Nr. 90. 11te April.

Nr. 90. 11te April.

§ 572.

Bekendtgørelsen skal indeholde en nøjagtig Betegnelse af Ejendommen og Ejerens Navn, dens Størrelse, Beliggenhed og andre Forhold, som kan antages at have væsentlig Indflydelse på Værdien, når og hvorledes Ejendommen kan tages i Øjesyn, samt derhos en tydelig Angivelse af Tid og Sted for Auktionens Afholdelse.

Tillige skal Bekendtgørelsen indeholde Oplysning om, hvor Auktionsvilkårene og Vurderingsforretningen, for så vidt en sådan er optaget, henligger til Eftersyn for lysthavende.

§ 573.

På Auktionsdagen kan der vel modtages Erklæringer om Lempelser i Udbetalinger, i Betalingsfrister, i Sikkerhedsstillelse o. s. v. og af Fogeden gøres Bemærkninger vedkommende Ejendommens Tilstand eller om andre faktiske Forhold eller derved nødvendiggjorte Tillæg til eller Forandringer i Auktionsvilkårene, men ikke fremsættes Indsigelse imod disse, således som de er fastsatte i Henhold til § 567, undtagen for så vidt der klages over, at Fogeden ikke herved har iagttaget, hvad der påligger ham at påse efter den nævnte Paragrafs første Stykke. Fremsættes sådan Klage, skal Fogeden, for så vidt det rejste Spørgsmål ikke i Medfør af § 568 udskydes til senere Afgørelse, afgive sin Kendelse for, hvorvidt han anser Klagen beføjet, og hvorledes i bekræftende Fald Auktionsvilkårene vil være at ændre. Heller ikke kan det formenes dem, der vil fremkomme med de i § 566, 2det Punktum, ommeldte Påstande, at fremsætte sådanne, der da kan imødegås af andre vedkommende, dog uden at der kan afsiges Kendelse om andet end om, hvorvidt Auktionen desuagtet kan fremmes eller ikke. Sådanne Påstande kan dog efter Omstændighederne give Hjemmel for Fogeden til efter vedkommendes Begæring eller af egen Drift at udsætte Auktionen. Afsiges Fogedens Kendelse i de ovenommeldte Tilfælde ikke straks under Auktionen, bliver de pågældende af ham med Aftens Varsel at indkalde til at påhøre Kendelsen, og for så vidt Auktionen derefter skal fremmes, berammes samtidig, medmindre Anke eller Kære på Stedet erklæres og på Forlangende Sikkerhed stilles for det ved Auktionens Udsættelse forvoldte Tab, Tiden og Stedet, da Auktionen atter skal afholdes. Bekendtgørelse herom sker med en Uges Varsel i de i § 571 nævnte indenlandske Blade.

Ved Auktionens Begyndelse oplæses Auktionsvilkårene, Panteattesten og så meget af tidligere Tilførsler til Auktionsbogen eller af andre Dokumenter, som Fogeden finder fornødent at meddele de lysthavende, medens de øvrige Salget vedkommende Dokumenter bør være til Stede og til lysthavendes Eftersyn.

§ 574.

Ejendommen opråbes derefter enten delvis eller samlet og enten med eller uden Alternativer, efter som Vilkårene giver Anledning til. Budene optegnes, efterhånden som de gøres, enten i Auktionsbogen eller på et særskilt Ark med Tilføjelse af de bydendes Navne. Hvis Størrelsen af det mindste Overbud ikke er fastsat i Auktionsvilkårene, står det til Fogeden at fordre, at Overbud skal have en i Forhold til Genstandens Betydenhed passende mindste Størrelse, ligesom Fogeden i det hele har at lede Auktionen og sørge for, at denne fremmes med Bo og Orden og uden unødvendigt Ophold. Når ingen efter derom 3 Gange gentagen Opfordring gør Overbud, standses Opråbet, og Resultatet indføres i Auktionsbogen. Der gives vedkommende Lejlighed til at gøre de Bemærkninger med Hensyn til Sikkerhedsstillelse, ny Auktion, Auktionens Hævelse og deslige, hvortil der måtte være Anledning, og Fogeden afgør derefter det fornødne, dersom det behøves, ved en Kendelse. Hvis Salg skal finde Sted, bekræftes det vedkommende Bud ved Hammerslag.