VISIO ABRAHAMSTRUPENSIS ET
SVANHOLMENSIS 1678
✂ En vnderlig och Sældsom Siun, dog Sicker och Sandferdig, Som er Seett paa himmelen vdi Skiøttens och Scorpionens tegen ofver Abrahamstrup och [Svanholm] J Sæland. St. Francisci Nat Anno 1678. Hvor,
✂ 1. En sterck Sudost Wind, Sammenblesde mange Guldglimrende och Sølffarfvede skyer. Jblant hvilcke
✂ 2. Opkom en Regenbue som omringede Horizonten, ofver Abrahamstrup och Svanholm.
✂ 3. Ofven paa Regenbuen vdbredde sig en stoer forferdelig kalckuniske Hane Ridendis Som paa en vngerske hest, J per-force Jact, med Jeger horn paa Siden, hvis ene vinge vaar forsølfvett, och den Anden forgyldett, mens vnder nebbett hengde mange Af Rigens Diamanter, Samme Hane flagrede Saaledis med wingerne och knebrede med nebbet, Som den kunde gaalett Aff itt Jegerhorn.
✂ 4. Wid sin høyre Side lod den paa gylden Lavetter Sette itt Sølfmundett Støcke hvis forladning vaar Sølf, men kuglerne Af Guld.
✂ 5. Paa den venstre Side Stod itt klart skinnende blus eller fackel vdi Sølfskinnende Brand, till hvilcken Brand, mand icke lagde træ, men den Smeltede Jdell Sølf och Guld.
✂ 6. Bag vid Hanen Stod itt Hæsselig diur som en Parder der hafde Otte Skiæl och Skiefve øyne, och brugte dog glar øyne, Jndlagde J Guld och Sølf, sampt itt perspectiv besatt med joveler. Dette varede 2 timer, mens
123✂ 7. Der denne Hane stedse galede, for en Første, Som blef seett vdi luften, paa en Fiilsbeen stoell Siddende, och den Allt galed Aff sitt Jegerhorn,
✂ 8. Strax slap vd Af itt buur fra Fuglefengeren J Skofven, en half død och halflevendis fugell fast lig en Griib denne racte sin ene vinge paa Abrahamstrup, den Anden paa Svanholm! Men halen vred den efter Winden och den Saae Skarp paa Hanen och dett Sølf Støcke Att Førsten fattede Mistancke om Hanens galen, Jndtill,
✂ 9. Lige som en Engell, vdi en Messe-serck kom ned Af Himmelen med itt Salfve horn vdi haanden fuld med Olie, hvor med hand Salfvede den bliant kledde himmell fromme Første, och gaf hannem forstands opliuste øyne.
✂ 10. Denne Engell Aabenbarede Hanens forrædiske galen, och sagde till Førsten, tag dig vare / for Hanens høchelscke och huulsnedige galen for Støckets Svigactige Skraall och Skud, och for Brandens blus och baaell, thi de hâr Alle en Konge ofver sig, som kaldis J Aabenbaringens bog Apollyon och Abadon, dett er udlagt Af Rabinerne vdi Kiøbenhafn Narrensdorff den Forrædder, och dett Satans Sammensored och Sammenrotted General [Commisariat]. Strax dempedis Winden, Hanen miste [vinger], kam fiedre och Neb, Støckett refnede, Branden vdsluckedis, Parderens Otte Skiælle øyne blefue dunckell och dumme, och Griben fordi hand hafde dette [Myterie] Aabenbaritt, blef gifven løs Af Burett, och Strax forsvandt regenbuen. Mens J dett samme lod Griben, Af sitt wiisdombs neb ned dratte vndertegnede bref, och betenckende, Som falt paa Marcken J mellem Abrahamstrup, och Svanholm. Hvilckett Alt sammen, Att dett Saaledis, Som forschrefvett staar, er vdi Sandhed passerit, dett vidner Vitus degn J Skuleløf, Peder degn J Køndby, 124 Henning degn J [Gerløv], Som vaare Samptelige hos Prousten Att lade Skrifve, Kopskat, Just Christensøn J Fersløf, Marcus Hansen J Skibye, och Niels Jensen [paa Ourøe], tillige ofver verendis 2 vnder Jegere och 2 Hundedrenge Af Abrahamstrup, som vare udreyste, Att brende Olden Svin J den for intet kiøbte [Housved] skouf, [saa] och en Lieutenant och en Corperal Af Svanholm, som efter ordre / och Commission, Skulde brende nogle hundrede brefve, Att de ey skulde komme sin Eyermand till skade; Og de skulde føre Nogle kister fulde Af Sølf, Guld, och Clenodier till Hamborig saa hiemmelig, hvilcke Allesammen saae denne Siun, och leste denne fra Griben neddraattede Forklaring.
✂
Saa bleser wær och Wind Saa lenge paa vort Rige
Till gods och Guld bles bort, den Vind mon' Alle svige
En Sudvest, Nordost Wind, udpuster storm och Slud,
[Og] bleser Guld till sig, vor vellfert bles den vd.
Den Wind bles paa vor Kop, paa Skaarsten Qveg och huse
Gud dempe samme Wind, lad den ey lenge bruse
Gud puste med sin Aand paa Rigets Skade wind
[Lad ham ey kiende] Guld, men giør hans øyne blind.
Hør paa dett Hane gaall, Ald verden hand forfører
For Konger Gaall hand saa, Att de ey sandhed hører.
Den Tydske Kyckelchye hand [klucker effter] guld
Hans penge graadig neb, Gud stoppe self med Muld.
Trôe ey den Hane kam, Forræderens peruqve
Troe ey dett Hane gael, omskiønt hand kand det smøcke,
Med Jegerhornets klang, hand galer dog paa Frandsck
Hand galer meer paa Svensck, end paa oprictig Dansck.
Dett vaar den Hane kock som goell for Sancte Peder
Gud plucke self den fugell, drag Af ham duun och feder,
Gud styrte hannem ned, Af Hane bielckens prael,
Gud lære kongen self, Att kiende Hanens gaell.
125
Men hvad er dett for skrald, Af dett Sølfmundet Støcke
En Nøgle bysses verd, vaar kun dets første løcke,
Saa blef dett en Pistaall, dernest och en Carbin
Men Nu itt heell Cartou Att skyde ofver Riin.
Naar Hanen har kun self først laddett dette Støcke
Med Guld propføldes dett, Guld kugler er dets Smøcke.
Dett Skyder ey paa Frandsk, och ey paa Svenske mand,
Dem begge Skaaner dett, for Guld Aff deris land.
Dett Støcke maa en gang, Af Guld dog vorde føldett,
Paa Gyldene lavet och Sølfhiull er dett røldett.
J Hanens hønsehuus, bles [Winden] guldett Jnd
Sølf laddingen giør och dett Støcke tung och trind.
Gud Smelte denne Malm och lad dett Støcke refne
Dett Narrenstorps parti, Gud self med vrede hefne.
Hug Hanens hofvett Af, hand duer [nog] till steeg.
Lad døden kaage saad oppaa hans krop saa veeg.
Nu brender Brandens bluss, Af helfved tende lufve.
Hand brender iche træ, men Rigernis formue.
Dett Støcke puster self den Brand J lyse brand,
Jeg frøcter der gaar Jld vdi vor Fødeland.
Gud sluche self den brand med Belials bitre becke.
Gud Støde Støcket Smaae Gud Hanefløyet stecke.
De Otte øyne Skiæl och skief Gud stinge ud,
Och Slaa dem fuld Af Sand, Af steen, Af leer, och gruud.
De seer for Skiæl och Skarp w-løckelig Aspecter.
Vaar ey Guds øye till, vaar Gud ey self vor vecter.
De Otte øyne Skiæl, paa os daa gloede saa
Att tvilling Rigerne maat' gandske vndergaae
Paa Sisten Saae Jeg och Att Hanen den blef plucket
Der Narrendorffis Svig for Alle blef oplucket,
Da miste Hanen Strax, Sin [Vinger], neb, och kam,
Hver Fugell J [Hovsved] sang, Gid Hanen hand faae Skam.
Strax sprang det Støcke-malm, och refnede J flinter,
Saa at det kunde ey os giøre fleere finter,
126
Den Brand udblussede, oc sluchedis J Vand,
De Otte øyne Skiæl kund' iche see et grand;
Den Lande-Pestilentz blef daa af Gud formildet,
Den tid [det] Hychler-pach paa Snuble-hiul blef trildet,
Gud sette rigetz grund paa ærlig [adels] been,
Som ere riget troe, foruden Svig og meen.