§ 904.

Hvor Nævningernes Erklæring går ud på, at Tiltalte er skyldig, men Retten finder, at Sagens Bevisligheder ikke har afgivet tilstrækkeligt Grundlag for at fælde Tiltalte for den Forbrydelse, i hvilken Nævningerne har erklæret ham skyldig, kan den ved Kendelse beslutte, at en ny Domsforhandling skal foregå. Beslutningen træffes i Embeds Medfør, uden at Parterne har Adgang til derom at fremsætte Begæring, og kan træffes, så længe Dom ikke er afsagt.

§ 905.

Ny Domsforhandling, som besluttes i Medfør af forrige Paragraf, bliver at foretage, enten på samme eller på et senere Ting, for andre Dommere og andre Nævninger. Indtil Nævningeerklæring under den nye Sag er afgivet, kan Rigsanklageren beslutte at frafalde Tiltale, i hvilket Tilfælde Frifindelsesdom bliver at afsige.

Falder også den nye Domsforhandling ud til en fældende Nævningeerklæring, kan Retten, når den finder, at Beviset er utilstrækkeligt til at fælde Tiltalte for den Forbrydelse, i hvilken Nævningerne har erklæret ham skyldig, afsige Frifindelsesdom eller, når den finder det godtgjort, at Tiltalte er skyldig i en mindre Forbrydelse end den, Nævningernes Erklæring lyder på, afsige Dom i Overensstemmelse hermed; Bestemmelsen i sidste Punktum af § 909 finder herved tilsvarende Anvendelse.

Under den nye Sag kan der ikke forelægges Nævningerne noget Spørgsmål, som sigter på en strengere Straf, end Tiltalte vilde have været hjemfalden til, såfremt den første Nævningeerklæring var blevet taget for gyldig, medmindre Betingelser foreligger for Genoptagelse.

§ 906.

Når Tiltalte af Nævningerne er erklæret skyldig, og Retten ikke straks i Henhold til § 903, 2det Stykke, eller § 905 afsiger Frifindelsesdom eller i Henhold til § 904 beslutter, at ny Domsforhandling skal foregå, får først Overanklageren og derefter Forsvareren og Tiltalte Ordet for at udtale sig om Strafudmålingen og andre Punkter, som ligger udenfor Nævningernes Afgørelse, og der gives dem Lejlighed til at fremkomme med de Bevisligheder, som herved måtte udkræves. Parternes Udtalelser og Bevisførelsen må ikke gå ud på at rokke ved noget, som er afgjort ved Nævningernes Erklæring. Ved denne Forhandlings Slutning optages Sagen til Dom.

Har Tiltalte ikke været til Stede under Afgivelsen af Nævningernes Erklæring, bliver denne, forinden Forhandlingen kan fortsættes på Grundlag af samme, at oplæse for ham, efter at han atter er fremstillet.

§ 907.

Domsforhandlingen afsluttes ved Rettens Dom i Sagen; dog betragtes Sagen som tingfæstet ved Retten, indtil Dommens Fuldbyrdelse kan begynde, eller indtil i Tilfælde af Anke Sagens Aktstykker er indsendte til Rigsanklageren (jfr. § 952).

§ 908.

Dommen skal, for så vidt den ikke går ud på Sagens Afvisning, enten domfælde eller frifinde.