§ 260.

Enhver kan både som Sagsøger og som Sagvolder lade møde i Retten for sig ved en efter nedenstâende Regler berettiget Rettergangsfuldmægtig.

Sagførere er eneberettigede til at møde i Retten som Fuldmægtige for Parterne; dog kan der mødes af Værger for umyndige og umyndiggjorte, af Kuratorer for mindreårige, af faste Lavværger for Enker, ved Ægtefælle, beslægtede og besvogrede i anden Grad af Sidelinien eller nærmere samt ved Personer, der står i fast Tjenesteforhold til Parten, således at de er antagne af ham for ikke kortere Tid end en Måned og — når Parten ikke selv er Sagfører — ikke med det særlige Hverv for Øje at møde for Retten.

Den, der foregiver at stå i et af de ovennævnte Forhold til Parten, må være rede til at føre Bevis herfor, når det af Retten eller Modparten forlanges; dog kan Retten undtagelsesvis tilstå en passende Udsættelse hertil.

Endvidere er det under Skiftebehandlinger tilladt at lade møde for sig også ved andre end de foran nævnte Personer, og det samme gælder under Fogedforretninger, derunder Auktionsforretninger, for dens Vedkommende, imod hvem Retshandlingen er rettet, og under sidstnævnte Forretninger for de bydendes Vedkommende, alt for så vidt ikke fremsatte Påstande eller Indsigelser foranlediger Forhandling for vedkommende Ret, jfr. dog § 517, 2det Stykke.

§ 261.

Den, der uden at være Sagfører møder som Fuldmægtig for Parten, må være personlig myndig og ikke ved Dom fundet skyldig i en i den offentlige Mening vanærende Handling.