Nr. 90. 11te April.

Nr. 90. 11te April.

Der tilkommer Underretterne den samme Myndiglied til at bestemme, at Domsforhandlingen skal foregå udenfor Rettens Sæde. som ved §11, 2det Stykke, 1ste Punktum, er tillagt Landsretten.

§ 20.

Sø- og Handelssager kan behandles ved de for almindelige borgerlige Retssager dannede Retter, når begge Parter er enige herom.

Begæring om, at en Sag skal behandles som Sø- eller Handelssag, eller Indsigelse derimod skal fremsættes senest på den første Tægtedag. Rettens Afgørelse af Spørgsmål derom kan ikke medføre Afvisning af Sagen, men kun Henvisning af dens videre Behandling til den rette Domstol. Kærefristen er 3 Dage.

Sø- og Handelssager, der ellers vilde være at behandle udenfor København, kan, når Parterne er enige herom, indbringes for Sø- og Handelsretten i København

§ 21.

Regeringens Ret til at anordne ekstraordinære Retter vedbliver indtil videre i sit nuværende Omfang. Sådanne Retter vil i alle Henseender i Sager, der falder under nærværende Lov, have i deres Fremgangsmåde at anvende denne Lovs Regler uden dog at være bundne ved Bestemmelsen om Retskredsenes Grænser.

For så vidt Straffesager angår, kan dog de ekstraordinære Retters Virksomhed ikke udstrækkes ud over Sagernes Undersøgelse, i hvilken Henseende Bestemmelserne i 4de Bog, 2det og 3die Afsnit, bliver at iagttage, hvorimod Sagernes Pådømmelse skal ske ved de ordinære Domstole.

De ekstraordinære Retter står i alle Afgørelser under Kære og Anke umiddelbart til Højesteret.

Ligeledes kan Kongen dels i Sager, i hvilke der foreligger Sigtelse for Overtrædelse af den borgerlige Lovgivning, og tillige for Forhold, der vedrører Sigtedes Stilling som gejstlig Embedsmand, bestemme, at Sagen i sin Helhed skal undersøges og påkendes enten ved gejstlig eller ved borgerlig Ret, dels i Sager, hvorunder Personer, af hvilke nogle henhører under militære, andre under borgerlige Retter, sigtes for Delagtighed i samme forbryderske Forhold, bestemme, at Sagen i sin Helhed skal undersøges og påkendes ved borgerlig Ret. 1 disse Tilfælde kan Kongen tilforordne de borgerlige Retter, til hvilke Sagens Undersøgelse og Påkendelse henvises, samt de borgerlige Domstole, hvem Påkendelsen i Tilfælde af Anke tilkommer, hver tvende henholdsvis gejstlige eller militære Medlemmer som Dommere.