Nr. 90. 11te April.

Nr. 90. 11te April.

hvis Område og Virksomhed nærmere Bestemmelser træffes af Justitsministeren. Enhver Politimester skal efter Justitsministerens Bestemmelse være forpligtet til foruden sit eget Embede midlertidig at beklæde et andet Politimesterembede, når vedkommende Politimester har Forfald, eller Embedet er ledigt.

Politimestrene, der beskikkes af Kongen, må være fuldmyndige, uberygtede, vederhæftige Mænd, som har underkastet sig den fuldstændige juridiske Eksamen med i det mindste Karakteren haud illaudabilis efter denne Eksamens tidligere Ordning eller haud illaudabilis lmi gradus efter den nuværende Ordning. Ved midlertidig Beskikkelse er det dog tilstrækkeligt, at vedkommende fyldestgør den i § 44 i Slutningen angivne Fordring med Hensyn til juridisk Eksamen.

§ 110.

Udenfor København udøves Politiets Virksomhed dels af Statspolitiet, der er fælles for hele Riget, dels af det kommunale Politi, hvis Virksomhedsområde falder indenfor de enkelte Politikredse.

§ 111.

Statspolitiets Opgave er at udføre de Politiet påhvilende Hverv indenfor den straffende Retsplejes Område i Overensstemmelse med den derom gældende Lovgivning og således navnlig at foretage Efterforskning og Forfølgning af Forbrydelser. Desuden påhviler det Statspolitiet at påse Overholdelsen af Lov om Tilsynet med Fremmede og Rejsende m. m. af 15. Maj 1875, samt i det Omfang, hvori dets øvrige Virksomhed tilsteder det. at yde Bistand til Opretholdelse af Sikkerhed, Fred og Orden.

§ 112.

Det kommunale Politis Opgave er i første Række at opretholde Sikkerhed Fred og Orden og at påse Overholdelsen af Love og Vedtægter.

Desuden er det kommunale Politi pligtigt at bistå Statspolitiet i enhver Henseende i det Omfang, hvori dets øvrige Virksomhed tilsteder det.

§ 113.

Chefen for Statspolitiet har den øverste Ledelse af dette. Til hans Bistand beskikkes en af Kongen udnævnt Politiinspektør.

Antallet af Politibetjente kan ikke overstige 200. Af disse kan indtil 30 beskikkes til Overpolitibetjente.

Bestemmelserne i Lov om Oprettelse af et Statspoliti af 13. Maj 1911 forbliver i øvrigt i Kraft.

§ 114.

Politimesteren leder de i Politikredsen forefaldende Politiforretninger og er såvel det kommunale Politis som Statspolitiets øverste stedlige Foresatte. For så vidt angår de særlig til Statspolitiet henlagte Hverv, står Politimesteren under Chefen for Statspolitiets Overtilsyn.

Det påhviler yderligere Politimesteren at bestyre Arresthusene.

Andre Forretninger end de foran nævnte, som efter den hidtil gældende Ret har været henlagte til Herredsfogeden, Birkedommeren eller Byfogeden, og som ikke ifølge Reglerne i denne Lovs 1ste Bogs 1ste Afsnit går over til Retterne, varetages indtil videre af Politimesteren, dog at den Øvrigheden efter Danske Lov 3—16—4 jfr. Fr. 30. April 1824 § 3 Nr. 6, tilkommende Afgørelsesret går over til vedkommende Amtmand.

Øvrighedens Deltagelse i Frederiksberg Kommunalforvaltning ordnes ved særlig Lov. Indtil denne Lov er givet, er Politimesteren i Frederiksberg Birk tillige Formand for Frederiksberg Kommunalbestyrelse.