Kingo, Thomas Udaf dend dybe Nød af alskens

Dend Siette Kong Davids Poenitendse Psalme. (Melodien findis paa dend 28. og 29. Side.)

1.

Udaf den dybe Nød
Af alskens Vaade,
Jeg raaber, HErre sød,
Til dig om Naade!
O HErre! lyd min Røst, mig ey forglemme,
Lad Ør'ne aabne staa,
At de grandt merke paa
Min Klynke-stemme.

2.

O HErre, om du vil
Vor Synd betragte,
Og all vor Ondskabs Spil
Saa nøye agte,
Hvo kand da staa, O GUd! iblant os alde
For din den strenge Dom?
Hand jo maa stødis om
Og slet henfalde?

3.

Men hos dig, gode GUd,
Stor Skaansel findis,
Du sletter Synden ud
At dend ey mindis!

*

382 Det er af Ævighed dit gode Rygte!
Des bør vi ogsaa dig,
Som Børn enhver for sig,
Pligtskyldig frygte.

4.

Jeg venter inderlig
Med Hiert' og Øye!
Og efter HErren mig
Vil gierne føye,
Min Siæl hans sande Løfter eftervented,
Og paa hans Ord og Eed
Gav tøv med good Beskeed,
I Haabed lented.

5.

Endnu er jeg paa Vagt
Med Siæl og Hierte,
Paa HErren er min agt,
O søde Smerte!
Fast meer' end Vægterne i Haabet lider
At Mørkhed skal forgaa,
Og Morgen-Lyvs opstaa
Af Østens Sider.

6.

Israel haabe paa
Den naadig HErre,
De skal og Redning faa,
Naar de begiere:

*

383 Thi hos ham er Miskund og Faders Hierte,
Og stoor Forløßnings Magt
Udi hans Haand er lagt,
Mod alskens Smerte.

7.

Hand, hand dend gode GUd,
Ald Naadis Kilde,
Sit Folk skal løse ud
Af Ondskabs Hilde!
Hvor stoor end Synd og Syndestraf kand være
Dog skal for deris Raab,
Og store sønlig Haab,
GUd over bære.