Nr. 90. 11te April.

Nr. 90. 11te April.

sonlig myndig, af hans Værge. Er Tiltalte død, og er han ved Dommen fundet skyldig i en i den offentlige Mening vanærende Handling, kan hans Ægtefælle såvel som enhver af hans Slægtninge i op- og nedstigende Linie og hans Søskende anke i hans Sted. Også Overanklageren kan i dette Tilfælde påanke en fældende Dom.

Tiltaltes Forsvarer ved Landsretten er pligtig til på Forlangende at bistå ham med Råd om, hvorvidt han bør påanke Dommen, såvel som med Affattelsen og Indgivelsen af Ankemeddelelsen og dens Begrundelse.

§ 942.

Afkald på Anke kan finde Sted, efter at Dommen er afsagt. En rejst Anke kan frafaldes, så længe Dom ikke er afsagt af Højesteret. Frafaldes Anke, efter at Domsforhandling for Højesteret er begyndt, kan derved dog ikke Prøvelse af sådanne Ankegrunde unddrages Højesteret, som tages i Betragtning i Embeds Medfør (§ 959).

§ 943.

Anke kan støttes på, at Rettergangsregler er tilsidesatte eller fejlagtig anvendte; dog kan Tilsidesættelse eller fejlagtig Anvendelse af Rettergangsregler, hvis Overholdelse Retten ikke af egen Drift påser, kun benyttes som Ankegrund, når Indsigelse betimelig er fremsat for den underordnede Ret.

§ 944.

I en Sag, der er påkendt uden Nævninger, kan Anke derhos støttes på:

1. at Retten ved Afgørelsen af, om Tiltalte skal domfældes, har anvendt Straffeloven urigtigt;

2. at Straffens Størrelse ikke står i passende Forhold til Brøden;

3. at Spørgsmålet, om Tiltalte skal domfældes, er urigtigt afgjort som Følge af en fejlagtig Bedømmelse af Bevisernes Vægt;

4. at Spørgsmålet om Erstatning for uforskyldt Varetægtsfængsel eller for uforskyldt Udståelse af Straf er urigtigt afgjort.

En Anke, der er rettet mod Dommens Afgørelse af Sagens Realitet, betragtes som omfattende også Beviserne for Tiltaltes Skyld, når ikke Ankemeddelelsen udtrykkelig går ud på det modsatte.

§ 945.

I en Nævningesag kan Anke foruden på de i § 943 anførte Ankegrunde kun støttes på:

1. at Retten har afgjort på urigtig Måde noget Spørgsmål, som ifølge §§ 885 eller 910 i Slutningen er unddraget fra Nævningernes Afgørelse, eller urigtigt har domfældt i Overensstemmelse med en fældende Nævningeerklæring i et Tilfælde, hvor den i Medfør af § 909 burde have frifundet eller ikkun domfældt for en mindre Forbrydelse, end Erklæringen lyder på, eller omvendt med Urette har fraveget en fældende Nævningeerklæring i Henhold til § 909 eller frifundet i Henhold til § 869, 2det Stykke;

2. at Nævningernes Erklæring, hvorpå Dommen er grundet, er blevet fejlagtig på Grund af urigtig i Retsmødet given Vejledning i Loven fra Rettens Formands Side, eller fordi Spørgsmålene til Nævningerne hder af Fejl, der beror på en urigtig Forståelse af Straffeloven;