Til Kong Christian IX.
Med Soldaterbladet »Danebrog«.
Oktober 1880.

✂ Vi komme uden Vaaben
og i Papirs-Mondur,
og ikke for at støde
i Krigens barske Lur, -
kun alle Kammerater
fra baade Sø og Land
paa Vagthold vil vi kalde
om vore Fædres Strand.

✂ Paa Vagt om vore Minder,
til Vækkelse og Trøst!
paa Vagt om vore Grave
med deres Maner-Røsti
paa Vagt mod Tvedragts-Aanden
og Egennyttens Spil!
paa Vagt om Danmarks Ære
og Arnens rene Ild!

✂ Men først saa maa vi træde
for Danmarks høje Drot, -
vi veed, at Kronen deler
med Stammen ondt og godt!
vi veed, at Du, Kong Christian,
har deelt vor Sørgestand,
og slynget Troskabs Vedbend
om Skjoldets brudte Rand!

✂ Vi veed, at Danmarks Lykke
er Kongens Lykke med,
og Danebrog med Korset
Dit Hjertes Kjærlighed, -
saa vil vi trøstig hejse
vor gamle Dug paa Stang,
og lade Flaget suse
sin egen Mindesang.

✂ Og, randt der af Din Krone
- det mindste Konge-Lands -
end mange gyldne Ringe
med Fremtids Morgenglans,
dog glemmer Du ret aldrig
i Mindet om vor Nød,
at Danmarks Fremtid avles
af Kraft i Folkets Skjød!

✂ - Gud signe Dig og Dine
med Kjærlighedens Baand,
fra Fredensborg til Neva!
fra Thems til Parthenon!
382 Gud sanke vore Hjerter
i fælles Lyst og Sorg,
og gjøre gamle Danmark
til Fredens trygge Borg!