Richardt, Chr. Af en Opera.

Af en Opera.

I. Laugenes Fanetog.

Enkelt Røst.

Hvem bygger Ridderen en Borg?

Kor.

Vi Murere!
Naar Stenene er hugne
og Maalene er stukne,
vi lægge Grunden dybt og vel,
og rejse da et kunstigt Fjeld
med Taarne og med Tinder!
Af Ilden selv de Stene smaa
blev hærded til mod Ild at staa,
naar kløgtig Haand dem binder.

Enkelt Røst.

Hvem sætter os saa Taget paa?

298
Kor.

Vi Tømrere!
De stærke Ege skrælles,
med dem skal Borgen tjældes!
Vi save dem, vi ave dem,
vi hejse dem, vi rejse dem,
og plante Kranse-Faner!
Fa'r Noah var en Tømmermand,
Sankt Josef han var ligedan,
saa vi har gode Aner!

Enkelt Røst.

Hvem skaffer os saa Træværk i?

Kor.

Vi Snittere!
I Højeloft og Kamre
vi høvle og vi hamre!
Med Sav og Bor og Tommestok
vi tavle Gulv og Brædt og Blok,
og snitte Loftets Planker;
saa snedkre vi dem Bord og Bænk
og smykke baade Skab og Skjænk
med Roser og med Ranker.

Enkelt Røst.

Og hvem vil skaffe Brød paa Bord?

Kor.

Vi Bagere!
Den Sæd I gik og mejed
kan I hos os faae vejet,
299 og vi har altid dagligt Brød,
mens Ovnen blusser varm og rød,
saa vi kan ikke klage!
Det gaar os bedre nu mintro
end Staklen hos Kong Farao,
vi mele vores Kage!

Enkelt Røst.

Men hvem gjør Riddersmanden glad?

Kor.

Vi Kypere!
Naar Sulefad han vrager,
og Vildtet ej ham smager,
vi skjænke ham den gyldne Vin,
som selv drak Sommersol ved Rhin, -
da kommer han til Kræfter!
Han klapper paa sit gode Sværd,
og sjunger om sin Manddomsfærd,
- kom Brødre, følg ham efter!

II. Sang.

Jeg fanged engang en ædel Falk;
men Fængsel hued den ikke!
Den hugg' med Næbbet i Bord og Balk,
vilde hverken æde eller drikke.

Ilde den tyktes om Hættens Baand,
den led ej Bjældernes Klingen;
300 og rakte jeg frem min Fyrstehaand,
saa hakked den efter Ringen.

Nu fra min Haand den sætter i Sky
saa kjæk og kry!
Sin Frihed kunde den tage;
den kunde mod Fjeldets Tinde fly,
men altid den vender tilbage.

- Jeg fanged engang en ædel Falk
alt med mine raske Svende, -
hvo veed, der kommer engang den Dag,
jeg tæmmer vel ogsaa hende!

III. I Kongens Kjøkken.

Terner og Svende.

Brygge, bage,
koge, smage, -
hvilke travle Højtidsdage!
Blot han Ryggen vende vilde,
saa skal vi ha'e Kjøkkengilde!

Overkokken.

Er Alting blankt, parat, galant?

Koret.

Bevares!

301
Overkokken.

I veed, at der paa ingen Kant
maa spares!

1.

Jeg er saa god en Potentat
som nogen Hersker i sin Stat!
Ved Arnens røde Lue
og med min hvide Hue,
regjerer jeg med Sleven
som Kongen eller Greven

- Hejda Piger, gjør lidt Nytte,
lad mig see, I holder Bøtte!

Ternerne.

Alt præcis som I befalte,
slidt vi har, fra Hanen galte!
Krusene er blankt polerte,
og paa Bordet opmarcherte!

Overkokken.

2.

Jeg er saa god en Troubadour
som Nogen i et Jomfrubur!
I mine Pigers Klynge
jeg lader Kjedlen synge,
forførende, betagende,
snart rørende, snart klagende!
Og naar min Fløjte klinger,
flux Kjøkkendrengen springer!
302 - Hejda Drenge, I maa flyve,
I fordømte Sukkertyve!

Svendene.

Alt præcis som I befalte!
Cypervin i Is vi svalte,
Tærten fik Makron i Bunden,
Grisen har Citron i Munden!

Overkokken.

3.

Jeg er saa god en Mesterkok
som Nogen i den hele Flok!
Mit sidste Mesterstykke
idag vil gjøre Lykke:
En Sukkerborg, hvis Taarne
af Mandeldejg er skaarne,
med Tag af blanke Druer
og med Orange-Buer!
- Har Kagedejgen rasket sig?

Koret.

Den glinser!

Overkokken.

Og Kokkene har vasket sig?

Koret.

Som Prinser!

303