↩

Dend Anden Kong Davids Poenitendse-Psalme. (Melodien findis paa dend 20. og 21. Side.)

✂

1.

Salig er en Mand at skatte,
Naar hans Byrde lettis af,
Og hans Synder er forlatte,
Skiult i HErrens Naadis Haf:
Naar GUD icke regne vil
Hans det daarlig Synde-spil,
Men hand rundt sin Synd bekiender
Og ey Falskhed forevender.

✂

2.

Thi der jeg var taus, og vilde
Meene jeg var Engle-reen,
O! Hvad gik det mig da ilde,
Da vansmegted Marv og Been,
Skiulte Synder aad mig op
Hemmelig fra Taa til Top,
Jeg som Løwen maatte brøle,
For min lønlig Synde-søle.

✂

3.

HErrens Haand og heftig Plager,
Som med Synden var fortient,
Udi Tyngsel alt tiltager,
Til min Vedske blev forbrendt:

^*

✂ 323 Jeg blev mager og forsvand
Som en Urt for Sommer-brand,
Merk, O Synder! Leg paa Hierte,
Sligt giør Syndsens skiulte Smerte.

✂

4.

Jeg omsider blev til Sinde
At bekiende Synd og Skam,
Lukke Skalken ikke inde
Under en skin-hellig Ham:
Men jeg sagde saa hos mig:
HERre GUD, jeg vil for dig
Min Mißgierning frjt bekiende,
Da fik Syndsens Straf og Ende.

✂

5.

Derfor skal hver Helgen mindis
Hvor mod mig du varst saa bljd,
Tag' Exempel, naar du findis,
GUd at søg' i rette Tjd
At naar Synde-Flooder sig
Velter ind mangfoldelig,
De ey da til dig skal rekke,
HErrens Haand skal dem forstekke.

✂

6.

Vil end Lowen mig forbande,
Jeg har GUd at roo mig ved,
Skal her megen Angest lande,
GUD, du est min Fiele-sted,

^*

✂ 324 Du for Sorg og Siæle-trang
Skal med Fryd og Frelse-sang
Mig omringe allevegne,
Og din Lov paa mig optegne.

✂

7.

GUD vil selv stoor Fliid anvende,
Nøye agte mig oppaa,
Lære mig den Vey at kiende
Hvor jeg sikker vandre maa;
Ja hans Øyis gode Raad
Er med mig i ald min Daad,
Og skal altjd mig raadføre
Hvad som jeg skal troo og giøre.

✂

8.

Værer derfor, værer ikke
Som dend vild' og vrinske Hest,
Vider eder bedr' at skikke
End hint grove Mule-Bæst
I hvis Mund (om de skal staa)
Tømm' og Krogbid knibe maa,
At de ey for nær skal træde
Og slae HERren af sit Sæde.

✂

9.

Mange Plager (hvor det lenter)
Er dend Ondis visse Dom,
Men hvo kun sin GUD forventer
Med Miskundhed ringis om.
325 Giver derfor Røst og Lyd,
Siunger ud af Hierte-Fryd
I Retfærdig', Hierte-Fromme,
Eders Frelse skal dog komme.