Richardt, Chr. Til Kong Christian IX.

Til Kong Christian IX. Med Soldaterbladet »Danebrog«. Oktober 1880.

Vi komme uden Vaaben
og i Papirs-Mondur,
og ikke for at støde
i Krigens barske Lur, -
kun alle Kammerater
fra baade Sø og Land
paa Vagthold vil vi kalde
om vore Fædres Strand.

Paa Vagt om vore Minder,
til Vækkelse og Trøst!
paa Vagt om vore Grave
med deres Maner-Røsti
paa Vagt mod Tvedragts-Aanden
og Egennyttens Spil!
paa Vagt om Danmarks Ære
og Arnens rene Ild!

381

Men først saa maa vi træde
for Danmarks høje Drot, -
vi veed, at Kronen deler
med Stammen ondt og godt!
vi veed, at Du, Kong Christian,
har deelt vor Sørgestand,
og slynget Troskabs Vedbend
om Skjoldets brudte Rand!

Vi veed, at Danmarks Lykke
er Kongens Lykke med,
og Danebrog med Korset
Dit Hjertes Kjærlighed, -
saa vil vi trøstig hejse
vor gamle Dug paa Stang,
og lade Flaget suse
sin egen Mindesang.

Og, randt der af Din Krone
- det mindste Konge-Lands -
end mange gyldne Ringe
med Fremtids Morgenglans,
dog glemmer Du ret aldrig
i Mindet om vor Nød,
at Danmarks Fremtid avles
af Kraft i Folkets Skjød!

- Gud signe Dig og Dine
med Kjærlighedens Baand,
fra Fredensborg til Neva!
fra Thems til Parthenon!
382 Gud sanke vore Hjerter
i fælles Lyst og Sorg,
og gjøre gamle Danmark
til Fredens trygge Borg!