Kapitel 15.

Kapitel 15.

Sagførersamfund og Sagførerråd.

§ 139.

Samtlige Sagførere udgør et Samfund.

§ 140.

Sagførersamfundet skal have en Bestyrelse, der benævnes Sagførerråd. Sagførerrådet består af 12 Medlemmer, Halvdelen valgt af og blandt Landsrets- og Højesteretssagførerne og Halvdelen af og blandt Sagførerne ved Underret, Samtlige Valg gælder for 4 År; Genvalg kan finde Sted. Sagførerrådet vælger af sin Midte Formand og Næstformand.

§ 141.

Til almindeligt Møde af Samfundets Medlemmer indbydes ved en offentlig Bekendtgørelse i Statstidende med mindst 14 Dages Varsel.

§ 142.

Almindelige Møder sammenkaldes dels for at vælge Medlemmer af Sagførerrådet, dels for at afhandle andre Genstande vedkommende Sagførerstandens Forhold og Interesser.

Sagførerrådet sammenkalder Møder, så ofte dette findes nødvendigt; når et Antal af mindst en Fjerdedel af Medlemmerne af Sagførersamfundet, eller når en af Landsretternes Formænd forlanger det, er Sagførerrådet pligtigt at sammenkalde Møde.

Første Gang efter, at denne Lov er trådt i Kraft, sammenkalder Formanden for østre Landsret Møde til Valg af et Sagførerråd.

§ 143.

Sagførerrådet har ikke blot at påse, at Sagførerne i deres Forhold som sådanne holder sig Lovene efterrettelige, men også, at de i deres Sagførervirksomhed undgår alt, hvad der ikke kommer overens med den Hæderlighed, Nøjagtighed og Pålidelighed, som en offentlig beskikket Sagfører altid må udvise, ligesom det med bindende Virkning har Ret til at afgøre Tvistigheder angående Vederlag for den af dem i denne deres Egenskab ydede Tjeneste og Bistand til private, når disse i denne Anledning henvender sig til det.