§ 466.

Når enten Øvrigheden eller den Person, der er erklæret umyndig eller sat under fast Lavværgemål, eller nogen af de i § 457, 1ste Stykke angivne Personer for Landsretten tror at kunne oplyse, at der ikke længere er Grund til denne Foranstaltnings Vedbliven, har pågældende at indgive et Andragende til Landsretten i den Kreds, hvor den umyndiggjorte bor, om at måtte blive stedet til i et Retsmøde at begrunde eller lade begrunde en Begæring om Umyndiggørelsens Ophævelse. Er Sindssvaghed Umyndiggørelsesgrunden, kan der dog i Regelen ikke tages Hensyn til et af den umyndiggjorte eller af andre på hans Vegne indgivet Andragende, medmindre det er ledsaget af Anbefaling fra Retslægerådet eller en Embedslæge eller fra Overlægen på den Helbredelsesanstalt, på hvilken den umyndiggjorte måtte være anbragt.

Derefter har Landsretten at beramme et Retsmøde, om hvilket der meddeles den umyndiggjortes Værge betimelig Underretning; i Retsmødet høres de pågældende, og de fremførte Beviser overvejes, hvorefter Landsretten enten ophæver Umyndiggørelsesdekretet eller afslår Begæringen herom.

I sidste Fald bæres Omkostningerne ved Forhandlingerne af den, der har rejst Sagen. Ophæves Dekretet, afholdes Omkostningerne af det offentlige.

§ 467.

De om Landsretsproceduren givne Forskrifter kommer i øvrigt med de af det foregående følgende Lempelser til Anvendelse i disse Sager. Med Hensyn til offentlig Gengivelse af Forhandlingerne i sådanne Sager finder Bestemmelserne i § 455 tilsvarende Anvendelse.