Nr. 90. 11te April.

Nr. 90. 11te April.

§ 780.

Fængsling kan kun besluttes, nâr der foreligger skellig Grund til at antage, at den Sigtede har gjort sig skyldig i en Forbrydelse, hvorfor Straffen efter det foreliggende skønnes at ville blive højere end Bøder eller simpelt Fængsel og derhos

1) den mistænkte er en Person, der strejfer om uden Midler til lovligt Underhold, eller som ikke har Bolig eller dog varigere Opholdssted i Riget, eller er en ubekendt, om hvis Navn og Opholdssted ingen antagelige Oplysninger haves eller kan fremskaffes;

2) eller Sigtelsen angår en Forbrydelse, hvis Forfølgning er henvist til Overanklageren, eller nogen af de i denne Lovs § 721 under g, j, r og cc eller i Straffelovens § 200, jfr. Lov Nr. 63 af 1. April 1911 § 1, eller dens § 296, 2det Punktum, eller i Sølov af 1. April 1892 § 291, 1ste Punktum, eller § 298,' 1ste Stykke, nævnte Forbrydelser, og der

enten

a) på Grund af Sagens Beskaffenhed eller den Sigtedes Forhold er Føje til at antage, at han vil unddrage sig Ansvaret ved at flygte eller skjule sig, eller at han vil udeblive fra Domsforhandling, hvortil han er indkaldt,

eller

b) er særlig Grund til at frygte for, at han. hvis han lades på fri Fod, vil gentage eller fortsætte sin forbryderiske Virksomhed,

eller

c) efter Sagens Omstændigheder er særlig Grund til at antage, at han vil bestræbe sig for at modvirke Undersøgelsen ved at fjerne Gerningens Spor eller påvirke medsigtede eller Vidner til at afgive urigtig Forklaring eller på anden lignende Måde.

Beslutter Retten Fængsling under Efterforskningen, fastsætter den i Forbindelse med Fængslingen en bestemt Tidsfrist, inden hvis Udløb Forundersøgelse må begæres eller Tiltale rejses. Retten kan dog efter Begæring fra Påtalemyndigheden forlænge Fristen.

Fængsling kan endelig besluttes, når den anses nødvendig for at hindre en Person, som sigtes for det i Straffelovens § 299 ommeldte Forhold, i at bringe sin Trusel til Udførelse.

§ 781.

Under Efterforskning kan Fængsling besluttes af en hvilken som helst Undersøgelsesret, for hvilken Tiltalte er fremstillet, jfr. § 809 og § 813. Ellers tages Beslutning om Fængsling af den Ret, ved hvilken Forundersøgelse er indledet eller Tiltale rejst (jfr. § 907), eller for hvilken Sagen er indanket, Når Sigtede er anholdt, og det antages, at han ikke så betimeligt vil kunne fremstilles for den nævnte Ret, at Fængslingskendelse dér kan blive afsagt inden Udløbet af den Frist, i hvilken en Person kan forblive under Anholdelse, kan Fængslingskendelse afsiges af en hvilken som helst Undersøgelsesret, for hvilken han fremstilles. Af Kendelsen og det i den Anledning Retsbogen tilførte tilstilles der i så Fald den Ret, ved hvilken Sagen svæver, Udskrift.

§ 782.

Enhver Kendelse om Fængsling eller Forlængelse af samme skal, foruden Sigtedes Navn og den i øvrigt nøjagtigst mulige Betegnelse af ham, angive Sigtelsens Genstand og de Grunde, hvorpå Fængslingen støttes. Udskrift meddeles på Forlangende den fængslede inden 24 Timer.