schib med taul oc top;
Jeg frycter Lychen har imod os contra spillet,
Oc som en Kaste-bold forgiefvis verchet drillet,
Fordi vi schaaned ey Guds Prestemænd J schat,
Men Exeqverers vold greb oc Guds Kirche fat,
Det hellig Kirche gotz fra geistlig stand borttaget
Oc ud til Rytter lagt, Jeg frycter det os plaget,
Med de forbandelser, som underschrefvet staaer,
J hver Fundatz, Jeg troer, [det] giord' vor lyche schaar;
Udpresset Borgermand af [Jndqvarteer] oc schatter,
Hand ligger hos din stoel, oc dine fødder fatter,
Om naade raaber hand, forlindre byrden haard,
Før Jeg med hustru, børn til grunde undergaaer.
Den spiller Banqveroth, en anden gaaer at tigge,
Den sidder udi gield, J armod hin maae ligge,
For krigsstyr, Kopschat, oc for qveg oc schorsteen schat,
Jaa for Consumption vi [ødeleggis] plat.
Langt andet lofvet du, J hafs nød Jblant bølger,
Du ofret løffter daa; [det] himlen self ey dølger,
Du giorde bøn oc boed til hafvetz megtig Gud,
At styre rig oc land Just effter Herrens bud.
166
Langt andet lofvet du, den tid du antog crune,
Vi daa forsichret Blef om naade hos din throne,
Men ofver tusind aar vi leed ey større nød,
J forrig' Kongers tid, som nu er alle død.
Lyd gode dansche Raad, lad Pommer-koche fare,
Oc Mechelborrigs mend, som ere landetz snare,
de fylder Bancho op, med Danmarchs told oc schat,
At landet sørger ved umildheds mørche nat.
[Det] volder dog vor synd, den helfveds stinche-potte,
Vor verch er spindelvef udaf ald udyds totte,
Udi sin vrede gud forlader riget tit,
Oc for et syndigt land sit ansict schiuler lit.
Udhungret Bonde-stand J støf, J muld oc asche,
Her ligger desperat med Thomas J sin tasche,
Hand Jamrer her sin nød, sin fattigdom oc trang,
Forbander snart den dag, han fødtis til slig tvang.
Hand niuder neppe brød, nep vadmels pels oc andet,
For øl oc fordum miød hand dricher tit af vandet,
Saa udi Tyrchens land [passerer] ey slig vold
Som J guds Christenhed, disverr', er mange fold;
Forgiefvis var vor Krig, vor strid, vor schat oc gierning,
Thi lychen spillede mod os med blinde terning,
Oc Gallus galede udaf sin mactis mund,
Vor lychis øyne daa falt begge tu J blund.
Her maae vi nøyes med vort rigis øde Lefning
Oc vente udaf Gud vor ondschabs straf og stefning.
Jeg frycter Herrens sverd er ey endnu forvart,
Oc mueligt alting er for os saa nær uklart!
Saa lindre nu vor tvang, du rigetz arfveførste,
Husval dit arme land, som effter hielp maa tørste,
Afgif Consumption, som tærer Kiød oc blod,
Afslag Matricul-schat, oprych os ey med roed.
Thi ellers er der ey forschiel paa fred oc feyde,
der er oc ey forschiel paa Krig oc sicher leyde,
167
Om schatten lige stoer J freds oc Orlogs tid
Skal pressis ud; betench [det] Landsens konge blid!
Det Commisari-Pach har opfyldt schrin oc punge,
Udaf [det] dyre sølf, vi udgaf til vor konge,
En Officerer Krig vi førde uden gafn,
Det trechet penge ud, oc var chun et blot nafn.
Kom ud paa landet nu, Stormectig Arfve-Herre,
Lad dig af fremmet Raad, oc Hychler ey besnerre,
Kom ud oc tal med os, med Bonde, Borger, Prest,
Lad dig ey hindre af dem, som er landetz pest.
Udforsche Rigetz tarf och tilstand med [dit] øye,
Hør denne [Supplicas], besee vor stoere møye,
Luch ey dit øre til for Danmarchs hierte-such
Men du dit naadespiir til hver Client ned buch,
Den fordums dansche ret, oc eye god regiering
Gud schaffe self paa foed, gud gifve fred oc næring,
Gud signe Kongens huus, gud vocte Kongens land,
Fra ald ulychis ild, fra orlogs baal oc brand.