Nr. 90. 11te April.

Nr. 90. 11te April.

Retten kan foretage Besigtigelse af Personer, Genstande og Lokaliteter, når sådant findes nødvendigt eller hensigtsmæssigt for Sagens Oplysning. Vilde det medføre uforholdsmæssige Udgifter eller Ulemper, at Besigtigelse foretages af den Ret, ved hvilken Sagen er tingfæstet, eller skal Besigtigelsen foretages før Domsforhandlingen i en Sag, som er tingfæstet ved Landsretten, foretages den af vedkommende Undersøgelsesret (§§ 686 og 694).

Ved Besigtigelser, som foretages af en Undersøgelsesret, bliver Regelen i § 55 at iagttage. Foretager den dømmende Ret, hvor Loven giver Adgang hertil, under Domsforhandlingen en Besigtigelse på Åstedet, skal alle de Personer være til Stede, som ellers skal være nærværende under Domsforhandlingen.

Angående Besigtigelser, som Underretten, henholdsvis Sø- og Handelsretten, foretager enten som Undersøgelsesret eller i Sager, der ikke er undtagne fra Anke, skal Retsbogen indeholde så meget, at den giver et fuldstændigt og tro Billede af det besigtigede.

Forudsætter Adgangen til Besigtigelse en Ransagning, skal de nedenfor for denne foreskrevne Betingelser og Regler iagttages.

§ 743.

Kræves der til en Besigtigelse eller i øvrigt til en Undersøgelse eller Bedømmelse af et faktisk Forhold, til hvilken Sagen findes at give Anledning, Indsigt, som ikke kan forudsættes hos Retten, kan denne tilkalde Syns- eller Skønsmænd overensstemmende med Kapitel 19.

§ 744.

Er der Tvivl om en Sigtets Tilregnelighed, kan Retten ved Kendelse bestemme, at han skal indlægges på et Sygehus eller et Sindssygehospital til nærmere Undersøgelse, når lægekyndige — efter Omstændighederne Retslægeraadet — erklærer sig derfor.