Nr. 90. 11te April.

Nr. 90. 11te April.

3. at den Straf, Dommen har ikendt, ligger udenfor de i Loven fastsatte Grænser eller står i åbenbart Misforhold til Brøden.

Anke kan ikke grundes på, at Spørgsmålet, om Tiltalte skal domfældes, er urigtigt afgjort som Følge af en fejlagtig Bedømmelse af Bevisernes Vægt, medmindre Talen er om et Punkt, der ifølge § 885 i Nævningesager er unddraget Nævningernes Afgørelse.

§ 946.

Tilsidesættelse eller fejlagtig Anvendelse af en Rettergangsregel skal ikke bevirke Ophævelse af en påanket Dom, medmindre det findes antageligt, at Iagttagelse af den pågældende Regel kunde have medført et andet Udfald af Sagen.

Ikke-Iagttagelse af Rettergangsregler, som udelukkende er foreskrevne til Betryggelse for Tiltalte, kan ikke føre til Forandring til hans Skade.

§ 947.

Vil Overanklageren anke til Skade for Tiltalte, må han inden fjorten Dage efter Dommens Afsigelse for Tiltalte lade forkynde Meddelelse om, at Dommen påankes. Anke til Fordel for Tiltalte kan Overanklageren iværksætte også efter Udløbet af den nævnte Frist; sådan Anke hindres heller ikke ved, at Tiltalte har givet Afkald på Anke.

I Sager om Erstatning for uforskyldt Varetægtsfængsel eller for uforskyldt Udståelse af Straf er Ankefristen for det offentlige altid 3 Måneder.

Meddelelsen skal indeholde Tilkendegivelse om, at Sagen vil blive foretaget i Højesteret, så snart dertil er Lejlighed, uden nogen yderligere Underretning til Tiltalte. Genpart af Meddelelsen indleveres på Landsrettens Kontor.

§ 948.

Vil Tiltalte anke, må han afgive Meddelelse herom inden fjorten Dage regnet fra Dommens Afsigelse eller, når han ikke har været til Stede ved Afsigelsen af Dommen, og denne er fældende, fra den Dag, da Udskrift af Dommen er ham forkyndt. Meddelelsen kan, når den foregår straks ved Dommens Afsigelse eller Forkyndelse, fremsættes mundtlig henholdsvis til Retsbogen eller til den, som iværksætter Forkyndelsen, og som i så Fald har at optage fornøden Bemærkning i Forkyndelsespåtegningen. Ellers indgives Meddelelsen skriftlig, underskreven af Tiltalte, på Overanklagerens eller Landsrettens Kontor; er Tiltalte fængslet, kan den dog også fremsættes mundtlig til den Undersøgelsesrets Retsbog, i hvis Kreds Fængslet ligger, eller til Fængselsbestyrerens Bog (§ 844j. Hvor Tiltaltes Ankemeddelelse er fremsat til sidstnævnte Bog eller til en Retsbog eller indgivet på Landsrettens Kontor, bliver henholdsvis Udskrift af Tilførselen eller den modtagne Ankemeddelelse uden Ophold at tilstille Overanklageren.

Snarest muligt efter Modtagelsen af Ankemeddelelsen lader Overanklageren for Tiltalte forkynde en sådan Tilkendegivelse, som ommeldt i § 947, 3die Stykke, og tilstiller, for så vidt Ankemeddelelsen ikke allerede har passeret Landsrettens Kontor, dette Underretning om Anken.

§ 949.

En Anke, hvorom Meddelelse ikke er sket inden den i §§ 947 og 948 foreskrevne Frists Udløb, bliver af Højesteret at afvise, medmindre den ankende gør