Nr. 90. 11te April.

Nr. 90. 11te April.

dant foretage ved andre, således at Udlæg derefter kan gøres overensstemmende med næste Kapitel for det efter en af Fogeden godkendt Regning hertil medgåede Beløb, dersom dette efter Omstændighederne findes at være den letteste og hurtigste Måde, hvorpå Domhaveren kan komme til sin Ret. Er Domfældte tilpligtet at udstede eller underskrive et Dokument, kan Fogeden udfærdige dette med samme Virkning, som om han af Domfældte var blevet befuldmægtiget hertil. Er Domfældte tilpligtet at stille en Sikkerhed, kan Fogeden udtage så meget af hans Gods, som hertil er fornødent, og over dette haves da samme Sikkerhedsret som over udlagt Gods.

Er Domhaveren kendt berettiget til at udføre en Handling mod at erstatte den herved bevirkede Skade, eller Domfældte kendt pligtig at foretage noget imod at få Udgifterne derved erstattet af Domhaveren, er Fogeden pligtig til på vedkommendes Forlangende, om fornødent med sagkyndiges Bistand, at afgøre Spørgsmål om Udførelsen af Dommen såvel som at bestemme Størrelsen af den Erstatning, der

skal udredes i Forbindelse med Dommens Fuldbyrdelse.

§ 497.

Lyder Dommen på, at Domfældte skal undlade noget, kan Domhaveren, når Dommen overtrædes, dersom det ikke i Dommen selv er bestemt, hvilket Ansvar der skal være forbundet hermed, under en Fogedforretning på den i § 493 bestemte Måde få sin Interesse anslået i Penge og Beløbet inddrevet efter Kapitel 47. For så vidt Domhaveren i Anledning af Dommens Overtrædelse anlægger Sag i Henhold til § 499, kan Erstatningen fastsættes under denne i Stedet for under Fogedforretningen.

§ 498.

Lyder Dommen på, at Domfældte skal erlægge en Række Ydelser, eller kan Dommen overtrædes ved en Række Handlinger, kan Domhaveren. hver Gang Dommen tilsidesættes, gå frem efter §§ 493—497.

§ 499.

Den, der modvillig undlader at efterkomme en Dom, hvorved det er ham pålagt at foretage noget, såvel som den, der forsætlig overtræder en Dom, hvorved det er ham pålagt at undlade noget, kan, hvad enten Domhaveren går frem efter §§ 493—497 eller ikke, under en af denne anlagt Sag dømmes til Straf af Bøder eller simpelt Fængselj hver Gang en særskilt Tilsidesættelse af Dommen foreligger. Sådan Sag kan dog ikke anlægges, når Domhaveren i Mindelighed eller ved Anvendelse af ovennævnte Fremgangsmåde har opnået sin Ret eller Sikkerhed for den, ligesom i så Fald en allerede anlagt Sag bliver at hæve og Fuldbyrdelsen af en idømt Straf undlades eller standses. At Domfældte har udstået Straf efter en i Medfør af nærværende Paragraf erhvervet Dom, udelukker ikke Domhaveren fra at anvende den i §§ 493—497 ommeldte Fremgangsmåde.

Når Straffedom er afsagt over Domfældte, har Politiet på Domhaverens Begæring at yde Bistand til hans Rets Gennemførelse ved at opsøge og fratage Domfældte de ham frakendte Ting, hindre ham i at foretage Overtrædelseshandlinger, tilintetgøre, hvad der er foretaget i Strid med Domhaverens Ret, og deslige.

§ 500.

Ved de foregående Paragraffers Forskrifter er der ikke gjort nogen Indskrænkning i Domhaverens Ret til at benytte de foreløbige Retsmidler for at sikre sig i Henseende til Dommens Efterkommelse.