↩
Dend anden Morgen-Sang.
Vaager op og værer froo,
Og for HERREns Ark omdandser
Med en fyrig Aand og Troe!
Takker GUd for denne Nat,
I har Morgenstunden fat,
Dagen blidelig oprinder
Og I eder vel befinder.
312
Men min Gud halt paa mig Vagt,
Sathans Synde-giftig Pjle
Hafde mig om Livet bragt,
Om, O GUd, din Engle-hær
Hafd' ey været mig saa nær,
Jeg i Mørked hafde bleved,
Og til Døden vist opskreved.
Vil udbrede med min Mund,
Min Tacksigelse frembære
Udi denne Morgenstund!
Rør mig med din Aand og Ild,
Thi min egen Brynd' er vild!
Lad din Glød min Læbe røre
Og din Lov med Lyst udføre.
Med min Tungis Raab og Røst,
Hiertet til dit Alter bære,
Øes det fuld af Troo og Trøst!
Tag, O JEsu, tend det op
I min Jorde-tunge Krop,
Lad det Offer dig behage,
Og af Joorden intet smage.
* 313
Førend Bierg og Tue blev
Førend jeg i Adam tabtis
Var jeg paa dit Tanke-Brev!
I din Søn du elskte mig
At jeg skulde visselig
Hans Medarving evig vorde,
Pagt og Baand du med mig giorde.
Hver dend Dag jeg seer at gry,
Jeg skal det om Hiertet vinde,
Jeg skal det om Armen sy,
JEsu, JEsu Kierlighed,
Er det eene der jeg veed,
Hvor ved jeg min Siæl kand trøste,
End om Hiertet vilde brøste.
Ey saa lige Engle-skiær,
Om jeg Synden end inddrikker
I mit svage Kiød (dißvær)
Giv mig, Gud, dog Styrk og Kraft,
Imod Syndsens giftig Saft,
At jeg den i Ægget døder,
Før den Basilisker føder.
* 314
Ryste mig mod Sathan ud,
At hand mig ey skal bedrage
Med sin Vellyst-smykked Brud:
Beed, O JEsu, beed for mig,
Naar hand kommer hemmelig,
Og vil mig som Hvede sigte,
At min Tro ey da skal svigte.
I din Frygt mit Levnets Brød;
Lad mig ey som Hedning sørge,
Om jeg end skal lide Nød:
Signe Hustru, Huus og Hiem,
Mine Børn hielp frem og frem,
Lad os alle ved din Skygge
Vorde rolige og trygge.
Med dit saliggiørend' Ord,
Med din Aand de Hyrder raade
Som skal tiene for dit Bord.
Giør vor Konge sterk og stoor,
Sæt hans Land' i Fred og Floor,
Lad hans Raad af Vjßdoms Kilde
Øse tidig Raad og Snilde.
315
Fulde af din Fedm' og Frugt,
Ald Ulykke du afverge,
Driv vor Fiende selv paa Flugt,
Lad ey Vaade-Ild og Vand
Blive Herrer i vort Land,
Lad ey Hunger, Pest og Plage
Korte vore Levnets Dage.
For mig selv i denne Dag,
Du, O GUD, kandst det omdreye,
Du kand hielpe i den Sag,
Saa min Food sig støder ey
Paa min rette Farevey,
At sig Satan ey skal glæde,
Om jeg trøsteløs maa græde.
Til jeg lakker ad mit Maal,
Giv mig GUD en salig Ende
Giør mig glad ved Dødsens Skaal!
Lad mig midt i Døden staa
Med min Frelsers Harnisk paa,
Fuld af Troo og Aandens Glæde
I den anden Verden træde.
* 316
Dend anden Morgen-Sang.
(Melodien findis paa dend 20. og 21. Side.)
1.
Siæl og Hierte, Sind og SandserVaager op og værer froo,
Og for HERREns Ark omdandser
Med en fyrig Aand og Troe!
Takker GUd for denne Nat,
I har Morgenstunden fat,
Dagen blidelig oprinder
Og I eder vel befinder.
312
2.
Jeg mig lagde need til HvileMen min Gud halt paa mig Vagt,
Sathans Synde-giftig Pjle
Hafde mig om Livet bragt,
Om, O GUd, din Engle-hær
Hafd' ey været mig saa nær,
Jeg i Mørked hafde bleved,
Og til Døden vist opskreved.
3.
Derfor jeg din Lov og ÆreVil udbrede med min Mund,
Min Tacksigelse frembære
Udi denne Morgenstund!
Rør mig med din Aand og Ild,
Thi min egen Brynd' er vild!
Lad din Glød min Læbe røre
Og din Lov med Lyst udføre.
4.
Jeg vil Luften giennem skiæreMed min Tungis Raab og Røst,
Hiertet til dit Alter bære,
Øes det fuld af Troo og Trøst!
Tag, O JEsu, tend det op
I min Jorde-tunge Krop,
Lad det Offer dig behage,
Og af Joorden intet smage.
* 313
5.
Du est GUd før Joorden skabtisFørend Bierg og Tue blev
Førend jeg i Adam tabtis
Var jeg paa dit Tanke-Brev!
I din Søn du elskte mig
At jeg skulde visselig
Hans Medarving evig vorde,
Pagt og Baand du med mig giorde.
6.
Det skal være mig et MindeHver dend Dag jeg seer at gry,
Jeg skal det om Hiertet vinde,
Jeg skal det om Armen sy,
JEsu, JEsu Kierlighed,
Er det eene der jeg veed,
Hvor ved jeg min Siæl kand trøste,
End om Hiertet vilde brøste.
7.
. Er jeg end til alle PrikkerEy saa lige Engle-skiær,
Om jeg Synden end inddrikker
I mit svage Kiød (dißvær)
Giv mig, Gud, dog Styrk og Kraft,
Imod Syndsens giftig Saft,
At jeg den i Ægget døder,
Før den Basilisker føder.
* 314
8.
Lad mig alle mine DageRyste mig mod Sathan ud,
At hand mig ey skal bedrage
Med sin Vellyst-smykked Brud:
Beed, O JEsu, beed for mig,
Naar hand kommer hemmelig,
Og vil mig som Hvede sigte,
At min Tro ey da skal svigte.
9.
Giv mig Lykke at adspørgeI din Frygt mit Levnets Brød;
Lad mig ey som Hedning sørge,
Om jeg end skal lide Nød:
Signe Hustru, Huus og Hiem,
Mine Børn hielp frem og frem,
Lad os alle ved din Skygge
Vorde rolige og trygge.
10.
Boo hos os, O GUD, i NaadeMed dit saliggiørend' Ord,
Med din Aand de Hyrder raade
Som skal tiene for dit Bord.
Giør vor Konge sterk og stoor,
Sæt hans Land' i Fred og Floor,
Lad hans Raad af Vjßdoms Kilde
Øse tidig Raad og Snilde.
315
11.
Giør vor Land som Zions BiergeFulde af din Fedm' og Frugt,
Ald Ulykke du afverge,
Driv vor Fiende selv paa Flugt,
Lad ey Vaade-Ild og Vand
Blive Herrer i vort Land,
Lad ey Hunger, Pest og Plage
Korte vore Levnets Dage.
12.
Er Ulykken og i veyeFor mig selv i denne Dag,
Du, O GUD, kandst det omdreye,
Du kand hielpe i den Sag,
Saa min Food sig støder ey
Paa min rette Farevey,
At sig Satan ey skal glæde,
Om jeg trøsteløs maa græde.
13.
Lad min Tjd i Fred bortrendeTil jeg lakker ad mit Maal,
Giv mig GUD en salig Ende
Giør mig glad ved Dødsens Skaal!
Lad mig midt i Døden staa
Med min Frelsers Harnisk paa,
Fuld af Troo og Aandens Glæde
I den anden Verden træde.
* 316