Nr. 90. 11te April.

Nr. 90. 11te April.

selvstændig Straffesag. I andet Fald. eller når Dommen i Straffesagen ikke lyder på Embedsfortabelse, afgøres Spørgsmålet ifølge Justitsministerens nærmere Bestemmelse under en af det offentlige mod Dommeren anlagt Sag. Sagen behandles efter de for Landsretsproceduren for borgerlige Sager i 1ste Instans gældende Regler.

I Overensstemmelse hermed bliver det fremdeles at afgøre, hvorvidt en Dommer bør ved Dom afsættes på Grund af vedvarende Ånds- eller Legemssvaghed.

§ 50.

Når Straffesag er rejst mod en Dommer, eller når han må antages at have gjort sig skyldig i sådant utilbørligt Forhold, som omhandles i § 49, såvel som når han er blevet uvederhæftig eller åndssvag, kan han suspenderes. Afgørelse herom træffes, når Talen er om en Dommer ved Underret, af Landsrettens Formand og to af Rettens Medlemmer, og når Talen er om en Højesterets- eller Landsdommer eller om Formanden eller Næstformanden for Sø- og Handelsretten, af Højesterets Formand og to af Rettens Medlemmer.

§ 51.

Beslutning om Ophør af midlertidig Beskikkelse til at beklæde et Dommerembede (§ 44) eller af Bemyndigelse til at udføre Dommergerning efter § 17, 4de Stykke, kan tages af den Myndighed, der har meddelt den, dog, for så vidt det er Landsrettens Formand, med Ret for den pågældende til at forelægge Spørgsmålet for Justitsministeren.

§ 52.

Justitssekretærer ved Højesteret, Landsretterne, Københavns Sø- og Handelsret og Københavns Byret, Pante- og Brevskriveren ved sidstnævnte Ret og samtlige Fuldmægtige ved de nævnte Retter beskikkes af Kongen.

Til midlertidig at beklæde et af de nævnte Embeder, når det på Grund af Embedsledighed eller Forfald måtte være nødvendigt, meddeler Justitsministeren Beskikkelse. I påtrængende Tilfælde, samt når Forfaldet skønnes at ville blive kortvarigt, kan vedkommende Rets Formand give den midlertidige Bemyndigelse. Herom skal Meddelelse straks ske til Justitsministeren, som træffer endelig Bestemmelse.

Til fast eller midlertidig at beklæde de i denne Paragraf nævnte Embeder udkræves, at vedkommende er en fuldmyndig, uberygtet og vederhæftig Mand, samt at han har underkastet sig den fuldstændige juridiske Eksamen i det mindste med Karakteren haud illaudabilis eller har opnået Karakteren „Bekvem“ eller „Første Karakter“ ved den juridiske Fællesprøve eller ved den tidligere eller nuværende juridiske Eksamen for ustuderede.

§ 53.

Når nogen af de i § 52 nævnte Embedsmænd på Grund af Inhabilitet er udelukket, beskikker vedkommende Rets Formand i fornødent Fald en Mand, som har de i § 52, 3die Stykke, angivne Egenskaber, til at fungere i Sagen.

§ 54.

Klage over en Justitssekretærs og i København over Pante- og Brevskriverens Afgørelser fremsættes inden 6 Måneder for den Ret, ved hvilken han er ansat. Efter at have modtaget den pågældende Embedsmands Erklæring afgør Retten, for Københavns