Bøn og Arbejd!
✂
Kommer det end ej til Knælen
eller Beden med din Mund,
280
dog Guds Himmel skal i Sjælen
spejles som i Hav og Sund!
Arbejd fast og uforsagt, -
men lad Bønnen holde Vagt!
Mej din Rug og sank din Hvede,
men lad Hjertet altid bede.
✂
Jesu Billed, lad det blinke
med det første Morgenskjær;
Jesu Billed, lad det vinke,
naar Du ender Dagens Færd;
Tag Ham med i Mark og Skov,
hos din Le og hos din Plov,
har Han salvet Øjets Hinde,
vil Du allesteds ham finde!
✂
Fylder Krybben Du for Horset
husk, i Stalden blev Han fød!
Lægger Du i Spanden Korset,
husk, paa Korset er Han død!
Vandrer Du ved Axets Fod,
husk, Han sejerrig opstod!
Stiger Lærken for dit Øje,
husk, Han troner i det Høje!
✂
Seer Du Kæmpestammer blandes
himmelhøjt i Skovens Hvælv,
see mod Paulus og Johannes, -
Krat og Risbøg er vi selv.
Giv dog Agt paa Skovens Smaa,
ogsaa de vil opad naae,
281
Muld og Marv er dog den samme,
ogsaa Du kan vorde Stamme!
✂
Læser saa af Jord og Himmel
altid Du en hellig Text,
skal med Jordens Børnevrimmel
selv Du nok fornemme Væxt!
Aander altid ej dit Bryst
selv i allertravlest Høst?
Midt i Arbejdsdagens Hede
kan dit Hjerte altid bede.