↩
Dend Femte Morgen-Sang.
Og lad din Øyenbryn ey slumme meer
Min Siæl du est endnu i Havn,
Og Solen stikker paa dit Huus og Leer,
Hver Morgenstund fornyer GUd sin Pagt,
Hans Sool forgylder Nattens Sørge-Dragt.
Med mindste Straale skulde skinne paa
Om jeg var saa forglemmelig,
At HErren mig af Hierte skulde gaa,
Og jeg hans Øynis tusind Vagter ey
Berømde høyt oppaa mit Levnets Vey.
Og vær med Himmel-Psalmer flux bereed,
Med Ydmyghed til Thronen gak
Og kast dig for din HERris Ansigt ned
Dit Hellig, Hellig, siung med Engle-Koor,
Thi du hver Dag i HErrens Naade groor.
Har jeg nu soved rolig denne Nat,
*
Dog ey paa nogen min Retfærdighed
Men med de hellig Vunder fem
Og ald dend Pjne JEsus for mig leed:
Jeg laver til hans Saar et Græde-Bad
Thi jeg har dem nydt ald min Frelse ad.
O gode GUD, endnu i denne Dag,
At ald min Gierning lykkelig
Forrettis kand, min GUd til Velbehag
Min Næstis og mit eget Gavn derved
Forøgis maa i Lykke, Fryd og Fred.
Til sine tusind fald tilbøyed er,
Thi Synden er mig Nyre-grood
Og hendis Gift jeg udi Barmen bær:
Mens demp, O GUD, Naturens onde Glød,
At jeg i Synden ikke bliver død.
* 356
Hand glider hen paa Verdens hale lis,
Udslæt du da med JEsu Blood
Min blodig Synd, og giør dog ikke Riis
Saa store, som jeg vel fortiene kand
Men bøy mit Hiert' igien som Strømme-Vand.
En ulyksalig Tim' og Øyeblik,
Om jeg faar Skad' af Ild og Vand,
Om Soot og Siugdom blander Dødsens Drik!
Ach lad mig dog ey tabe Hiert' og Mood,
Men tænk', at alting har fra GUd sin Flood.
Hvor i hos os dit Ord og Ære staar,
Fra Siæle-ulve hende frj
Og fra de hykkel-klædde Satans Faar
Driv fra os ud dend Parder-plettet Flok,
Som spinder hemmelig paa Satans Rok.
De maatte vare for dig frem og frem,
Lad Kongens Huus ey lide Skaar
Af nogen Sorrig eller Modgangs klem:
Giv hannem viise Raad i ald sin Sag
Og hør hans Bøn paa Nødens haarde Dag.
* 357
Af Frugt og Fedme ofverflødig riig'
Og gyd ned af din Himmel-sal
Din Fred saa som en Flood, og stil ald Kriig,
Afverge dyr Tiid, Pest og Ildebrand,
Og Havets alt for mægtig Floders Vand.
Og giør for mig og min' en ydmyg Bøn,
GUd vær vor Fader og vor Ven,
Og giv os ikke vor fortiente Løn:
Lad Hustro, Børn og alt mig rører paa,
Din Naade, Lykke, Hielp og Bistand faa.
At ingen Blive-sted her er for mig,
Men Verden er mit Vandrings-Land
Og mine Reyse-tjmer skynde sig:
GUd veed hvor snart jeg helser Gravens Hul,
Og mit Leer-bygde Huus gaar ned i Smul.
At det kand være paa min Siælis Tarv
Brek kun mit svage Kar og Leer,
Jeg skal da nyde først min Himmel Arv!
Puust Jorden lit bort fra min Himmel-Deel,
Paa Dommens Dag skal dend dog blive heel.
* 358
Dend Femte Morgen-Sang.
(Melodien findis paa dend 26. og 27. Side).
1.
Op, op i søde JEsu Navn,Og lad din Øyenbryn ey slumme meer
Min Siæl du est endnu i Havn,
Og Solen stikker paa dit Huus og Leer,
Hver Morgenstund fornyer GUd sin Pagt,
Hans Sool forgylder Nattens Sørge-Dragt.
2.
Jeg var ey værd at Solen migMed mindste Straale skulde skinne paa
Om jeg var saa forglemmelig,
At HErren mig af Hierte skulde gaa,
Og jeg hans Øynis tusind Vagter ey
Berømde høyt oppaa mit Levnets Vey.
3.
Op, op min Siæl med Lov og Tak,Og vær med Himmel-Psalmer flux bereed,
Med Ydmyghed til Thronen gak
Og kast dig for din HERris Ansigt ned
Dit Hellig, Hellig, siung med Engle-Koor,
Thi du hver Dag i HErrens Naade groor.
4.
Udi min HErris Skiød og ArmHar jeg nu soved rolig denne Nat,
*
✂
355
GUds Aand var mig i Bryst og Barm
Og jeg blant Engle-Vagter var nedsat:
Thi maatte Helved-Aander skammelig
Langt fra min Hvile-sted undsette sig.
5.
Jeg derfor mig nu stiller frem,Dog ey paa nogen min Retfærdighed
Men med de hellig Vunder fem
Og ald dend Pjne JEsus for mig leed:
Jeg laver til hans Saar et Græde-Bad
Thi jeg har dem nydt ald min Frelse ad.
6.
Om Hielp og Raad jeg beder dig,O gode GUD, endnu i denne Dag,
At ald min Gierning lykkelig
Forrettis kand, min GUd til Velbehag
Min Næstis og mit eget Gavn derved
Forøgis maa i Lykke, Fryd og Fred.
7.
Mit skrøbelige Kiød og BloodTil sine tusind fald tilbøyed er,
Thi Synden er mig Nyre-grood
Og hendis Gift jeg udi Barmen bær:
Mens demp, O GUD, Naturens onde Glød,
At jeg i Synden ikke bliver død.
* 356
8.
Men om jeg snubler, og min FoodHand glider hen paa Verdens hale lis,
Udslæt du da med JEsu Blood
Min blodig Synd, og giør dog ikke Riis
Saa store, som jeg vel fortiene kand
Men bøy mit Hiert' igien som Strømme-Vand.
9.
Om og i Dag indfalde kand,En ulyksalig Tim' og Øyeblik,
Om jeg faar Skad' af Ild og Vand,
Om Soot og Siugdom blander Dødsens Drik!
Ach lad mig dog ey tabe Hiert' og Mood,
Men tænk', at alting har fra GUd sin Flood.
10.
Din Meenighed og Faare-Sti,Hvor i hos os dit Ord og Ære staar,
Fra Siæle-ulve hende frj
Og fra de hykkel-klædde Satans Faar
Driv fra os ud dend Parder-plettet Flok,
Som spinder hemmelig paa Satans Rok.
11.
Giv du vor Arve-Kongis AarDe maatte vare for dig frem og frem,
Lad Kongens Huus ey lide Skaar
Af nogen Sorrig eller Modgangs klem:
Giv hannem viise Raad i ald sin Sag
Og hør hans Bøn paa Nødens haarde Dag.
* 357
12.
Giør Landene som grønne Dal'Af Frugt og Fedme ofverflødig riig'
Og gyd ned af din Himmel-sal
Din Fred saa som en Flood, og stil ald Kriig,
Afverge dyr Tiid, Pest og Ildebrand,
Og Havets alt for mægtig Floders Vand.
13.
Jeg gaar nu til dit Huus igienOg giør for mig og min' en ydmyg Bøn,
GUd vær vor Fader og vor Ven,
Og giv os ikke vor fortiente Løn:
Lad Hustro, Børn og alt mig rører paa,
Din Naade, Lykke, Hielp og Bistand faa.
14.
Giv at jeg mig erindre kandAt ingen Blive-sted her er for mig,
Men Verden er mit Vandrings-Land
Og mine Reyse-tjmer skynde sig:
GUd veed hvor snart jeg helser Gravens Hul,
Og mit Leer-bygde Huus gaar ned i Smul.
15.
Kom JEsu, kom kun naar du seerAt det kand være paa min Siælis Tarv
Brek kun mit svage Kar og Leer,
Jeg skal da nyde først min Himmel Arv!
Puust Jorden lit bort fra min Himmel-Deel,
Paa Dommens Dag skal dend dog blive heel.
* 358