§ 215.

I Dommens Vedtagelse deltager for Landsretternes Vedkommende mindst tre og for Højesterets Vedkommende mindst ni Medlemmer af Retten, jfr. dog § 214. Samme Regler gælder også for Vedtagelse af Kendelser, medmindre andet er bestemt.

§ 216.

For enhver Afgørelse i en Ret, der beklædes af flere Dommere, skal der være Stemmeflerhed. Ved lige Stemmetal gør Formandens (jfr. § 7), eventuelt den efter Embedsalder ældste i Afgørelsen deltagende Dommers, Stemme Udslaget. Kræver Afgørelsen Afstemning over flere Punkter, er de Dommere, som har befundet sig i Mindretal, pligtige at deltage i de senere Afstemninger, for så vidt det modsatte ikke særlig er bestemt.

Danner der sig i en Straffesag om det samme Spørgsmål flere end to forskellige Meninger, af hvilke ingen er i Flertal, bliver de for Sigtede ugunstigste Stemmer regnet sammen med de nærmeste mindre ugunstige, indtil der udkommer Stemmeflerhed. Er det tvivlsomt, hvilken Mening der er den ugunstigste for Sigtede, bliver der afstemt særskilt herom.

Særskilt Afstemning finder ligeledes Sted, når der opstår Meningsforskel om, hvorledes Spørgsmålene skal stilles, eller om Afstemningens Resultat.

Den vedtagne Afgørelse føres i Pennen af Rettens Formand eller af den af de i Afgørelsen samstemmende Dommere, hvem dette Hverv af Formanden overdrages. Stemmetallet må ikke optages i Rettens Afgørelser.

§ 217.

Rettens Afgørelser sker ved Kendelse i de Tilfælde, hvor denne Form er særlig foreskrevet.

§ 218.

Domme og Kendelser skal ledsages af Grunde. Andre Beslutninger af Retten eller Rettens Formand behøver ikke at begrundes, medmindre sådant særlig er foreskrevet.

Den i Rettens Afgørelse af en borgerlig Sag givne Fremstilling af Parternes mundtlige Angivelser og Ytringer under Sagens Behandling afgiver fuldt Bevis for disse, for så vidt ikke Modbevis imod den føres.