Hvad Tiden fordrer.

✂ Det raabes ud fra hver en Kant:
Gjør blot hvad Tiden fordrer!
Og det er saamænd vist og sandt,
at den har mange Ordrer!
352 Den vil, at Du i Dragt og Snit
skal lystre Modens Luner,
og gjøre Alt en fransk Visit,
hvad selv den udbasuner.

✂ Den byder Dig en Lobescows
af allehaande Stumper,
med Politikens skarpe Sauce
og Videnskabens Klumper.

✂ Den kræver baade ret og vrangt,
og tidt i sælsom Blanding -
og snart for lidt og snart for mangt
til Livets Blomstervanding.

✂ Den vender Ryg mod gamle Maal:
blot fremad, Fod i Hose!
selv om det høje Fremad-Skraal
Dig lokker i en Mose!

✂ Den hvisker os i Øret yr,
af alle Livsens Kræfter:
Du er igrunden kun et Dyr -
saa lev og dø derefter!

✂ - Men om Du ved en aaben Grav
blandt Kors og muldne Stene
har vejet Tidens tusind Krav
mod Frelser-Røstens ene -

✂ og om med Golgatha i Hu
Du Døgnet Ryggen vendte,
og laante Jesus Øre Du,
til Hjertet i Dig brændte, -

✂ da har Du lært at vælge frit
blandt Alt hvad Tiden fordrer!
da kræver Evigheden Sit,
og den har høje Ordrer.