Kingo, Thomas Dagen er snart runden hen [2]

Dend første Aften-sang. (Melodien findis paa dend 18. og 19. Side)

1.

Dagen er snart runden hen
Det nu flux ad Aften lider
Tjden sagtelig henskrider!
HERre GUD vær du min Ven,
Naar at Mørkheds Magt og Vælde
Falder paa min Øyenbryn,
Lad mig, GUD, da til dig helde,
Og vær' i dit Øyesyn.

2.

Fra min Moders Bryst og Barm
Har du mig alt Got beskæret,
Og min Tilflugt stedse været
Under Skyggen af din Arm!
Din usigelige Naade
Staar i hvert mit Foode-fied,
Paa hvad Stj jeg vilde traade
Har du GUD alt følget med.
302

3.

Tak! O tak af Hierte-rood
Være dig, ald naadis Kilde,
Lad mig ingen Draabe spilde
Udaf ald din Naade-Flood
Som du haver ladet flyde
Ned til mig i denne Dag,
At jeg jo min Pligt kand yde
Til din Ære og Behag.

4.

Luftens Fyrste Satan ey
Med sin tusind-kunstig Snare,
Haver ført mit Liv i Fare
Eller vildet af min Vey!
Jeg er bleven fast beskærmed
Ved din Himmel-mægtig Haand
At hvor meget Satan sværmed,
Slap jeg dog forbj hans Baand.

5.

Din Velsignelse hver Stund
Har jeg klarlig nok fornummed,
Saa dit Øye ey har slummed
Eller taged nogen Blund:
Men med Fljd og Faders Hierte
Har du givet paa mig agt,
At slet ingenhaande Smerte
Er mig paa min Skuldre lagt.

* 303

6.

O min GUD vær mig saa good,
At du mig min Synd tilgiver,
Og mit Feyle-tal udskriver
Med din Søns det dyre Blood!
Thi saa stoor og overmaade
Som min Synde-samlig er,
See! saa bondløs er din Naade
Imod mig og mod en hver.

7.

Har jeg end med Ord og Daad
Mig vel høyt forseet og synded,
Til forbudne Frukter skynded
Efter Slangens listig Raad,
Lad mig da min Synd begræde.
Førend Soolen daler slæt,
At jeg rense kand mit Klæde
Udi JEsu bloodig Tvæt.

8.

Giv mig og din Hellig Aand,
At jeg Synd og Skam forsager,
Og Vellystens Skaal ey smager
Til min Siælis Byrd' og Baand:
Mens at jeg dit Barn maa være
Som du har paa Hiertet sat,
Og du vilt paa Armen bære
Til min Døds den lange Nat.
304

9.

Kom da søde Sove-tjd,
Jeg vil Verden snart forgiette,
Min Uroe med Søvnen lette,
Lad, O GUD! dit Ansigt blid
Over mig med Lyst oprinde,
Naar jeg slummer sagte hen,
At jeg alt din Vagt kand finde
Til jeg vogne skal igien.

10.

Falder nogen Drøm mig ind
Udi min bekymred Hierne,
Livsens Sool og Jacobs Stierne
Lyvs da op mit mørke Sind!
At ald Synde-damp maa svinde
Fra min Søvne-knytte Siæl,
At mig Satan ey skal vinde
Udi Søvne som en Træl.

11.

Lad de Hellig' Engle-Bud
Som din Øyesteen mig vare,
Fra ald Satans Snid og Snare
Og hans hule Helved-skud!
Giør min Tanke til en Stie,
Hvor GUds Engle op og ned
Mig i Himmel-spor kand vrie
Til at see din Salighed.

* 305

12.

Lad dit Ord og Ære staa
Uformørket allevegne,
Lad din Naade-Dug nedregne,
Og din Kirke Fremvext faa,
Signe selv vor Kongis Throne
Og det gandske Konge-Blood,
Sæt paa ham en deylig Krone,
Giv ham en bestandig Rood.

13.

Tænk, GUD, i Barmhiertighed
Ogsaa paa de Huuse-vilde,
Og paa hver som lider ilde
Og sig ingen Hvile veed:
Lad de Fattig, Faderløse,
Sorrigfulde, Fangne, Træl,
Trøst og Hielp af Kilden øse
Som er udi Israel.

14.

Mine Venner hvor de er,
Lad dem dig befaled være,
Og dem med din Aand regiere,
De maa finde en og hver,
At mit Aften-Offer kunde
Sig til Skyen trænge ind,
De og selv til dig maa stunde
Udi Hierte, Siæl og Sind.

* 306

15.

Luk saa Dør i JEsu Navn,
Dødsens Broder vil mig gieste,
Jeg har dog mit Siæle-fæste
I min Frelsers JEsu Favn!
Skal og Døden selv sig snige
Til mig ind i denne Nat,
Jeg er færdig, vil ey vige,
Mens jeg har min JEsum fat.

16.

Saa skal jeg med Fryd opstaa
Og med Morgenrøden møde
Ja med Tak min' Øyne bløde,
Før jeg vil til Gierning gaa!
Og naar saa min Tiid har Ende
Jeg skal hvile i min Grav,
See! saa skal min Siæl sig vende
Til dig, Gud, som hende gav.
307