§ 232.

Når Sagen ifølge den oprindelige Påstand rettelig er begyndt ved Underret, forbliver den ved denne, uagtet Påstanden senere udvides eller forhøjes, når dog Sagens Værdi ikke derved imod Modpartens Protest i betydelig Grad forøges ud over den i § 225 bestemte Grænse af 300 Kr.

En Udvidelse af Påstanden kan dog ikke uden Modpartens Samtykke foregå således, at Fordringer af forskellige af de i § 225 nævnte Klasser inddrages under Sagen.

§ 233.

Henhører en Sag under Landsret, ophører denne ikke at være kompetent, fordi enkelte Fordringer. Spørgsmål eller Dele udskilles til særskilt Behandling eller Påkendelse i Henhold til § 286, § 294 eller § 295, selv om disse eller Resten af Sagen, for sig betragtet, vilde høre under Underret.

§ 234.

Parterne kan retsgyldig vedtage at lade en Sag behandle ved Underret, selv om den ifølge de almindelige Regler ikke henhører under denne, dog med Undtagelse af de i Kapitel 43 og 44 nævnte Sager (jfr. endvidere §§ 657 og 669).