Nr. 90. 11te April.

Nr. 90. 11te April.

§ 836.

Inden Udløbet af en af Overanklageren på Anklageskriftet opgiven Frist, der på Begæring kan forlænges af Rettens Formand, skal Forsvareren afgive sâvel på Rettens Kontor som til Overanklageren en Fortegnelse over de Beviser, der fra hans Side måtte ønskes fremførte, med kort Angivelse af, hvad dermed tilsigtes godtgjort. Ønskes Vidner eller Syns- eller Skønsmænd indkaldte, må det opgives, om de begæres indkaldte til Domsforhandlingen eller for en Undersøgelsesret. Samtidig indleveres på Rettens Kontor de Dokumenter og andre synlige Bevismidler, af hvilke der måtte agtes gjort Brug.

Vil Forsvareren fremsætte Begæring om:

1. at der, forinden Sagen videre fremmes, foretages Forundersøgelse — eller at den Forundersøgelse, som har fundet Sted, genoptages — til Fremskaffelse af nærmere betegnede Oplysninger,

2. at noget Bevis, som er opført i Overanklagerens Bevisfortegnelse, må tilvejebringes på anden Måde end deri anført, eller

3. at Sagen må blive foretaget på andet Ting end på Anklageskriftet angivet eller må blive behandlet uden Nævninger,

bør den fornødne skriftlige Begæring indgives på Rettens Kontor inden fornævnte Frists Udløb; Genpart af Begæringen tilstilles samtidig Overanklageren.

Det samme gælder, når Forsvareren overensstemmende med § 702 eller § 703 vil fremsætte Begæring om Sagens Overflytning til en anden Ret; går Begæringen ud på en Afvigelse fra Værnetingsreglerne (§ 702), bliver den af Retten uden Ophold at indsende til Højesteret, ledsaget af Overanklagerens og efter Omstændighederne Rettens Erklæring.

Antager Forsvareren, at Sagen, således som den er anlagt, ikke kan fremmes, eller at Overanklageren har overset nogen udenfor Bevisspørgsmålet liggende Omstændighed, på Grund af hvilken Tiltalte ikke kan fældes, bør han ufortøvet gøre Overanklageren opmærksom derpå.

§ 837.

Finder Overanklageren at måtte modsætte sig en Begæring, som af Forsvareren er fremsat i Henhold til foregående Paragraf, skal han uden Ophold forelægge Retten Sagen til Afgørelse. Forinden denne træffes, bør der, så vidt dertil er Anledning, gives Overanklageren og Forsvareren Lejlighed til at ytre sig mundtlig eller skriftlig. Tilfølgetagelse af en Begæring om Indkaldelse af Vidner kan, hvor dertil er særlig Anledning, betinges af, at Tiltalte stiller Sikkerhed for de Omkostninger, som derved vil forvoldes.

Når nogen af Parterne begærer det, kan Retten træffe Bestemmelse om, ved hvilken Undersøgelsesret en Forundersøgelse, der er begært i Henhold til § 836, eller enkelte Retshandlinger, der skal finde Sted under en sådan Forundersøgelse eller til Optagelse af Beviser til Brug under Domsforhandlingen, bliver at foretage, såvel som, nâr Retshandlinger skal foregå ved en Ret, for hvilken der tidligere har været foretaget Forundersøgelse i Sagen, om, at samme vil være at beklæde af en anden Dommer. Ligeledes kan Landsretten efter en Parts Begæring træfie Bestemmelse om, hvorvidt Tiltalte, hvor denne er fængslet, vil være at henbringe til Retsmøde, der skal finde Sted i en anden Underretskreds end den, hvor han hensidder fængslet, om, at Forsvarer vil være at beskikke til at varetage hans Tarv under Retsmøde udenfor Landsret, og lignende.