Kapitel 62.

Kapitel 62.

Retternes Virkekreds.

§ 686.

Forundersøgelse og enkeltstående Retshandlinger foretages ved Underretten, henholdsvis Sø- og Handelsretten, som Undersøgelsesret. Dog kan det i Sager, som henhører under Landsret eller er indankede for Landsret eller for Højesteret, undtagelsesvis af Landsrettens eller Højesterets Formand overdrages til et Medlem af Landsretten at handle som Undersøgelsesdommer.

§ 687.

Ved Underretterne, henholdsvis Sø- og Handelsretten, behandles og påkendes i første Instans Sager angående Lovovertrædelser,

a) for hvilke Straffen ikke kan overstige Fængsel eller Tvangsarbejde, eller

b) som falder under en Strafbestemmelse, der alternativt med andre Strafarter hjemler Anvendelse af Formnestraf, simpelt Fængsel eller Fortabelse af (Indskrænkning i) Næringsret, dog at Sigtede eller, hvis han er umyndig, hans Værge kan begære Påkendelse ved Landsretten, når Straffen kan stige til Strafarbejde eller Embeds eller Bestillings Fortabelse, eller

c) for hvilke Straffen for 1ste Gang begået Forbrydelse er bestemt alternativt til Fængsel på Vand og Brød, jfr. midlertidig Lov om nogle Ændringer i Straffelovgivningen af 1. April 1911 § 13, eller Strafarbejde eller ifølge Straffelovens §229 til Strafarbejde alene, når Sigtede afgiver en fuldstændig og troværdig Tilståelse, og han eller hans Værge ikke begærer Påkendelse ved Landsret, eller

d) som behandles ved Sø- og Handelsretten (§ 9, 1ste Stykke) eller ved Underretten ifølge denne Lovs § 18;

e) Sager, hvorunder der enten alene eller i Forbindelse med en Straffepåstand, der hører under Underrettens Påkendelse, nedlægges Påstand om nogen af de i § 684 nævnte Følger, dog med Undtagelse af de under Nr. 2 og 4 ommeldte Sager;

f) Sager om Oprejsning for uforskyldt Anholdelse;

g) Sager om Erstatning for uforskyldt Varetægtsfængsel eller for uforskyldt Udståelse af Straf, når den, som kræver Erstatningen, ikke samtidig med Erstatningsbegæringen forlanger Påkendelse ved Landsret.

Sager, der rejser sig af politiske Lovovertrædelser, bliver dog altid at behandle ved Landsretterne. Også andre Sager, som hører under Overanklagerens Påtale, kan denne indbringe umiddelbart for Landsretten, når han af særlige Grunde finder dette hensigtsmæssigt, og Sigtede eller dennes Værge samtykker deri.