Nr. 90. 11te April.

Nr. 90. 11te April.

nogle af dem skal forhandles i Forbindelse med Realiteten. Bestemmelsen i § 343, 3die Stykke, gælder også ved Højesteret.

Domsforhandlingen indledes ved, at Appellanten fremstår og lader Ankestævningen og den påankede Afgørelse oplæse. Forhandlingernes Gang foregår efter den hidtil brugte Ordning. Dog kan Retten vedtage eller tilstede Afvigelser, som findes formålstjenlige. I øvrigt gælder de i §§ 364, 367 og 371 fastsatte Regler med de Lempelser, Retten i de enkelte Sager bestemmer.

§ 413.

Påstand om den indankede Afgørelses Forandring eller Ophævelse eller om Sagens Hjemvisning kan nedlægges ikke blot af den, der har udtaget Ankestævningen. men også af Modparten, jfr. §§ 403 ff.

Klager over Behandlingen ved Landsretten, som efter Sagens Stilling ved Højesteret er uden nogen reel Betydning for vedkommende Part, kan af Højesteret lades ude af Betragtning.

§ 414.

Når Sagens Forhandling er afsluttet, afsiges Dom snarest muligt. Domsforhandling i en ny Sag må ikke finde Sted, forinden Dommen i den optagne Sag er vedtaget.

§ 415.

Når skriftlig Behandling finder Sted på Grund af Sagens Beskaffenhed, jfr. § 403, forhandles Sagen ved skriftlige Indlæg, ikke over to fra hver Side, som veksles mellem Parterne og afgives til Retten i Forbindelse med Sagens Dokumenter inden de Frister, som Formanden bestemmer.

Har Bevisførelse fundet Sted, kan enhver af Parterne i dertil berammede Retsmøder fremlægge et skriftligt Indlæg.

Udgår en Sag til skriftlig Behandling på Grund af Indstævntes Udeblivelse, har Appellanten inden en fastsat Frist at aflevere et skriftligt Indlæg tilligemed Sagens Dokumenter, derunder fuldstændig Beskrivelse af det for Landsretten passerede. Oplyses det, inden Sagen er påkendt, at Indstævntes Udeblivelse ikke kan lægges ham til Last som en Forsømmelse, kan Højesteret reassumere Sagen.

Mundtlig Domsforhandling finder ikke Sted i disse Sager.

Er Vidner indkaldte for Højesteret, jfr. § 409, og de har givet Møde, kan Højesteret bestemme, at de, inden Sagen udgår til skriftlig Behandling, skal afhøres, efter at Appellanten har fremstillet Sagens Omstændigheder. I øvrigt sker Vidners Førelse. Syns- eller Skønsforretningers Optagelse og Parters Afhøring for Underret, jfr. § 409, medmindre Højesteret bestemmer, at den skal ske for et af Rettens Medlemmer.

Ved skriftlig Behandling finder i øvrigt de almindelige Regler om Højesteretsproceduren Anvendelse med de fornødne Lempelser.

§ 416.

Når Højesterets Dom går ud på Hjemvisning, kan enhver af Parterne henvende sig til den Underret, der har ledet Sagens Forberedelse for Landsretten, med en Udskrift af Dommen og begære et Retsmøde berammet, hvortil han da har at indkalde Modparten med et af vedkommende Underretsdommer fastsat Varsel. Sagen fremmes derefter i Overensstemmelse med de almindelige Regler.