Nr. 90. 11te April.

Nr. 90. 11te April.

Vederlag til valgte Forsvarere og Udgifter i Anledning af Beviser, som Sigtede fremskaffer uden Rettens Foranstaltning, vedkommer ikke det offentlige, ej heller Udgifter, der foranlediges ved Skridt, som en Trediemand foretager i sin Interesse. Dog kan Retten efter Omstændighederne tillægge Vidner, som fra Tiltaltes Side fremstilles i Nævningesager uden dertil at være indkaldte, Godtgørelse hos dat offentlige.

§ 1008.

Findes Sigtede skyldig, eller kendes han ved Dom uberettiget til Oprejsning for uforskyldt Anholdelse eller Erstatning for uforskyldt Varetægtsfængsel eller Strafudståelse, er han pligtig at erstatte det offentlige de nødvendige Udgifter, som er medgået til Sagens Behandling.

Har Undersøgelsen været rettet på en anden Forbrydelse end den eller på andre Forbrydelser foruden den, for hvilken Tiltalte dømmes, er han ikke pligtig til at erstatte de derved foranledigede yderligere Omkostninger (jfr. dog § 1010); kan en Sondring ikke ske, bestemmer Retten, om og hvor stort et Afdrag der bør gøres.

Udgifter, der er foranledigede ved Anke, Kære eller Begæring om en Genoptagelse, bliver ikkun da at udrede af Tiltalte, når disse Skridt enten har ført til et for ham ugunstigere Udfald eller er iværksatte af ham selv og ikke har ført til Forandring til hans Fordel. Er Anke rejst eller Genoptagelse begært af nogen af de i § 941, 3die Punktum, nævnte Personer, er den pågældende under tilsvarende Betingelser pligtig at erstatte de derved forvoldte Udgifter.

Omkostninger, som er forårsagede ved andres Fejl eller Forsømmelser, bør ikke falde Domfældte til Last. Retten kan også i Dommen begrænse Omkostningsansvaret, når den finder, at dette ellers vilde komme til at stå i åbenbart Misforhold til Domfældtes Skyld og Vilkår.

Rejsegodtgørelser og Dagpenge til Landsrettens Personale i Anledning af Rettens Møder udenfor dens Hovedsæde, Rejsegodtgørelser og Dagpenge til Nævninger, Rejsegodtgørelser og Dagpenge til Overanklageren, som foranlediges ved, at denne har Embedskontor på et andet Sted end det, hvor Retten holdes, falder ikke Domfældte til Last.

§ 1009.

Dømmes flere Tiltalte som meddelagtige i den samme Handling, har enhver især af dem at erstatte de Udgifter, som hidrører fra Forhold, der alene vedrører ham. Med Hensyn til andre Omkostṅinger pålægger Retten de enkelte Deltagere at udrede en i Forhold til Graden af deres Deltagelse bestemt Andel og kan tillige bestemme, at alle eller enkelte Deltagere skal hæfte solidarisk.

§ 1010.

Frifindes Tiltalte, eller endes Sagen i øvrigt uden at have ført til Sigtedes Domfældelse, påhviler der ham ingen Pligt til at udrede Omkostninger, undtagen for så vidt disse måtte være forårsagede ved hans tilregnelige og retsstridige Handlinger eller Undladelser.

§ 1011.

Er Straffesagen foranlediget ved tilregnelige og retsstridige Handlinger af andre end Sigtede, eller er særegne Udgifter forårsagede ved sådanne Handlinger eller Undladelser (jfr. § 177), påhviler der den pågældende Erstatningspligt for de Omkostninger, hans Forhold har medført.