»Asenindens Føl.«
✂
De flokkedes omkring Ham
langs Oliebjergets Steen,
de raabte Hosianna,
de svang med Palmegreen;
de fulgte ham fra Vingaard,
fra Bod, fra Tempelskole,
og mellem dem der fulgte
var Asenindens Fole.
✂
Den fulgte med sin Moder
efter østerlandsk Sæd:
hvor Aseninden vandred,
der maatte Føllet med;
og saadan den ydmyge
Drot vilde hyldes,
at Skriftordet maatte
i Et og Alt opfyldes.
✂
- Men 'en Lysning i Skrifternes
underfulde Skov,
hvor Naadevældet risler
over Sinais Lov,
198
den lokker mig, den drager
til at spørge og fritte,
til i Kjærlighedsdybet
bag Løvet at titte.
✂
»Al Skabningen sukker
i Forkrænkelighed,
Al Skabningen længes
efter Børnenes Fred!
Naar Børnenes Herlighed
fuldt aabenbares,
skal Skabningens Trældom
til Frihed forklares!«
✂
Det Lysglimt, det drager
mig svirrende Møl
til atter at spørge
om Asenindens Føl.
»Hvis Børnene taug,
skulde Stenene raabe« -
tør Dyret da aldrig
Befrielsen haabe?
✂
Og hvergang jeg stirrer
i Dyrets Verden ind:
paa det plagede Trældyr,
den segnende Hind;
og hvergang mig glæder
den springende Ganger,
og hvergang jeg jubler
med Markernes Sanger;
✂
og hvergang jeg skuer
i Øjet en Hund,
som tæres af Længsel
fra Skilsmissens Stund:
en Tjener, hvis Trofasthed
Sult ikke rokker,
et Dyr, hvem det Dyriske
længer ej lokker, -
✂
da svimler vel min Tanke,
da tier min Mund,
men Hjertet, det hvisker
om Forløsningens Stund:
Den Sjæl, som i Dyreham
lider og længes,
mon den skal fra Livet
i Evighed stænges?
✂
- Naar Herren holder Indtog
i Jerusalem, det ny',
naar alle hans Forløste
bær' Palmer i Sky,
naar Jordens Hosianna
faaer Svar fra alle Sole, -
mon da Han vil følges
af Asenindens Fole?