Nr. 90. 11te April.

Nr. 90. 11te April.

deles Personer, som har de i § 42 angivne Egenskaber; dog er det tilstrækkeligt, at den pågældende fyldestgør den i § 44 i Slutningen angivne Fordring med Hensyn til juridisk Eksamen. Bemyndigelse til at udføre Forretninger, der ikke er egentlige Dommerforretninger (§ 17, 4de Stykke, 1ste Punktum), skal også kunne meddeles Kvinder.

§ 46.

Når det på Grund af en Dommers Udelukkelse eller Fritagelse formedelst Inhabilitet måtte være nødvendigt, beskikker Justitsministeren eller, ved Underretterne udenfor København, Landsrettens Formand en Sættedommer.

Med Hensyn til Sættedommerne finder Reglerne i § 44, 4de Stykke, Anvendelse.

§ 47.

Spørgsmål om en Dommers Strafansvar for Overtrædelse af de ham efter Lovene som Dommer påhvilende Pligter bedømmes — bortset fra det i § 43, 2det Stykke, omhandlede Tilfælde — efter Straffeloven og påkendes under en selvstændig Straffesag; dog kan Straffen, hvis den ej overstiger Bøder, i Tilfælde af Anke eller Kære pålægges uden særligt Sagsanlæg, efter at der, om fornødent, er givet vedkommende Dommer Lejlighed til mundtlig eller skriftlig at udtale sig om det pågældende Forhold.

Erstatningsansvar må som hidtil gøres gældende ved Anke. for så vidt det ikke enten efter Bogen om Strafferetsplejen påkendes i Forbindelse med Spørgsmål om Straf eller indtales, efter at Straffedom er fældet over den pågældende.

§ 48.

Gør en Dommer sig som sådan skyldig i Forsømmelse eller Skødesløshed i Embedsførelse, der dog ikke er af en sådan Beskaffenhed, at den ifølge Lovgivningen pådrager Straf, eller udviser han i øvrigt utilbørligt eller usømmeligt Forhold, påhviler det Formanden i den Ret, hvoraf han er Medlem, med Hensyn til Landsretternes Formænd og Formanden samt Næstformanden for Sø- og Handelsretten, Højesterets Formand, samt med Hensyn til de øvrige Dommere, vedkommende Landsrets Formand, i Stilhed at give ham fornøden Advarsel.

Det står derhos enhver, der under Møde for en Ret anser sig krænket ved utilbørligt eller usømmeligt Forhold fra en Dommers Side, frit for at påklage det af Dommeren udviste Forhold til højere Ret. Klagen, der må fremsættes skriftlig og inden fjorten Dage, efter at Sagens Behandling for pågældende Ret er sluttet, behandles i øvrigt overensstemmende med de i Kapitel 85 givne Regler for Kæremål. Finder den overordnede Ret Klagen begrundet, kan den udtale sin Misbilligelse af Dommerens Adfærd eller pålægge ham en Bøde.

§ 49.

Viser sådan, efter Omstændighederne gentagen Advarsel, Misbilligelse eller Bøde sig frugtesløs, eller har Dommeren gjort sig skyldig i et Forhold, der må svække eller gøre ham uværdig til den Agtelse og Tillid, som Dommerkaldet forudsætter, kan dette drage til Følge efter Omstændighederne Afsættelse uden Pension eller med Pension, beregnet efter Pensionslovens Regler, eller endelig således, at Pensionens Størrelse bliver at bestemme ved særlig Lov. Er der Tale om et efter Straffeloven strafbart Forhold, bliver Sagen af Justitsministeren eller af Formanden at overgive til vedkommende Overanklager for eventuelt at forfølges som