Nr. 90. 11te April.

Nr. 90. 11te April.

§ 982.

Retten afgør ved Kendelse, om Begæringen skal tages til Følge eller forkastes; tages den til Følge, går Kendelsen ud på, at ny Domsforhandling skal finde Sted. Dog kan Retten efter Omstændighederne, når den finder en Begæring om Genoptagelse til Fordel for Domfældte begrundet, og Overanklageren indvilliger deri, straks uden ny Domsforhandling afsige Frifindelsesdom eller Dom, hvorved en mildere Straffebestemmelse bringes i Anvendelse. Er Domfældte død, skal Retten altid uden ny Domsforhandling enten forkaste Begæringen om Genoptagelse eller afsige Dom. hvorved den ældre Dom ophæves.

§ 983.

Den nye Domsforhandling foregår ved den Landsret, som tidligere har dømt i Sagen. Den forberedes og fremmes overensstemmende med de almindelige om Domsforhandling for Landsret givne Regler; om Nævninger skal medvirke, bestemmes efter Reglerne i § 688. Ingen Dommer eller Nævning, som har gjort Tjeneste under den tidligere Sag, må medvirke ved den nye Domsforhandling.

§ 984.

Hvor Genoptagelse er tilstået alene efter Begæring af Domfældte eller nogen af de i § 941, 2det og 3die Punktum, nævnte Personer, må den nye Dom ikke i noget Punkt afvige fra den tidligere Dom til Skade for ham. I andre Tilfælde må sådan Afvigelse ikke ske for de Punkters Vedkommende, som ikke berøres af Genoptagelsesgrunden.

§ 985.

Mod en Kendelse af en Landsret, hvorved Genoptagelse er tilstået eller nægtet af en Sag, der kun ifølge Anke har været pådømt ved Landsretten, kan Kæremål ikke rejses, medmindre Justitsministeren undtagelsesvis meddeler Tilladelse hertil (§ 968, 3die Stykke).

§ 986.

Begæring om Genoptagelse medfører ikke Udsættelse eller Standsning af Dommens Fuldbyrdelse, medmindre Retten bestemmer det modsatte; det samme gælder om Beslutning om Genoptagelse, der træffes i Henhold til § 976. Er Genoptagelse besluttet i Henhold til § 977, bliver Fuldbyrdelsen altid at udsætte eller standse, hvis Domfældte begærer det.

§ 987.

Er en udebleven Tiltalt blevet domfældt ved Landsretten i en Nævningesag uden overensstemmende med § 847 Nr. 3 at have samtykket i, at Sagen er blevet fremmet i hans Fraværelse, eller ved Underret, henholdsvis Sø- og Handelsretten, uden at Anke overensstemmende med Reglerne i Kapitel 83 står ham åben, kan han begære Sagen genoptaget til ny Forhandling, når han godtgør, at han har haft lovligt Forfald og ved ham utilregnelige Omstændigheder har været forhindret fra i Tide at anmelde dette, eller at Stævningen ikke betimelig er kommet til hans Kundskab. Begæringen må fremsættes inden sådan Frist som bestemt i § 948, jfr. § 949. Reglerne i §§ 979—982 og 985 finder herved tilsvarende Anvendelse.

Udebliver Domfældte under den nye Domsforhandling, hæver Retten ved Kendelse Sagen, og den afsagte Dom bliver stående ved Magt.

Under tilsvarende Betingelser, som i denne Paragrafs første Stykke angivet, kan Tiltalte begære Genoptagelse af en af ham rejst Ankesag, som er afvist på Grund af hans Udeblivelse.