↩

Dend 7. Aften-Suk.

Tiden skrider, Dagen rinder,
Soolen daler, Mørket blinder
Lyvset med en Aften-Sky!
Siæl og Hierte, møder begge,
Takker Gud i kand nedlegge
Eder under HErrens ly!
Beder, lover, tegner fage
HErrens mange Naadis dage,
Regner dennem i en sum!
* 19,5 sætte] 1677 ff. sætter 1674 19,6 kun] ej HA 395 Tænker, taler, sukker, raaber,
Øyne græde Boode-Draaber
Før de falde hen i slum!
Hierte Gud, jeg mig nedkaster
Og begræder alle Laster
Som i Dag bemestred mig!
JEsu, du dem undertræde,
Lær mig ved din Aand at græde
Over dennem hiertelig.
Tak min søde GUd og Fader,
Som fra Siæls og Legems skader
Haver friit mig ved din Haand,
Lad endnu din store Naade
Fri mig ud fra Nattens vaade
Ved dit Øye og din Aand!
Viger bort i Synde-Drømme,
Flyder ind i Glæde-Strømme
Fra GUds Himle i mit Sind!
Vaag, min Siæl, og lad dig ikke
Drage ind i Satans strikke
Naar at Søfnen giør mig blind!
Sæt din Kirke i dit Øye,
O min GUd, din Naade bøye
Hen paa Kongens høye Huus
* 12 Boode-] Blode HA 396 JEsus med sin Arm afbryde
Deris Arm, som Ont vil yde,
Satans Verk og Gierning knuus!
Gak saa hen min Krop at slumme,
Dog mens Søfn din Sands vil dumme
Skal din JEsus staa dig bj
Lyvse paa dig Fred og Frelse,
Give rolig Søfn og Helse,
Og dig fra Ulykke fri.
Sov da, sov i JEsu arme,
Viger alle Verdens larme,
Jeg er i min JEsu skiød!
Hand mig skal af Mørket føre,
Hand min sidste Søfn vil giøre
Salig, rolig, sagt og sød.