Kapitel 32.

Kapitel 32.

Forberedelse af Domsforhandling i Sager, der i første Instans henhører under Landsretterne.

§ 337.

Processen indledes med Stævning. I denne skal begge Parter være betegnede med Navn og Stilling og deres Bopæl eller Opholdssted være angivet, hvorhos den skal indeholde Sagsøgerens Påstand, en kort Fremstilling af de Kendsgerninger, hvorpå Påstanden støttes, og en Angivelse af de Dokumenter, han agter at påberåbe sig, samt en Opfordring til Sagsøgte om at møde og fremkomme med sit Svar på Sagens første Tægtedag (jfr. endvidere § 349).

Parterne kan dog, når de efter Overenskomst begge møder for Retten (jfr. § 340), og Sagen er anmeldt for denne senest Dagen før Retsmødet, uden Stævning begære Sagen foretaget. Sagsøgeren har i så Fald at fremlægge en skriftlig Angivelse af sin Påstand og af de Kendsgerninger, hvorpå den støttes.

§ 338.

Efter at i fornødent Fald Varselet er fastsat (jfr. § 339), bliver Stævningen, der udtages til den Underret, under hvilken Sagens Pådømmelse vilde høre, såfremt Landsretsbehandling ej var anvendelig, med Angivelse af den tidligste Tid for Sagens første Tægtedag, at indlevere på den nævnte Underrets Kontor til Påtegning om Dag og Tid, da Sagen falder i Rette, hvorefter den tilbagegives Sagsøgeren til videre Foranstaltning.

Hvis Sagen, såfremt Landsretsbehandling ej var anvendelig, skulde behandles ved en Underret, som har Tingsted i den Retskreds, hvor Landsretten har sit Sæde, i hvilken Henseende Underretten i Frederiksberg Birk skal anses at have Tingsted i København, bliver Stævning at udtage til Landsretten, og Sagens Forberedelse foregår