Vierwaldstädter-Søen.

✂ Jeg saae Dig i Dagens fulde Glans,
et Tæppe med gyldne Traade,
med alle de granklædte Bjerges Krans,
med blinkende Vovers Straaledans
om de snehvidt teltede Baade.

✂ Jeg saae Dig ved Nat i »Føhn« og Slud,
naar det sprøjted mod Klipperanden,
naar Bølgerne vendte det Hvide ud,
og Skyggerne mødtes med stærke Bud
fra den ene Bred til den anden.

✂ Jeg stod i din skraanende Fjeldskovs Ly,
jeg aanded Granduftens Sødme;
da sank Guds Sol i sin Rosensky -
som i en forklaret Verdens Gry
stod Fjeldet i glødende Rødme.

✂ O maatte jeg end engang Dig see,
med »Pilatus« i Taager forvildet!
176 med Rutlis rislende Kilder tre,
med lyse Lier mod Uris Snee,
med Vaar i Vinterens Billed!