Nr. 90. 11te April.

Nr. 90. 11te April.

§ 115.

Den eller de af Politimesteren antagne Fuldmægtige kan der af Amtmanden meddeles Autorisation til på Politimesterens Ansvar at udføre dennes Forretninger. For at kunne autoriseres som sådan udkræves, at den pågældende fyldestgør de i § 109, 2det Stykke, stillede Betingelser; dog er det tilstrækkeligt, at vedkommende fyldestgør den i § 44 i Slutningen angivne Fordring med Hensyn til juridisk Eksamen.

§ 116.

Kun Personer, der har Indfødsret samt er vederhæftige og af et uplettet Rygte, kan ansættes som Politibetjente i de kommunale Politikorps.

De må ved deres Ansættelse være over 22 År og som Regel ikke over 40 År.

§ 117.

Antallet af kommunalt ansatte Politibetjente kan hverken formindskes eller forøges uden Justitsministerens Samtykke.

Sognefogderne og lignende Bestillingsmænd bistår Politiet efter de gældende Regler. Det særegne Kystpoliti bortfalder.

§ 118.

Politimyndighederne er Justitsministeren underordnede og står under hans øverste Tilsyn. Indenfor de af denne Lov dragne Grænser fastsætter Justitsministeren Regler for det stedlige Politis Forhold til henholdsvis Overanklageren, Chefen for Statspolitiet og Amtmanden såvel som for disse Myndigheders indbyrdes Samvirken.