Salvingen i Bethania.
✂
Hvad har dog Maria fore
med sin dyre Salves Spild -
ligger Herren da paa Baare,
siden hun ham salve vil?
358
Nu, da han Bethania gjæster,
kom han jo som Dødens Mester:
Lazarus er atter til!
✂
Dog hun aner, fuld af Smerte,
Fjendehadets skjulte Brand;
længer hendes Kvinde-Hjerte
skuer end de Tolvs Forstand!
Lad dem kalde det at øde -
hende blev det Sjæle føde,
ham at ofre, hvad hun kan.
✂
Og hvorvel kun halvt hun kjender,
hvem det er, hun sidder næst,
salve ham Marias Hænder
til den store Soningsfest,
vie ham til Kors at bære,
til Guds Offerlam at være -
kjærligt, som hun kunde bedst.
✂
Ja, hun gjorde, kvad hun kunde!
det var Herrens egne Ord!
Glemmes skal hun ingenlunde
i vor Paaskepsalmes Kor,
hun, som sad ved Jesu Fødder,
hun, hvis Hjertes dybe Rødder
drak sin Kraft af Livets Ord.
✂
- Du, hvem meer end Kvindehænder
salved til dit Frelserkald!
Du, som salver dine Venner
359
med din Aand, trods Fejl og Fald,
sænk Dig i vort Hjertes Grunde,
saa vi gjøre, hvad vi kunne,
ofre, hvad vi ofre skal!