Nr. 90. 11te April.

Nr. 90. 11te April.

Dog kan Justitsministeren undtagelsesvis indtil 6 Måneder efter at Beslutningen er taget eller Kendelsen afsagt, tilstede Kæres Iværksættelse, når ganske særegne Omstændigheder retfærdiggør, at Parten ikke i rette Tid har iværksat Kære.

§ 662.

Den tilendebragte Skiftebehandling og i Forbindelse hermed de under samme afsagte Kendelser og tagne Beslutninger, for så vidt som disse ikke har været gjorte til Genstand for Kære, kan påankes til den Landsret, under hvilken Skifteretten står.

Anke må iværksættes inden 4 Uger, efter at Skiftet i Henhold til Regelen i Lov af 30. November 1874 § 50 anses som sluttet.

Dog kan Oprejsning imod Undladelse af at iværksætte Anke inden den foreskrevne Tid i øvrigt i Overensstemmelse med Regelen i § 661, sidste Stykke, gives indtil 1 År efter Skiftets Slutning.

§ 663.

Anke eller Kære kan ikke finde Sted imod de Bestemmelser, der af Skifteretten træffes i Henhold til Lov af 30. November 1874 §§ 16, sidste Stykke, 19, 3die Punktum, 23, 24, 1ste Punktum, 27, sidste Punktum, 30, sidste Punktum, 32, 47, 1ste Punktum, 51, 1ste Stykke, og 75 samt denne Lovs § 655.

§ 664.

Anke foregår i Overensstemmelse med de om Anke fra Underret til Landsret i andet Afsnit givne Regler med de Lempelser, som følger af Forholdets Natur.

Ankestævningen forkyndes for Skifteretten, der på Boets Bekostning har at drage Omsorg for, at der i fornødent Fald tages til Genmæle.

Den for Skifteretten stedfundne Procedure er ikke bindende, og der er endog intet til Hinder for, at Tillæg til og Rettelser i de tidligere Påstande fremsættes. Dog kan Parterne ikke tilbagekalde de af dem for Skifteretten afgivne, Skiftebogen tilførte, Erklæringer med Hensyn til Sagens Sammenhæng.

Kære foregår med de Lempelser, som følger af ovenstående Bestemmelser, efter samme Regler som Kære til Landsret over Underrettens Afgørelser, jfr. § 441.

§ 665.

Når en i Henhold til § 662 iværksat Anke har fundet sin Afgørelse ved Landsret, kan der i Regelen ikke ske yderligere Anke til Højesteret. Dog kan Justitsministeren tillade, at Sagen undtagelsesvis indbringes for Højesteret. Andragende herom fremsættes inden den i § 397 fastsatte Frist.

Om Anke til Højesteret gælder de almindelige Regler i Kapitel 36. Landsrettens Afgørelse i Anledning af Kære er ikke Genstand for yderligere Kære til Højesteret.

§ 666.

Med Hensyn til Tvangsakkord udenfor Konkurs har det sit Forblivende ved Reglerne i Lov af 14. April 1905.