Richardt, Chr. Sang. [Jeg fanged engang en ædel Falk]

II. Sang.

Jeg fanged engang en ædel Falk;
men Fængsel hued den ikke!
Den hugg' med Næbbet i Bord og Balk,
vilde hverken æde eller drikke.

Ilde den tyktes om Hættens Baand,
den led ej Bjældernes Klingen;
300 og rakte jeg frem min Fyrstehaand,
saa hakked den efter Ringen.

Nu fra min Haand den sætter i Sky
saa kjæk og kry!
Sin Frihed kunde den tage;
den kunde mod Fjeldets Tinde fly,
men altid den vender tilbage.

- Jeg fanged engang en ædel Falk
alt med mine raske Svende, -
hvo veed, der kommer engang den Dag,
jeg tæmmer vel ogsaa hende!